Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning

Herved bekendtgøres lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, med de ændringer, der følger af § 30 i lov nr. 1715 af 27. december 2016.

Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1. Lovens formål er at sikre arts- og individrige vildtbestande og skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning heraf ved
1) at beskytte vildtet, særlig i yngletiden,

2 ) at sikre kvantiteten og kvaliteten af vildtets levesteder gennem oprettelse af vildtreservater og ved på anden måde at etablere, retablere og beskytte vildtets levesteder og
3 ) at regulere jagten således, at den sker efter økologiske og etiske principper og under varetagelse af hensynet til beskyttelse af vildtet, især af sjældne og truede arter.
Stk. 2. Ved lovens administration skal hensynet til befolkningens rekreative behov afvejes over for hensynet til beskyttelse af vildtet.
§ 2. Lovens regler om vildt gælder for pattedyr og fugle, herunder trækfugle, som er naturligt forekommende i den danske natur. Reglerne gælder også for pattedyr og fugle, som er udsat eller er undsluppet menneskelig varetægt, og som har etableret vildtlevende, reproducerende bestande i naturen, medmindre de traditionelt betragtes som husdyr.
Stk. 2. Lovens regler om jagt gælder for alle handlinger, der med egnet middel har til formål at efterstræbe vildt, uanset om der i forbindelse med jagten fanges eller nedlægges vildt.

Kapitel 2
Generelle vildtforvaltningsbestemmelser
§ 3. Jagt må kun drives på vildt, der er fastsat jagtti d for, og kun inden for den jagttid, der er fastsat for arten.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte jagtti d for de enkelte vildtarter ud fra følgende principper:
1 ) Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i disses udbredelsesområder.
2 ) Jagt på fugle skal tilgodese en fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret.
3 ) Der må ikke drives jagt på fugle i yngletiden og på fugle under træk til redebygningsstedet.
4) Der bør ikke drives jagt i perioden 1. februar – 31. august.

5) Der bør ikke fastsættes jagttid på sjældne eller truede arter.

6 ) Arter, der generelt eller lokalt har et utilfredsstillende lavt bestandsniveau, bør beskyttes.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler, der udvider, begrænser eller ophæver jagtti den for de enkelte vildtarter inden for nærmere afgrænsede områder samt på fiskeriterritoriet eller dele heraf.
§ 4. Jagt må kun finde sted i tiden fra solopgang til solnedgang.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan for visse bestemte vildtarter fastsætte regler, der udvider eller begrænser det tidsrum, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan omfatte hele landet, nærmere afgrænsede områder, fiskeriterritoriet eller dele heraf.
§ 5. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at visse vildtarter i nærmere bestemte områder kun må jages efter tilladelse fra ministeren.
§ 6. Med henblik på at beskytte vildtet eller regulere udnyttelsen heraf kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, herunder forbud mod

1) udsætning, indfangning og hold af vildt,

2) handel med og besiddelse af vildt og dele heraf og

3) indsamling af, handel med og besiddelse af æg fra fuglevildt.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om kontrol med og registrering af hold af vildt, herunder regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade udtage prøver af individer af bestemte vildtarter.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om biotopplaner.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kun personer, som har gennemgået et kursus, kan udsætte fuglevildt. Miljø- og fødevareministeren kan endvidere fastsætte regler om kursus i udsætning af fuglevildt.
Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om aflevering af vildt, der findes dødt i naturen.
Stk. 6. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om registrering af private ægsamlinger.
Stk. 7. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kun personer eller virksomheder, der af ministeren har fået autorisation hertil, må behandle og pleje tilskadekommet vildt. Der kan tillige fastsættes regler om, at autorisation kan nægtes eller tilbagekaldes.
§ 6 a. Yngle- eller rasteområder for de pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke ødelægges eller beskadiges.
Stk. 2. Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes. Æg må ikke forsætligt ødelægges eller beskadiges.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om fældning af visse træer og forbud mod ødelæggelse eller beskadigelse af redesteder og yngle- eller rasteområder.
§ 7. De pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter.
Stk. 2. Fugle må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden.

§ 8. Billed- og lydoptagelser samt registrering og iagttagelse ved reder og ynglepladser må ikke ske på en sådan måde, at vildtet og dets yngel forulempes.
§ 9. Mærkning af vildt må kun foretages efter tilladelse fra miljø- og fødevareministeren.
§ 9 a. Miljø- og fødevareministeren iværksætter de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at det ikke medfører en væsentlig negativ virkning for bevaringsstatus for de pattedyr, som er nævnt i bilag 1 til loven, når de utilsigtet indfanges eller slås ihjel. Bevaringsforanstaltninger iværksættes på grundlag af overvågning eller yderligere undersøgelser.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren iværksætter de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at indsamling i naturen af enheder af de pattedyr, som er nævnt i bilag 2 til loven, og udnyttelsen heraf er forenelig med hensynet til at bevare disse arter.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler for at gennemføre foranstaltninger som nævnt i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan etablere en rådgivningsordning, der rådgiver om beskyttelse af de pattedyr, der er nævnt i lovens bilag 1.
§ 10. Vildtarter, der ikke er fastsat jagtti d for, må kun konserveres af personer eller virksomheder, der af miljø- og fødevareministeren har fået autorisation til erhvervsmæssig konservatorvirksomhed.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om autorisationsordningen, herunder om digital registrering af visse arter m.v. og om, at autorisation kan nægtes eller tilbagekaldes.
§ 11. Personer, der af miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at opspore og aflive nødstedt vildt, har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til privat område.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om opsporing og aflivning af nødstedt vildt.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om udstedelse og tilbagekaldelse af den legitimation, der er nævnt i stk. 1.
§ 12. Til fremme af de interesser, som loven tilsigter at varetage, kan miljø- og fødevareministeren yde tilskud til

1) ophjælpning af vildtbestanden, herunder forbedring af vildtets levesteder,

2) oplysning om jagt og vildtpleje,

3) landsdækkende jagtforeninger,

4) gennemførelse af forvaltningsplaner for sjældne eller truede vildtarter,

5) forskning, uddannelse og overvågning og

6 ) andre jagt- og vildtforvaltningsformål efter miljø- og fødevareministerens nærmere bestemmelse.

Kapitel 3
Jagtretten
§ 13. Ingen må jage, hvor den pågældende ikke har jagtret, medmindre den jagtberettigedes samtykke foreligger.
§ 14. Jagtretten på en ejendom tilkommer ejendommens ejer.
Stk. 2. På ferske vande, der ikke er undergivet særlig ejendomsret, tilkommer jagtretten ejerne af de tilstødende ejendomme, således at en ejer har jagtret på den del af vandet, der ligger nærmere den pågældendes ejendom end nogen anden ejendom.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i det omfang, jagtretten i medfør af de hidtil gældende regler tilkommer andre.
§ 15. Enhver med fast bopæl i Danmark har ret til at drive ikkeerhvervsmæssig jagt på fiskeriterritoriet som fastlagt ved lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium. Jagtretten gælder fra højeste daglige vandstandslinje.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder dog ikke, hvis jagten fra ældre tid tilkommer den eller de jagtberettigede på de tilgrænsende landarealer.
Stk. 3. Betingelsen i stk. 1 om fast bopæl her i landet gælder ikke for personer, som er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs og EØS´s regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, og som derved har opnået en nærmere tilknytning til landet.

§ 16. Der må ikke drives jagt på eller fra offentlig vej eller sti.
Stk. 2. Det er dog tilladt at tilegne sig vildt, der er beskudt på egen jagtgrund, når det falder på tilgrænsende offentlig vej eller sti.
§ 17. Den, der har beskudt vildt på sin egen jagtgrund, må ikke tilegne sig vildtet, når det falder på en anden persons jagtgrund. Ejeren eller den jagtberetti gede skal snarest muligt underrettes om vildtet.
§ 18. Der må ikke drives jagt på eller fra et sammenhængende areal, der er mindre end 1 ha. Et areal anses for sammenhængende, uanset at det gennemskæres af vej eller jernbane, når disse lovligt kan krydses til fods.
Stk. 2. Kun ejendommens ejer og dennes husstand må drive jagt på eller fra et sammenhængende areal, jf. stk. 1, 2. pkt., der er mindre end 5 ha. Hvis jagtretten er overdraget sammen med brugsretten til ejendommen, må jagten kun drives af den, der har brugsretten, og dennes husstand.
Stk. 3. Begrænsningerne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis der er indgået aftale om, at jagten på arealet udøves sammen med jagten på tilgrænsende arealer, således at det samlede areal overstiger de nævnte arealgrænser. Tilstedeværelsen mellem arealerne af vej eller jernbane, der lovligt kan krydses til fods, medfører ingen begrænsninger i adgangen til at indgå aftale.
Stk. 4. Begrænsningen i stk. 1 gælder ikke for øer, der er mindre end 1 ha, når jagt er tilladt på det omkringliggende fiskeriterritorium eller dele heraf.
Stk. 5. På arealer, der ejes af mindst 4 personer i fællesskab, må der ikke drives jagt, medmindre der er indgået en skriftlig aftale om jagtudøvelsen, som er tiltrådt af mindst 3/4 af ejerne.
Stk. 6. Reglen i stk. 5 gælder ikke, hvis der til en anpart er knyttet rådighed over en bestemt, afgrænset del af arealet. Jagt på sådanne delarealer er omfattet af reglerne i stk. 1-3.
Stk. 7. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om udøvelse af jagt i nærheden af indhegninger, bure og lignende, hvor der opdrættes eller har været opdrættet vildt.
§ 19. Der må ikke under jagt afgives skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger, medmindre der foreligger samtykke fra beboeren.

Stk. 2. På fiskeriterritoriet må der ikke drives jagt inden for en afstand af 100 m fra arealer, der har status som sommerhusområde, og 500 m fra arealer, der har status som byzone.
§ 20. Grundejerens jagtret må ikke afhændes særskilt eller på anden måde varigt adskilles fra ejendomsretten.
Stk. 2. Ejeren kan dog overdrage jagtretten til andre for et bestemt tidsrum, der ikke må overstige 30 år ad gangen.
Stk. 3. Ved overdragelse af brugsretten til en ejendom eller dele heraf skal jagtretten, for så vidt den tilkommer ejendommens ejer, anses for omfattet af brugsretten, medmindre andet er aftalt.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at overdragelse af retten til jagt på bestemte vildtarter kun kan ske for et nærmere fastsat tidsrum.
§ 21. Hvis jagtretten i medfør af de hidtil gældende regler tilkommer en anden end ejendommens ejer, kan ejeren kræve jagtretten afløst ved betaling af et beløb, der svarer til den kapitaliserede værdi af jagtlejen på afløsningstidspunktet.
Stk. 2. Hvis indehaveren af jagtretten ikke vil anerkende afløsningen, skal vedkommende anlægge sag ved de almindelige domstole inden 6 uger fra modtagelsen af kravet om afløsning. I modsat fald er afløsningen bindende fra udløbet af de 6 uger. Sagsanlæg inden for fristen har opsættende virkning.

Kapitel 4
Jagtrettens udøvelse
§ 22. Ingen må jage på en måde, der

1) udsætter vildtet for unødige lidelser,

2) skader personer, husdyr eller genstande eller udsætter personer for nærliggende fare for at blive skadet eller
3) medfører haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads.

Stk. 2. Personer under 18 år, der har gyldigt jagttegn, må kun udøve jagt i følge med en person over 18 år, der også har gyldigt jagttegn.
§ 23. Nedlæggelse eller ombringelse af vildt må kun finde sted med skydevåben.
Stk. 2. Rovfugle og ugler må ikke anvendes til jagt.  Ny Lov pr. 12. april 2018

Bekendtgørelse om jagt og regulering ved brug af rovfugle1) Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2018.
Stk. 3. Jagt må ikke finde sted ved anvendelse af levende lokkedyr.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke typer våben og ammunition der må anvendes, herunder regler om salg af visse typer ammunition og regler om, at visse typer ammunition ikke må medtages på jagt.
Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om anvendelse af hjælpemidler, lokkemidler og lignende til jagt, herunder forbud mod at anvende visse midler.
§ 24. Ved jagt med glatløbet haglgevær på ikkeklovbærende vildt på og fra landarealer og i rør- og sivbevoksninger skal egnet apporterende hund medbringes.
§ 25. Jagt må ikke finde sted fra motordrevet køretøj og luftfartøj.

§ 26. Jagt fra motordrevet fartøj må ikke finde sted på søer og andre ferske vande.

§ 27. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om jagt på fiskeriterritoriet, herunder forbyde særlige jagtformer inden for bestemte områder.
§ 28. Udfodring af vildt med jagt for øje må ikke finde sted. Vildt må ikke beskydes på jorden eller på vandet i umiddelbar nærhed af foderplads.
§ 29. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om jagt fra platforme og andre kunstige skjul, herunder regler om forbud mod at medtage jagtvåben på platforme og i andre kunstige skjul.
§ 30. Hegn, der tillader passage af vildt, skal indrettes således, at vildtets mulighed for passage er ens fra begge sider af hegnet.
Stk. 2. Undtaget fra reglen i stk. 1 er

1) hegn, der er etableret i forbindelse med udsætningspladser for vildt,

2) hegn, der har til formål at hindre vildtets adgang til skovkulturer, og

3) hegn langs veje og jernbaner.

§ 31. Uvedkommende må ikke færdes med skydevåben eller fangstredskaber på en anden persons jagtgrund uden for de veje og stier, der er åbne for almindelig færdsel. I skove er færdsel med skydevåben eller fangstredskaber dog kun tilladt på de offentlige veje, der fører gennem skoven.
Stk. 2. Reglerne i naturbeskyttelsesloven om offentlighedens adgang til naturen giver ikke adgang til at medbringe skydevåben eller fangstredskaber.
§ 32. Den jagtberetti gede er beføjet til selv eller ved sine folk at anholde enhver, der overtræder § 13, og føre den pågældende til politiet. Samme beføjelse tilkommer brugeren af arealet, selv om denne ikke har jagtret. Brugeren skal underrette den jagtberettigede om den skete anholdelse.
Stk. 2. Den anholdte kan fratages skydevåben og andre jagtredskaber samt skudt eller fanget vildt, som den pågældende er i besiddelse af ved anholdelsen. De nævnte genstande skal straks afleveres til politiet, der foranlediger, at der træffes afgørelse om eventuel beslaglæggelse.

Kapitel 5
Vildtreservater
§ 33. Miljø- og fødevareministeren opretter ved bekendtgørelse vildtreservater på landjorden, i ferske vande og på fiskeriterritoriet for at beskytte og ophjælpe landets vildtbestande og sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende fugle.
Stk. 2. Reglerne for et vildtreservat skal indeholde bestemmelser om jagt, færdsel og ophold samt oplyse om reservatets beliggenhed.
Stk. 3. Reglerne sendes til ejerne og brugerne af de ejendomme, som de omfatter. Ministeren lader dem tinglyse på de pågældende ejendomme.
Stk. 4. Når der er sket offentliggørelse efter stk. 3, skal reglerne overholdes af alle og enhver.
§ 34. Miljø- og fødevareministeren fastsætter erstatning til ejere og brugere af de ejendomme, der er omfattet af et vildtreservat, for det tab, som oprettelsen af reservatet påfører dem. Erstatningen afholdes af staten.

Stk. 2. Erstatningsbeløb forrentes fra datoen for ministerens afgørelse, og indtil erstatningen udbetales, med en årlig rente, der svarer til Danmarks Nationalbanks diskonto.

Kapitel 6
Vildtskader
§ 37. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om regulering af vildt. Hvis der ikke findes tilfredsstillende alternativer til reguleringen, kan regulering foretages for at
1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,

2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,

3) imødegå risiko for luftfartssikkerheden,

4) beskytte flora og fauna og

5 ) hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og vandområder.
Stk. 2. For de arter, der er nævnt i bilag 1, må regler efter stk. 1 ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan ved fastsættelse af regler efter stk. 1 fravige reglerne i kapitel 2, 3, 4 og 7.
§ 38. Miljø- og fødevareministeren kan pålægge en grundejer at foretage nærmere angivne foranstaltninger til varetagelse af de hensyn, der er nævnt i § 37.
Stk. 2. Hvis ejeren ikke udfører foranstaltningen, kan miljø- og fødevareministeren lade den foretage.

Kapitel 7
Jagttegn

§ 39. Vildt må kun beskydes af personer, der har jagttegn. Jagttegn udstedes af miljø- og fødevareministeren.
Stk. 2. Jagttegn skal medbringes under jagt sammen med fotolegitimation og skal på forlangende vises til politiet.
§ 40. Jagttegn, der giver tilladelse til jagt med glatløbede skydevåben, kan udstedes til personer, som
1) har fast bopæl i Danmark,

2) er fyldt 16 år,

3) er i besiddelse af den nødvendige synsevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed,
4 ) ved en prøve har godtgjort at have fornødent kendskab til almindeligt forekommende vildtarter, til reglerne om jagt og vildtforvaltning, herunder de jagtetiske principper, samt har vist at have færdighed i betjeningen af glatløbede skydevåben og
5) har fået samtykke hertil fra justitsministeren.
Stk. 2. Jagttegn til personer under 18 år må kun udstedes, hvis indehaveren af forældremyndigheden har givet tilladelse hertil.
Stk. 3. Jagttegn, der ved en påtegning desuden giver tilladelse til jagt med jagtriffel, kan udstedes til personer, som ud over at opfylde betingelserne i stk. 1 og 2 ved en prøve har godtgjort at have fornødent kendskab til og færdighed i brug af jagtriffel.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om jagtprøven og riffelprøven. Der kan herunder fastsættes regler om udstedelse af jagttegn til personer, der ikke har fast bopæl i Danmark. Miljø- og fødevareministeren fastsætter endvidere regler om udstedelse af jagttegn og om jagttegnets udseende og indhold.
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om meddelelse af samtykke efter stk. 1, nr. 5.
§ 41. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om gyldighedstiden for jagttegn.

Stk. 2. Efter udløbet af gyldighedstiden kan jagttegnet fornys, hvis indehaveren stadig opfylder betingelserne for at erhverve jagttegn og har indberettet vildtudbytte i henhold til § 43.
Stk. 3. Fornyelse af jagttegn kan gøres betinget af, at den pågældende aflægger ny jagt- eller riffelprøve.
§ 42. Miljø- og fødevareministeren kan inddrage et jagttegn, hvis det skønnes, at den pågældende ikke længere opfylder betingelserne efter § 40, stk. 1, nr. 3, for at erhverve jagttegn.
Stk. 2. Generhvervelse af jagttegn, der er inddraget efter stk. 1, kan gøres betinget af, at den pågældende aflægger ny jagt- eller riffelprøve. Det samme gælder, hvis retten til at have eller erhverve jagttegn er frakendt ved dom i medfør af § 55, stk. 1.
§ 43. Personer, der har jagttegn, skal årligt indberette deres vildtudbytte til miljø- og fødevareministeren.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om indholdet og formen af samt tidspunktet for indberetningen, herunder at indberetningen skal ske digitalt. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om fravigelse af kravet i stk. 1 i det tilfælde, hvor en jagttegnsberetti get efter 1 eller flere år uden indløsning af jagttegn vil forny sit jagttegn.
§ 44. Personer, der har jagttegn, skal være dækket af en ansvarsforsikring i et forsikringsselskab, der lovligt kan udøve forsikringsvirksomhed her i landet. Forsikringen skal dække krav om erstatning og godtgørelse for skader, der forvoldes ved skudafgivelse under jagt.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om forsikringsordningen.
§ 45. Miljø- og fødevareministeren opkræver ved udstedelse og fornyelse af jagttegn en årlig afgift, hvis størrelse fastsættes af ministeren. Samtidig hermed kan ministeren opkræve den årlige præmie for den ansvarsforsikring, der er nævnt i § 44.
Stk. 2. Midlerne fra jagttegnsafgiften anvendes til hel eller delvis dækning af udgifterne ved varetagelse af lovens formål, herunder til sikring af vildtet og vildtets levesteder, tilskud efter § 12, oprettelse og drift af vildtreservater efter § 33 og § 34, konsulentvirksomhed på jagt- og vildtforvaltningsområdet samt vildtbiologisk forskning og overvågning, herunder til bygningsmæssige rammer for vildtbiologisk forskning og overvågning. Desuden afholdes udgifter til lovens administration i det omfang, de ikke er dækket af gebyrer efter § 53.

Bekendtgørelse om jagttegn

I medfør af § 23, stk. 4, § 40, stk. 4, § 41, stk. 1, § 43, stk. 2, § 44, stk. 2, § 45, stk. 1, §
49, stk. 1-3 og 6, § 52 b, § 52 c, stk. 1 og 4, § 53 og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 350 af 26. marts 2016 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen:

Kapitel 1

Jagttegn

§ 1. Jagttegn udstedes af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.
Stk. 2. Jagttegn tilbydes årligt til de personer, der er optaget i Jagttegnsregistret, og som har fast bopæl i Danmark. Personer, der er optaget i registret, men som ikke har fast bopæl i Danmark, kan efter anmodning få tilbudt jagttegn.
Stk. 3. Jagttegnsregistret omfatter personer, som har bestået jagtprøven eller inden for de sidste 10 år har løst jagttegn, jf. dog stk. 4 og 5 og § 3, stk. 3.
Stk. 4. Personer, der ikke inden for de sidste 10 år har fået udstedt jagttegn, slettes af registret, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Personer, der i medfør af § 2, stk. 1, får udstedt dansk jagttegn, optages kun som berettiget til jagttegn i det pågældende jagtår og slettes af registret ved udløbet af det jagtår, for hvilket jagttegnet er ansøgt.
Stk. 6. Personer, der er optaget i Jagttegnsregistret, kan forlange at blive slettet af registret. Anmodning om sletning skal ske skriftligt.
Stk. 7. Ved »sletning« forstås, at personen ikke længere er optaget i Jagttegnsregistret og dermed ikke er berettiget til at indløse jagttegn.

Kapitel 6
Indberetning af vildtudbytte
§ 45. Jagttegnsindehavere, der har tilladelse til at gå på jagt, skal senest 31. marts i det efterfølgende jagtår indberette til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, hvor meget vildt vedkommende har nedlagt i det foregående jagtår.
Stk. 2. Vildt nedlagt i Danmark, herunder vildt nedlagt ved regulering, skal indberettes digitalt til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning på »Mit jagttegn«, med mindre den jagttegnsberetti gede er fritaget fra kravet om digital post, jf. lov om offentlig digital post. Kravet om indberetning af vildtudbytte gælder, også selvom udbyttet har været 0. Vildt, nedlagt under hegn, skal ikke indberettes.
Stk. 3. Jagttegnsindehavere, der har bestået jagtprøven i 2014 eller senere, og som ikke har bestået haglskydeprøven, skal ikke indberette vildtudbytte.

Kapitel 7
Om »Mit jagttegn«

Forsikring

§ 47. Personer, der løser jagttegn, tegner samtidig en ansvarsforsikring, som dækker det ansvar, de pågældende måtte pådrage sig under eller i umiddelbar forbindelse med jagt for skader, der forvoldes ved skudafgivelse.
Stk. 2. Ansvarsforsikringen skal som minimum opfylde de betingelser, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 3. Forsikringsselskaber, der udbyder forsikring af den omhandlede art, skal forinden underrette Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning om forsikringsbetingelserne.
Stk. 3. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning har indgået en overenskomst med Dansk Jagtforsikring A/S, hvorefter dette selskab for en årlig præmie på 35 kr., der opkræves af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning sammen med jagttegnsafgiften, påtager sig at udrede de erstatninger, som jagttegnsindehaveren måtte blive ansvarlig for, jf. stk. 1. Præmien tilbagebetales ikke, dog tilbagebetales præmien hvis jagttegnsafgiften tilbagebetales jf. § 4 stk. 6.
Stk. 4. En jagttegnsindehaver, der ikke ønsker at tegne ansvarsforsikringen i Dansk Jagtforsikring A/S, kan få tilbagebetalt den erlagte præmie til Dansk Jagtforsikring A/S ved til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning at sende bevis for, at den pågældende i et andet selskab har tegnet en forsikring af den art, der er nævnt i stk. 2.

Bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.
I medfør af § 23, stk. 4, § 49, stk. 3, og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, og § 30, stk. 1, § 45, stk. 1, og § 59, stk. 4, i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 24. juni 2014, fastsættes:

Kapitel 1
Skydevåben
§ 1. Følgende skydevåben må, når de er i forsvarlig stand, anvendes til jagt og til regulering efter reglerne i bekendtgørelse om vildtskader:
1 ) Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm, der højst er af kaliber 12, og som ikke kan indeholde mere end 2 patroner.
2 ) Riflede våben, bortset fra helautomatiske rifler. Halvautomatiske rifler må dog højst kunne indeholde 2 patroner.
Stk. 2. Haglgeværer og halvautomatiske rifler, der er konstrueret til at kunne indeholde mere end 2 patroner, må dog anvendes, hvis de forsynes med en permanent anordning, der sikrer, at de højst kan indeholde 2 patroner.
Stk. 3. Haglgeværer må kun anvendes på de vildtarter, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2-
5. Jagt på råbuk med haglgevær må dog ikke finde sted i perioden 16. maj-15. juli.
Stk. 4. Haglgeværer af kaliber mindre end 20 må alene anvendes på de vildtarter, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 5.
Stk. 5. I riflede våben, hvor drivmidlet er luft, skal projektilet være mindst 5,5 mm i diameter.
Stk. 6. Revolvere og pistoler må ikke anvendes til jagt og regulering.
Stk. 7. Anvendelse af udskiftelige boringer med riffelgange i glatløbede haglgeværer medfører ikke, at geværet betragtes som et riflet våben.

Kapitel 2
Ammunition
§ 2. Haglpatroner til glatløbede haglgeværer må anvendes til jagt og regulering, når følgende krav er overholdt:
1) Patroner med hagl, der har en vægtfylde på 7g/cm3 eller derover.

2) Patroner med hagl, der har en vægtfylde på 9g/cm3 eller derunder, skal have en udgangshastighed (V1,5) på mindst 400 m/sek.
3 ) Patroner med hagl, der har en vægtfylde større end 9g/cm3, skal have en udgangshastighed (V1,5) på mindst 375 m/sek.
Stk. 2. Hagl i haglpatroner må maksimalt have en diameter på 4 mm.
Stk. 3. Kuglepatroner i glatløbede haglgeværer må ikke anvendes til jagt eller regulering.
Stk. 4. Haglpatroner med hagl af bly, må ikke:

1) forhandles, medtages eller anvendes til jagt eller regulering, eller

2) medtages eller anvendes til flugtskydning, herunder på skydebaner.

§ 3. Jagtammunition til riflede våben må anvendes til jagt på og regulering af de nævnte arter, når følgende krav er opfyldt, jf. også bilag 1:
1) Til kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon, vildsvin og spættet sæl samt de vildtarter, der er nævnt i nr. 2-5, enten kuglevægt mindst 9 g (139 gr) og anslagsenergi E100 mindst 2700 J, eller kuglevægt mindst 10 g (154 gr) og anslagsenergi E100 mindst 2000 J.
2) Til råvildt samt de vildtarter, der er nævnt i nr. 3-5, kuglevægt mindst 3,2 g (50 gr) og anslagsenergi E100 mindst 800 J.
3) Til ræv, mårhund, vaskebjørn, hare, sumpbæver, gæs og skarv samt de vildtarter, der er nævnt i nr. 4-5, anslagsenergi E100 mindst 175 J.

4 ) Til husmår, ilder, mink, vildkanin, bisamrotte, hønsefugle, blishøne, ænder og måger samt de vildtarter, der er nævnt i nr. 5, anslagsenergi E0 mindst 150 J.
5) Til duer, kragefugle, vadefugle og stær mundingshastighed V0 mindst 200 m/sek.
Stk. 2. For så vidt angår jagtammunition til riflede våben til jagt på eller regulering af kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt, muflon, vildsvin eller spættet sæl, skal projektilet være ekspanderende.
Stk. 3. Der må ikke anvendes våben, som kan anvende ammunition i kaliber · 50 BMG.

Bekendtgørelse om våben og ammunition m.v.

I medfør af § 1, stk. 1 og 3-5, § 2, stk. 1 og 2, § 2 a, stk. 3 og 5, § 2 b, § 2 c, stk. 1, § 2 e,
§ 2 g, § 3, stk. 1-3, § 4, § 4 a, § 4 b, § 6, stk. 1 og 5-8, § 6 a, stk. 1 og 2, § 6 b, stk. 3, § 9, stk. 2, og § 10, stk. 3, i lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012, som ændret ved lov nr. 431 af 1. maj 2013, lov nr. 1623 af
26. december 2013, lov nr. 552 af 2. juni 2014, lov nr. 733 af 25. juni 2014, lov nr. 736 af 25. juni 2014 og lov nr. 376 af 27. april 2016 og § 40, stk. 5, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, fastsættes:

§ 5. Politiet meddeler tilladelse efter våbenlovens § 1 og § 2, jf. dog stk. 2-5, hvis tilladelsen vedrører:
1) håndskydevåben og ammunition hertil,

2) de dele til håndskydevåben og til ammunition, som er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 2 og 3,
3) armbrøster,

4) signalvåben, kombinerede gas- og signalvåben samt bagladede salutkanoner, når salutkanonens kammerdybde ikke overstiger 50 mm,
5) lyddæmpere, hvis de er konstrueret til montering på skydevåben,

6) optisk elektroniske sigtemidler med lysstråle eller med elektronisk lysforstærknings- eller infrarødt udstyr, hvis de er konstrueret til montering på skydevåben eller armbrøster,
7) slangebøsser eller

8) genopladning af ammunition og fremstilling af projektiler.
Stk. 2. Politiets Efterretningstjeneste meddeler tilladelse efter våbenlovens § 1, § 2 og § 6, stk. 1, til ansatte ved herværende udenlandske ambassader og tilrejsende udenlandske livvagter, jf. dog stk. 3 og 5, hvis tilladelsen er til brug for ansættelsesforholdet og vedrører:
1) håndskydevåben og ammunition hertil,

2) de dele til håndskydevåben og til ammunition, som er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, eller
3) de genstande, som er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 5.
Stk. 3. Politiet, herunder Politiets Efterretningstjeneste, kan ikke efter stk. 1 og 2 give tilladelse til at indføre, erhverve, besidde, bære eller anvende
1) maskinpistoler, fuldautomatiske rifler og maskingeværer samt dele og ammunition hertil omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1-3,
2) pistol- og revolverammunition med ekspanderende projektiler samt disse projektiler, der ikke anvendes til aktiviteter, som DGI, Dansk Skytte Union og Dansk Firmaidrætsforbund har godkendt, eller
3) panserbrydende ammunition, brisant- eller brandammunition samt projektiler til disse ammunitionstyper.
Stk. 4. Politiets Efterretningstjeneste meddeler tilladelse efter våbenlovens § 1, stk. 1,
§ 2, stk. 1, og § 6, stk. 1, til polititjenestemænd tilknyttet udenlandske indsatsstyrker, jf. dog stk. 5, hvis tilladelsen er til brug for ansættelsesforholdet.
Stk. 5. Tilladelse til fremstilling af de våben mv., der er nævnt i stk. 1, nr. 1-7, meddeles af justitsministeren.
§ 6. Jagttegn kan kun udstedes med samtykke fra politiet. Anmodning om udstedelse af jagttegn skal rettes til Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.
§ 7. Politiet kan godkende, at skytte- og jagtforeninger, der har flugtskydning på programmet, kan give våbenpåtegning til glatløbede haglgeværer på foreningens medlemsbeviser.
Stk. 2. Skytte- og jagtforeninger kan kun godkendes til at give våbenpåtegning efter stk. 1, hvis:
1) medlemmerne af foreningens bestyrelse opfylder betingelserne i § 48,

2) foreningens vedtægter indeholder en bestemmelse om, at foreningen skal tilbagekalde en våbenpåtegning samt underrette politiet, hvis foreningen bliver opmærksom på, at forholdene for et medlem med våbenpåtegning ændrer sig på en sådan måde, at det er betænkeligt, at den pågældende har våbenpåtegning, og
3) det i øvrigt efter en konkret vurdering af foreningens forhold anses for ubetænkeligt at give godkendelsen.

Stk. 3. En skytte- og jagtforening, der er godkendt efter stk. 1, skal holde politiet underrettet om bestyrelsens sammensætning og foreningens hjemsted.
§ 11. Våben og ammunition mv., der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1 og stk. 2, litra a-d, og i denne bekendtgørelses § 18, skal transporteres forsvarligt, f.eks. under konstant tilsyn eller tildækket i aflåst transportmiddel eller på tilsvarende betryggende måde.
Stk. 2. Skydevåben må kun i tilfælde af transport mellem opbevarings- og anvendelsessted og transport i forbindelse med køb, salg, reparation og andre lignende anerkendelsesværdige formål medbringes uden for det område, hvor de lovligt kan anvendes. Når skydevåben medbringes uden for det område, hvor de lovligt kan anvendes, skal skydevåbnene være indpakkede i lukket etui eller lignende. Skydevåben må ikke indeholde ammunition uden for disse områder. Skydevåben må ikke transporteres i side- eller skulderhylstre på kroppen.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for civile statsmyndigheder.
Stk. 4. Politiet kan under særlige omstændigheder meddele dispensation fra bestemmelserne i stk. 2.
§ 20. Genstande eller stoffer, der er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 1, må kun overdrages eller overlades til andre, hvis erhververen eller modtageren foreviser fornøden våbentilladelse, jagttegn, medlemsbevis med våbenpåtegning, transportti lladelse i henhold til §§ 12, 13 eller 14 eller for skytteforeninger politiets godkendelse efter § 16, jf. dog § 24, stk. 10. Erhververen eller modtageren skal endvidere godtgøre, at tilladelsen, jagttegnet, våbenpåtegningen eller transportti lladelsen vedrører den pågældende ved personlig forevisning af original billedlegitimation eller på tilsvarende betryggende måde.
Stk. 2. De genstande, der er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 2, litra a-c, må kun overdrages eller overlades til personer, der godtgør at være fyldt 18 år ved personlig forevisning eller indsendelse af original billedlegitimation. Dette gælder dog ikke, hvis det er åbenbart, at erhververen eller modtageren er fyldt 18 år.
Stk. 3. Politiet kan under særlige omstændigheder meddele dispensation fra bestemmelsen i stk. 1.
§ 21. Jagtprøvesagkyndige, der beskikkes af Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, kan overlade glatløbede haglgeværer til personer, der ikke har tilladelse til de pågældende våben, i forbindelse med at de pågældende personer aflægger jagtprøve eller deltager i instruktionskurser arrangeret af Naturstyrelsen.

Stk. 2. Lærere, der underviser ved det obligatoriske jagttegnskursus, kan uden tilladelse overlade glatløbede haglgeværer og uladte riflede jagtvåben til jagtprøveaspiranter, hvis:
1) læreren er godkendt som jagttegnskursuslærer af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning,
2) overladelsen af uladte riflede jagtvåben alene sker i forbindelse med teoretisk undervisning, og
3) overladelsen af glatløbede haglgeværer alene sker i forbindelse med instruktion eller øvelse i skydning med glatløbede haglgeværer.
Stk. 3. Riffelinstruktører kan uden tilladelse overlade eller overlades riflede jagtvåben, hvis:
1) instruktøren er godkendt af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, og

2) overladelsen alene sker i forbindelse med instruktion eller øvelse i riffelskydning.
Stk. 4. Flugtskydningsinstruktører kan uden tilladelse overlade eller overlades glatløbede jagtvåben, hvis:
1) instruktøren er godkendt af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, og

2) overladelsen alene sker i forbindelse med instruktion eller øvelse i flugtskydning.
Stk. 5. Skydning som nævnt i stk. 2, nr. 3, stk. 3, nr. 2, og stk. 4, nr. 2, skal finde sted på en bane eller skydeplads, der er godkendt til det pågældende våben.
§ 24. Våben og ammunition mv., der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, og stk. 2, litra a-d, og i denne bekendtgørelses § 18, skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende.
Stk. 2. Opbevaring af ammunition til skydevåben skal ske i sikringsskabe, boksrum mv., som opfylder betingelserne i stk. 4 og 5. Opbevaring kan ske sammen med skydevåben.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på tomme patronhylstre.
Stk. 4. Opbevaring af indtil 25 af de våben og vekselsæt, der er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, heraf højest 10 særligt farlige skydevåben, jf. stk. 9, skal ske i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 0 eller et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.

Stk. 5. Opbevaring af flere end 25 af de våben og vekselsæt dertil, der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller af flere end 10 særligt farlige skydevåben, jf. stk. 9, skal finde sted efter følgende regler:
1) Opbevaringen skal ske i et støbt boksrum med et sikringsniveau, der svarer til en godkendelse i mindst EN 1143-1 grade 1, eller i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 1 eller et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.
2) Der skal installeres automatisk indbrudsalarmeringsanlæg, hvorfra alarm skal indgå til en af Rigspolitiet godkendt døgnbemandet kontrolcentral.
Stk. 6. Nøgler til boksrum, sikringsskab mv. skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende.
Stk. 7. Politiet kan under henvisning til sikkerhedsmæssige forhold, herunder bl.a. mængden af opbevarede våben, bygningsmæssige forhold, tilkørselsforhold og udrykningsafstand, stille yderligere krav til våbenopbevaringen.
Stk. 8. Politiet kan under særlige omstændigheder meddele dispensation fra bestemmelserne i stk. 4 og 5.
Stk. 9. Ved særligt farlige skydevåben forstås navnlig følgende våben:

1) Pistoler, herunder enkeltskudspistoler, halvautomatiske pistoler og revolvere, bortset fra forladevåben.
2) Halv- og fuldautomatiske skydevåben.

3) Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindre end 55 cm.

4) Glatløbede haglgeværer, som er omfattet af våbenlovens § 2 a, stk. 2.
Stk. 10. Uanset bestemmelsen i § 20, stk. 1, kan personer, der tilhører samme husstand, benytte fælles sikringsskab, boksrum mv.
§ 25. Bestemmelserne i § 24, stk. 2, 4 og 5, finder ikke anvendelse på midlertidig opbevaring af skydevåben i forbindelse med jagt, skydekonkurrence eller andet anerkendelsesværdigt formål. Midlertidig opbevaring af skydevåben må kun finde sted fra dagen før til dagen efter formålet er opfyldt. Skydevåben skal være under konstant tilsyn eller skal opbevares forsvarligt i et sikkert, aflåst gemme eller fastlåst til mur eller lignende og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende. Ammunition til skydevåben skal opbevares for sig i et aflåst gemme.

§ 49. Tilladelse i henhold til våbenlovens § 2, stk. 1, og denne bekendtgørelses § 18, stk. 1, udstedes med en gyldighedstid på 5 år. Vedrører tilladelsen pistoler, er gyldighedstiden dog kun 2 år.
Stk. 2. Tilladelser til våbensamlere og til riflede jagtvåben til jægere udstedes med en gyldighedstid på 10 år. Tilsvarende gælder tilladelser til signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben.
Stk. 3. Samtykke til udstedelsen af jagttegn meddeles for et tidsrum svarende til jagttegnets gyldighedsperiode.
Stk. 4. Nedenstående typer af tilladelser mv. meddeles for 5 år:

1) Tilladelse til indkøb af sortkrudt efter § 5, stk. 1, nr. 2.

2) Tilladelser til genopladning og fremstilling af projektiler efter § 5, stk. 1, nr. 8.

3) Godkendelse af en skytte- eller jagtforening efter § 7, stk. 1, og § 9, stk. 1.

4) Samtykke til meddelelse af våbenpåtegning efter § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1. Dog har samtykke til meddelelse af våbenpåtegning efter våbencirkulærets § 20, stk. 2, en gyldighedstid på 1 år.
5) Samtykke til meddelelse af transporttilladelse efter § 13, stk. 2.

6) Godkendelse af et bestyrelsesmedlem eller et medlem af en skytteforening efter § 14, stk. 2.
7) Godkendelse af en skytteforening efter § 15, stk. 1.

8) Godkendelse af foreningsmedlemmer efter § 22, stk. 2.

9) Tilladelse til erhvervsdrivende og deres ansatte efter §§ 12, 42 eller 43.

§ 52. Personer, der erhverver glatløbede haglgeværer omfattet af våbenlovens § 2 a, stk. 1 og 2, eller luft- og fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm omfattet af § 2, stk. 4, skal inden 8 dage fra erhvervelsen foretage anmeldelse herom til politiet.
Stk. 2. Anmeldelsen skal angive våbnets type, mærke, model, kaliber og fabrikationsnummer eller identifikationsnummer, jf. § 56, samt indeholde oplysning om, fra hvem våbnet er erhvervet.
Stk. 3. Anmelderen får af politiet udleveret en kvittering for anmeldelsen, der på forlangende skal forevises for politiet.

Bekendtgørelse af lov om våben og eksplosivstoffer

Herved bekendtgøres lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 22. juni 2009, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 538 af 26. maj 2010, § 1 i lov nr. 413 af 9. maj 2011, lov nr. 274 af 27. marts 2012 og §§ 1 og 3 i lov
nr. 564 af 18. juni 2012.

§ 2 a. Indehavere af jagttegn og medlemmer af skytteforeninger, der har en våbenpåtegning til glatløbede haglgeværer på medlemsbeviset, kan uanset forbuddet i § 2, stk. 1, til eget brug erhverve, besidde, bære og anvende følgende genstande:
1 ) Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm, der højst er af kaliber 12, og som ikke kan indeholde mere end 2 haglpatroner,
2) piber, baskyler og aftagelige magasiner til de haglgeværer, der er nævnt i nr. 1,

3) færdigladede haglpatroner til de haglgeværer, der er nævnt i nr. 1, såfremt haglene er løstliggende og har en diameter på højst 4 mm, samt omladehætter og halvladte eller tomme patronhylstre til de nævnte haglpatroner. Blyhaglpatroner er ikke omfattet af bestemmelsen.
Stk. 2. Indehavere af jagttegn og medlemmer af skytteforeninger, der har våbenpåtegning efter stk. 1 på medlemsbeviset, kan endvidere til eget brug erhverve og besidde andre glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm.
Stk. 3. De genstande, der er nævnt i stk. 1 eller stk. 2, må ikke overdrages eller overlades til andre, medmindre erhververen eller modtageren foreviser fornøden tilladelse, jagttegn eller medlemsbevis til en skytteforening med en våbenpåtegning efter stk. 1 og godtgør, at det tilhører den pågældende. Justitsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 4. Tidligere indehavere af jagttegn, der opfylder betingelserne for at erhverve jagttegn, kan fortsat besidde de genstande, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2.

Stk. 5. Efter regler, der fastsættes af justitsministeren, kan skytteforeninger give våbenpåtegning efter stk. 1 på medlemsbeviser.
§ 2 b. Jagttegn kan kun udstedes med samtykke fra justitsministeren eller den, han bemyndiger hertil. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af sager om samtykke til udstedelse af jagttegn.
§ 4. På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære eller besidde kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position.
Stk. 2. Justitsministeren kan udstede regler om forbud mod at indføre, ved overdragelse at erhverve, at besidde, bære eller anvende, at overdrage eller at overlade andre besiddelsen af:
1) Skarpe eller spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm, knive med tværstillet greb beregnet til stød, springknive, springstiletter, faldknive, faldstiletter, enhåndsbetjente foldeknive, der er konstrueret således, at de i normal stand kan foldes ud ved brug af én hånd, foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af én hånd, knive, der er konstrueret til at hænge om hals eller skulder, og som fra denne placering kan trækkes ved brug af én hånd, kastestjerner, kasteknive samt kårdestokke og andre tilsvarende våben, der fremtræder som en anden genstand.

2 ) Andre skarpe eller spidse våben, som ikke kan antages at have noget anerkendelsesværdigt formål.
3) Stoffer, der kan anvendes til fremstilling af de eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1, eller til indfyldning i de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte genstande.
4 ) Våben, der er beregnet til at virke lammende, bedøvende eller blændende ved udladning af elektrisk strøm.
5 ) Laservåben, der er særligt beregnet til som eneste eller som en af flere våbenvirkninger at forårsage permanent blindhed på ubeskyttede øjne.
6) Slag- eller stødvåben, herunder knojern, totenschlægere, gummiknipler og lign.

§ 4 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om forbud mod annoncering med salg af våben, som ikke må besiddes uden tilladelse. Dette gælder dog ikke jagt- og konkurrencevåben.

§ 4 b. Justitsministeren kan fastsætte regler om godkendelse af erhvervsdrivende og disses ansatte i relation til erhvervsmæssig handel med våben, ammunition mv.
§ 4 c. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan efter ansøgning meddele rederier generel tilladelse til at benytte civile bevæbnede vagter om bord på lastskibe, der fører dansk flag.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om vilkår og betingelser for udstedelse og anvendelse af tilladelser efter stk. 1, herunder om ansøgningens form og indhold, krav til våben- og ammunitionstyper og opbevaringen heraf, krav om føring m.v. af en våbenbog, vagternes egnethed, rapportering i tilfælde af overfald eller angreb og tilladelsens gyldighedstid.
§ 5. Det er forbudt at indføre, udføre, transportere, erhverve, overdrage, besidde, bære, anvende, fremstille, udvikle eller med henblik på udvikling at forske i kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare våben og fremføringsmidler, der er specielt udformet eller modificeret til sådanne våben, jf. dog stk. 3 og 4. Det samme gælder dele, der er specielt udformet eller modificeret til at indgå i sådanne våben og fremføringsmidler.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 omfatter med de begrænsninger, der følger af straffelovens
§§ 7, 10, 10 a og 10 b, 2) også handlinger foretaget i udlandet.
Stk. 3. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke transporter, der gennemføres uden for Danmark, herunder om bord på dansk indregistreret fartøj, i det omfang transporten sker i overensstemmelse med internationale aftaler om ikkespredning af masseødelæggelsesvåben.
Stk. 4. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke de i § 1, stk. 1, nr. 5, og § 4, stk. 2, nr. 3, nævnte genstande og stoffer.
Stk. 5. Justitsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet i stk. 1.

§ 6. Det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, i hvert enkelt tilfælde at udføre
1) ) våben af enhver art med undtagelse af jagtvåben, jf. dog stk. 2, samt genstande, der fremtræder som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges hertil,
2) ammunition med undtagelse af ammunition til jagtvåben,

3) materiel til krigsførelse,

4) militært simulations- og træningsudstyr,

5 ) maskiner, instrumenter, apparater og andre produktionsmidler, der er specielt konstrueret eller modificeret til fremstilling eller vedligeholdelse af de under nr. 1-4 nævnte genstande,
6) dele specielt konstrueret eller modificeret til de under nr. 1-5 nævnte genstande,

7) eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1,

8 ) software specielt konstrueret eller modificeret til udvikling, fremstilling eller anvendelse af de under nr. 1-7 nævnte genstande og
9 ) teknologi til udvikling, fremstilling eller anvendelse af de under nr. 1-8 nævnte genstande, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke udførsel af varer, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 af 27. juni 2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, til destinationer uden for EU’s toldområde, jf. forordningens artikel 18.
Stk. 3. Forbuddet i stk. 1, nr. 9, gælder ikke

1) den teknologi, der minimalt kræves til installation, drift, vedligeholdelse (eftersyn) og reparation af genstande, der er opnået udførselstilladelse til efter stk. 1, når teknologien udføres til samme modtager, som i henhold til udførselstilladelsen er modtager af de pågældende genstande,
2) teknologi, der er frit tilgængelig for offentligheden,

3) teknologi, som vedrører grundforskning, og

4) teknologi, som alene omfatter, hvad der som minimum kræves i forbindelse med patentansøgninger.
Stk. 4. Forbuddet i stk. 1 omfatter både fysisk flytning af genstande ud fra dansk område og ikkefysisk overførsel til udlandet ved hjælp af fax, telefon eller andet elektronisk medie. Mundtlig overførsel af teknologi pr. telefon eller lignende kommunikationsmiddel er dog kun omfattet, hvis teknologien er indeholdt i et dokument, hvoraf den relevante del oplæses eller beskrives på en sådan måde, at der i alt væsentligt opnås det samme resultat, som hvis oplæsning havde fundet sted.

Stk. 5. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan udstede en generel, global eller individuel tilladelse til udførsel til EU- eller EØS-lande af genstande, der er omfattet af stk. 1.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om vilkår og betingelser for udstedelse og anvendelse af generelle, globale og individuelle tilladelser efter stk. 5 og om indberetningskrav, dokumentationskrav og pligt til at føre registre over udførsel af genstande omfattet af stk. 1.
Stk. 7. Genstande omfattet af stk. 1, nr. 3-5, 8 og 9, og dele specielt konstrueret eller modificeret til de i stk. 1, nr. 3-5, nævnte genstande, der indføres fra et EU- eller EØS-land for straks at skulle udføres til et andet EU- eller EØS-land (transit), undtages fra kravet om tilladelse efter stk. 1. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om dokumentationskrav for transitti lladelser og om, at andre genstande omfattet af stk. 1 på samme måde kan undtages fra kravet om transittilladelse.
Stk. 8. Justitsministeren kan bestemme, at dolke og knive, hvis klinge overstiger 12 cm, uden tilladelse kan udføres, hvis de er udformet til erhverv, husholdningsbrug, jagt, lystfiskeri eller sportsdykning.
Stk. 9. Justitsministeren kan udstede forbud mod, at der udføres våben og ammunition af enhver art.
§ 6 a. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter personer, der indrejser til landet for at deltage i jagt eller skydekonkurrencer, eller som udrejser herfra med sådant formål, uden tilladelse kan medføre jagt- og konkurrencevåben samt ammunition hertil.
§ 6 b. For indgivelse af ansøgning om tilladelse efter denne lov betales 840 kr., jf. dog stk. 7. For følgende tilladelser betales dog ikke:
1) Tilladelser til ammunition,

2) tilladelser til piber, låsestole, aftagelige magasiner og baskyler,

3 ) tilladelser til lyddæmpere og optisk elektroniske sigtemidler med lysstråle eller med elektronisk lysforstærknings- eller infrarødt udstyr,
4) ind- og udførselstilladelser,

5) tilladelser til genopladning,

6) tilladelser vedrørende de eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1,

7) tilladelser til blankvåben,

8) tilladelser til handlende,

9) tilladelser til signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben,

10) tilladelser til tilskudsberettigede museer i henhold til museumsloven.
Stk. 2. Afgiften nedsættes til det halve, hvis ansøgeren i forvejen har en våbentilladelse, for hvilken der er betalt fuld afgift.
Stk. 3. En våbentilladelse kan kun omfatte ét våben. Justitsministeren kan dog fastsætte regler om, at visse tilladelser kan omfatte flere våben.
Stk. 4. Såfremt indehaveren af en våbentilladelse til et bestemt våben udskifter våbenet, skal der udstedes ny tilladelse.
Stk. 5. Skifter indehaveren af en våbentilladelse navn, adresse eller skytteforening, kan der afgiftsfrit udstedes ny våbentilladelse med samme gyldighed som den oprindelige tilladelse.
Stk. 6. Er en tilladelse beskadiget eller bortkommet, kan der udstedes tilladelse med samme gyldighed som den oprindelige tilladelse mod betaling af 200 kr.
Stk. 7. For meddelelse af tilladelse efter denne lovs § 4 c, stk. 1, betales 5.000 kr.

§ 6 c. Justitsministeren kan fastsætte regler om gebyr for meddelelse af samtykke efter loven eller de i medfør af denne udfærdigede bestemmelser.
§ 6 d. Tilladelse i henhold til lovens § 2, stk. 1, udstedes med en gyldighedstid på 5 år. Vedrørende tilladelse til pistol er gyldighedstiden dog kun 2 år.
Stk. 2. Tilladelser til våbensamlere og til riflede jagtvåben til jægere udstedes dog med en gyldighedstid på 10 år. Tilsvarende gælder tilladelser til signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben.
Stk. 3. Samtykke til udstedelse af jagttegn meddeles for et tidsrum svarende til jagttegnets gyldighedsperiode.
Stk. 4. Tilladelser til genopladning og tilladelse til indkøb af sortkrudt meddeles for 5 år.

Cirkulære om våben og ammunition m.v.

Kapitel 1
Tilladelser til privatpersoner, foreninger, museer mv. Personer under 18 år
§ 16. Til personer under 18 år kan der gives tilladelse til skydevåben, jf. dog stk. 2, hvis ansøgeren:
1) er medlem af en skytte- eller jagtforening og er fyldt 16 år eller

2) har erhvervet jagttegn.
Stk. 2. Erhvervelse af skydevåben ved eget køb kan alene tillades efter stk. 1 for så vidt angår luft- og fjedervåben med en kaliber på 4,5 mm og derunder og hardball- og paintballvåben, uanset drivmiddel.
Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan kun gives til våben, der anvendes i skytte- eller jagtforeningen.
Stk. 4. Tilladelse efter stk. 1 må kun gives, hvis forældremyndighedens indehavere skriftligt giver samtykke dertil og påtager sig at sørge for våbnets opbevaring. Forinden tilladelse gives, skal politiet sikre sig, at forældremyndighedens indehavere har erklæret sig bekendt med de retti gheder og pligter, der er knyttet til en våbentilladelse, og opfylder betingelserne i våbenbekendtgørelsens § 48.
Stk. 5. Tilladelse efter bekendtgørelsen om offentlige forlystelser til teltholdere til afholdelse af skydning ved skydeborde kan indeholde en bestemmelse om, at teltholderen kan overlade luft- og fjedervåben med en kaliber på 4,5 mm og derunder til personer under 18 år, der er under stadigt opsyn.

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.

I medfør af § 3, stk. 2 og 3, § 4, stk. 2, § 20, stk. 4, § 49, stk. 3, og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 26. januar 2017, fastsættes

Generelle jagttider
§ 1. Under hensyntagen til principperne i fuglebeskyttelsesdirektivets 2) artikel 7, habitatdirektivets 3) artikel 12 og 14 og til principperne i kapitel 2 i lov om jagt og vildtforvaltning er der fastsat generelle jagtti der for en række vildtarter. Disse fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Lokale jagttider
§ 2. Uanset bestemmelsen i § 1 er der fastsat lokale jagtti der i en række områder. Disse fremgår af bilag 2-8 til denne bekendtgørelse.

Andre bestemmelser
§ 3. Jagt må kun finde sted i tiden mellem solopgang og solnedgang.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for:

1) Ænder og gæs, der må jages i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.
2) Kronvildt, hvor andet tidsrum er fastsat ved lokal jagttid, der fremgår af bilag 3 til denne bekendtgørelse.
3) Husskade og krage, der må jages i tiden fra 1 time før solopgang til solnedgang.

§ 4. Retten til at jage ande- og vadefugle samt vandhøns, bortset fra skovsnepper og opdrættede gråænder, må ikke overdrages til andre for en periode, der er mindre end 1 år.
§ 5. Miljøstyrelsen kan under iagttagelse af habitatdirektivets art. 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets art. 9 tillade fravigelser fra bestemmelserne i §§ 1-3. Tilladelsen kan gives på vilkår.

Stk. 2. Miljøstyrelsens afgørelser efter bekendtgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Navn  Tid
1) Hovdyr
Kronhjort større end spidshjort 16.10-31.12 (Regionale jagttider)
Kronspidshjort 01.09-31.01 (Regionale jagttider)
Kronhind 01.10-31.01 (Regionale jagttider)
Kronkalv 01.09-29.02 (Regionale jagttider)
Dåhjort 01.09-31.01 (Regionale jagttider)
Då og -kalv 01.10-31.01 (Regionale jagttider)
Sikahjort 01.09-31.01
Sikahind og -kalv 01.10-31.01
Råbuk 16.05-15.07 og 01.10-31.01 (Regionale jagttider)
Rå og -lam 01.10-31.01 (Regionale jagttider)
Muflonvædder 01.09-31.01
Muflonfår og -lam 01.10-31.01
Vildsvin – orne 01.09-31.01
Vildsvin – so og grise 01.10-31.01
2) Rovdyr
Ræv 01.09-31.01
Husmår 01.09-31.01
3) Støttetandede
Hare 01.10-15.12 (Regionale jagttider)
Vildkanin 01.09-31.01
4) Andefugle
Gråand 01.09-31.12
Atlingand 01.09-31.12
Krikand 01.09-31.12
Spidsand 01.09-31.12
Pibeand 01.09-31.12
Skeand 01.09-31.12
Knarand 01.09-31.12
Ovenstående andefugle på fiskeriterritoriet desuden 01.01-31.01
Grågås 01.09-31.01
Grågås på omdriftsarealer eller i umiddelbar tilknytning hertil 01.08-31.08
Blisgås 01.09-31.01
Kortnæbbet gås 01.09-31.01
Canadagås 01.09-31.01
Sædgås Ingen generel jagttid (Regionale jagttider)
Taffeland 01.10-31.01
Troldand 01.10-31.01
Bjergand 01.10-31.01
Hvinand 01.10-31.01
Havlit – han 01.10-31.01
Edderfugl – han 01.10-31.01
Sortand 01.10-31.01
Fløjlsand – han 01.10-31.01
5) Hønsefugle
Agerhøne 16.09-15.10 (Regionale jagttider)
Fasan 01.10-31.01 (Regionale jagttider)
6) Vandhøns:
Blishøne 01.09-31.01
7) Vadefugle:
Dobbeltbekkasin 01.09-31.12
Skovsneppe 01.10-31.01 (Regionale jagttider)
8) Måger:
Sølvmåge 01.09-31.01
9) Duer:
Ringdue 16.10-31.01
Tyrkerdue 01.11-30.11 (Regionale jagttider)
10) Kragefugle:
Husskade 01.09-31.01
Krage 01.09-31.01
11) Invasive arter:
Nilgås 01.09-31.01
Bisamrotte 01.09-31.01
Sumpbæver 01.09-31.01
Vaskebjørn 01.09-31.01
Mårhund 01.09-31.01
Mink 01.09-31.01
Se lokale jagttider HER

Bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt

I medfør af § 11, stk. 2 og 3, § 49, stk. 1, 3 og 5, og § 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 350 af 26. marts 2016 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen:

Kapitel 1
Eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt
§ 1. Såfremt der under jagt på klovbærende vildt konstateres tegn på anskydning af sådant vildt, skal indehaveren/indehaverne af jagtretten, hvis vildtet ikke er fundet inden 6 dagtimer (fra solopgang til solnedgang) efter anskydningen, sørge for, at der med henblik på aflivning af vildtet tilkaldes en hundefører bemyndiget af Naturstyrelsen efter § 2, stk. 1.
Stk. 2. Deltager indehaveren/indehaverne af jagtretten ikke selv i jagten, påhviler forpligtelsen til at tilkalde en hundefører som foreskrevet i stk. 1, den, der har anskudt vildtet.
§ 2. Naturstyrelsen kan bemyndige hundeførere og andre til at eftersøge og aflive anskudt eller på anden måde nødstedt vildt, herunder fugle, der findes indsmurt i olie.
Stk. 2. De personer, der er bemyndiget efter stk. 1, har mod forevisning af behørig legitimation uden retskendelse adgang til privat område, når formålet er at eftersøge og aflive nødstedt vildt, jf. lovens § 11, stk. 1.
Stk. 3. Legitimerede hundeførere bemyndiget efter stk. 1, må under eftersøgning efter § 1, stk. 1, ikke medtage andre hunde end den af legitimationen omfattede schweisshund. Hundeføreren kan medtage jagtvåben samt én ubevæbnet hjælper.

Stk. 4. Naturstyrelsen nedsætter et schweissudvalg, der skal afgive indstilling om udpegning af de hundeførere, der bemyndiges efter stk. 1. Schweissudvalget er endvidere rådgivende i spørgsmål om schweissarbejdet, der forelægges det af Naturstyrelsen, eller som udvalget tager op af egen drift. Udvalget indstiller endvidere, til Naturstyrelsen, hvorledes de i § 6 nævnte retningslinjer bør udformes. Naturstyrelsen fastsætter udvalgets forretningsorden.

§ 3. Naturstyrelsen udfærdiger legitimationskort til de personer, der er nævnt i § 2, stk. 1. Legitimationskortet skal forevises grundejeren eller den jagtberetti gede på forlangende.
§ 4. Inden de hundeførere, der er nævnt i § 2, stk. 1, indleder en eftersøgning efter § 1, stk. 1, og fortsætter denne i et område, hvor den pågældende hundefører eller rekvirent ikke er jagtberetti gede, skal hundeføreren underrette politiet om eftersøgningen.
Stk. 2. Findes det nødstedte vildt ikke, skal hundeføreren sikre, at grundejeren eller den jagtberetti gede, der har været berørt heraf, underrettes om forløbet af eftersøgningen.
Stk. 3. Findes det nødstedte vildt, skal hundeføreren sikre, at grundejeren eller den jagtberetti gede bliver underrettet om, hvor vildtet er eller kan findes med henblik på, at denne kan sætte sig i besiddelse af vildtet.
§ 5. Aflivning af nødstedt vildt skal foregå så smertefrit og så hurtigt som muligt.
Stk. 2. Hundeførere, der er legitimerede til at eftersøge og aflive nødstedt vildt, må anvende glatløbet haglgevær til aflivning også i tilfælde, hvor vildtarten efter reglerne i bekendtgørelsen om våben og ammunition, der må anvendes til jagt, ikke må beskydes med haglgevær.
Stk. 3. Hundeførere, der er legitimerede til at eftersøge og aflive nødstedt vildt, må anvende ammunition til riflede våben, hvor projektilet ikke er ekspanderende til aflivning også i tilfælde, hvor vildtarten efter reglerne i bekendtgørelsen om våben og ammunition, der må anvendes til jagt, kun må beskydes med ekspanderende projektil.
§ 6. Naturstyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for hundeføreres eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt.

Bekendtgørelse om vildtskader1)

I medfør af § 37, stk. 1 og 3, § 49, stk. 3, § 52 c, stk. 1, 2 og 4, og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 270 af 12. april 2018, fastsættes:

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Ved regulering forstås i denne bekendtgørelse nedlæggelse eller ombringelse af vildt.

Stk. 2. Regulering i henhold til denne bekendtgørelse skal foregå under overholdelse af reglerne om jagt i lov om jagt og vildtforvaltning og i de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen.

§ 2. Vildt kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelserne om jagttider, reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3, for at

1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,

2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,

3) imødegå risiko for luftfartssikkerheden,

4) beskytte flora og fauna,

5) hindre omfattende skader på afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre vandområder, eller

6) forhindre alvorlig skade på ejendom forvoldt af vildt.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 6, finder ikke anvendelse for regulering af fugle.

Stk. 3. Bortset fra tilfælde, der er omfattet af lovens § 38, er det ejeren eller brugeren af en ejendom, der inden for rammerne af nærværende bekendtgørelse afgør, hvorvidt der på ejendommen skal foretages regulering af vildt, uanset om den pågældende har jagtretten på ejendommen.

Stk. 4. Udover ejerens/brugerens beslutning efter stk. 3, forudsætter regulering, at de nødvendige tilladelser efter denne bekendtgørelse er udstedt.

Stk. 5. En jagtlejer må kun regulere vildt efter særlig aftale med ejeren eller brugeren af ejendommen. Ejeren eller brugeren kan ikke fraskrive sig retten til regulering.

Stk. 6. Regulering må kun foretages af personer, der er fyldt 18 år. Dog kan regulering foretages af personer under 18 år, der har gyldigt jagttegn, hvis de er i følge med en person over 18 år, der har gyldigt jagttegn.

Kapitel 2

Regulering uden forudgående tilladelse

Hjortevildt og hare

§ 3. I erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler, som er forsvarligt indhegnede, må kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt og hare reguleres hele året.

Husmår og ilder

§ 4. I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle, samt i bebyggelse og i pelsdyrfarme, må husmår og ilder reguleres hele året, herunder ved brug af fælder.

Stk. 2. I en afstand af indtil 10 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, og i en afstand af indtil 10 meter fra bebyggelse, må husmår reguleres ved brug af fælder.

Stk. 3. I en afstand af indtil 25 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, og i en afstand af indtil 25 meter fra bebyggelse nævnt i stk. 1, må husmår reguleres med skydevåben.

Ræv

§ 5. I forsvarlige indhegninger med frilandsgrise og fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle, samt i bebyggelse og i pelsdyrfarme, må ræv reguleres i perioden 1. juni – 29. februar, herunder med fælder.

Stk. 2. I en afstand af indtil 10 meter fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, og i en afstand af indtil 10 meter fra bebyggelse må ræv reguleres i fælde i perioden 1. juni – 29. februar.

Stk. 3. I en afstand af indtil 25 meter fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, og i en afstand af indtil 25 meter fra bebyggelse må ræv reguleres i perioden 1. juni – 29. februar med skydevåben.

Stk. 4. I egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna, må denne reguleres i perioden 1. – 29. februar.

Stk. 5. På ejendomme, for hvilke der er gennemført naturforbedringer i h.t. biotopplaner, jf. § 14, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, kan ræv reguleres i perioden 1. januar – 29. februar ved brug af fælder.

Stk. 6. Rævehvalpe uden for rævegrave må reguleres i perioden 1. juli – 31. august. Dog kan der ikke ske regulering af rævehvalpe uden for rævegrave på ejendomme, for hvilke der er gennemført naturforbedringer i h.t. biotopplaner, jf. § 14, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Rævehvalpene må ikke jages ud af rævegraven ved brug af hund eller på anden måde.

Stk. 7. Regulering af ræv med riflet våben og haglvåben kan ske fra skydetårn eller skydestige, som opfylder betingelserne i § 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Regulering af ræv i medfør af stk. 1, 3, 4 og 6, kan ske i perioden 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang, også fra de nævnte skydetårne og skydestiger.

Vildkanin

§ 6. I egne, hvor vildkanin volder skade, må denne reguleres hele året.

Vildsvin

§ 7. Vildsvin må reguleres hele året. Diegivende søer bør ikke skydes før grisene er skudt.

Stk. 2. Der må ved reguleringen anvendes kunstigt skjul, herunder skydetårne og skydestiger, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, ligesom regulering kan ske hele døgnet. Reglerne i lovens § 28 om udfodring og beskydning på jorden i umiddelbar nærhed af foderplads og forbuddet mod anvendelse af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, jf. § 11, nr. 4, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, finder ikke anvendelse ved regulering efter denne bestemmelse.

Særlige arter

§ 8. Følgende arter må reguleres hele året:

1) Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, herunder mink.

2) Fugle og pattedyr på bilag 1 til den til enhver tid gældende kommissionsforordning (EU) 2016/1141 af 13. juli 2016 om vedtagelse af en liste over invasive ikke hjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014, herunder nilgås, bisamrotte, amerikansk skarvand, muntjak, vaskebjørn, mårhund og sumpbæver.

Stk. 2. Ved regulering efter stk. 1 må anvendes fælder. Der må desuden anvendes kunstigt skjul, herunder skydestiger og skydetårne, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Regulering kan ske i tidsrummet fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang, også fra de nævnte skydestiger og skydetårne. Reglerne i lovens § 28 om udfodring og beskydning på jorden i umiddelbar nærhed af foderplads og forbuddet mod anvendelse af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, jf. § 11, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, finder ikke anvendelse ved regulering efter denne bestemmelse. Stk. 3.Regulering af mårhund kan ske hele døgnet, og der kan medbringes og anvendes glatløbet haglgevær i skydestiger og skydetårne, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.

§ 9. Regulering af muldvarpe, rotter, mosegrise og mus, bortset fra de musearter, der er nævnt i stk. 2, kan foretages uden hensyn til bestemmelserne i denne bekendtgørelse og i lov om jagt og vildtforvaltning.

Stk. 2. Retten til regulering af mus omfatter ikke: Brandmus, hasselmus, havesyvsover og birkemus. Spidsmus må ikke reguleres.

Stk. 3. Udlægning af gift til regulering af de arter, der er nævnt i stk. 1, skal så vidt muligt ske således, at andre pattedyr eller fugle ikke kan få adgang til giften.

Kapitel 3

Regulering efter forudgående tilladelse

§ 10. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering efter reglerne i dette kapitel, når de i § 2, stk. 1 og 2, anførte betingelser er opfyldt.

Flyvepladser

§ 11. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at pattedyr og fugle kan reguleres hele året på offentligt godkendte flyvepladser, herunder ved brug af fælder og til, at æg, fugleunger og fuglereder kan fjernes inden for flyvepladsens område.

Stk. 2. Ved fældefangst af fugle skal rovfugle, ugler og andre arter, der ikke er fastsat jagttid for, så vidt muligt flyttes mindst 10 km væk og slippes fri.

Gartnerier m.v.

§ 12. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at ringdue, krage og råge, der optræder i flok i erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager, planteskoler og på marker med erhvervsmæssig produktion af grøntsager, må reguleres hele året.

Råge

§ 13. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge, der optræder i større flokke på ikke høstede og nysåede marker, må reguleres i perioden 1. juli – 30. september.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge i rågekolonier må reguleres inden redebygning og æglægning, samt til at rågeunger i rågekolonier må reguleres uden for reden i perioden 1. maj – 15. juni.

Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af rågeunger på ikke høstede marker i perioden 1. maj – 30. juni.

Stk. 4. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at der ved reguleringen efter stk. 2, kan anvendes salonrifler, der kan indeholde mere end 2 patroner, herunder halvautomatiske salonrifler.

Canadagås

§ 14. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at canadagås reguleres på dyrkede marker i perioden 1. februar – 29. februar.

Skarv

§ 15. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af skarv:

1) I perioden 1. august – 31. marts til ejeren af aktivt fiskende bundgarn eller ruser inden for en afstand af 1 km fra redskabet. Tilladelse kan dog kun gives til regulering på fiskeriterritoriet i områder, hvor den frie jagtret efter lovens § 15 kan udøves. Tilladelse kan gives for at undgå skader på fiskeri.

2) I perioden 1. august – 31. marts i kystområder, der er udpeget som vigtige for fiskeri og fiskebestande, jf. bilag 1. Tilladelse kan gives for at beskytte fisk i vigtige opvækstområder.

3) I perioden 1. august – 31. marts ved vandløb og søer. Tilladelse kan gives for at beskytte bestande af stalling, ål, snæbel, laks og ørred.

4) I perioden 1. april – 31. maj. Tilladelse kan gives for at beskytte udtræk af smolt af snæbel, laks og ørred.

5) I perioden 1. august – 31. maj i fredningsbælter for vandrefisk. Tilladelse kan gives for at beskytte vandrefisk.

6) I perioden 1. august – 31. marts på dag- og natrastepladser for skarv. Tilladelse kan gives for at beskytte bestande af stalling, ål, snæbel, laks og ørred.

Stk. 2. Tilladelser efter stk. 1, nr. 2-6 kan ud over ejeren eller brugeren gives til foreninger, der organiserer lyst-, fritids- eller erhvervsfiskere, jf. dog § 2, stk. 3.

Stk. 3. Naturstyrelsen kan endvidere med henblik på at undgå, at nye kolonier etablerer sig, begrænse antallet af reder i en eksisterende koloni eller fjerne eksisterende kolonier, give tilladelse til at oliere æg eller ødelægge æg og reder.

Stk. 4. Tilladelser efter stk. 1, nr. 6, kan gives i 1 ½ time før solopgang til 1 ½ time efter solnedgang, uanset lovens § 4, stk. 1.

Stk. 5. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 1, nr. 1, må finde sted uanset reglerne i § 8 og § 9 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Under reguleringen må motordrevet fartøj dog højst fremføres med 5 km/t (ca. 2,7 knob). Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at motordrevet fartøj under regulering på fiskeriterritoriet må fremføres med indtil 18 km/t (ca. 9,7 knob).

Stk. 6. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 1, nr. 3, 4 og 6, kan ske ved anvendelse af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle.

Sølvmåge

§ 16. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af sølvmåge hele året, herunder til ødelæggelse af reder og æg, jf. lovens § 46, stk. 2, nr. 1, med henblik på at beskytte anden fauna og at imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ved regulering af sølvmåge give tilladelse til at anvende riflede våben, hvor drivmidlet er luft, jf. § 1, stk. 5, i bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v., samt fravige krav i § 3, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.

Husskade og krage

§ 17. I egne, hvor husskade og krage forvolder skader på markafgrøder eller den øvrige fauna, kan Naturstyrelsen give tilladelse til, at disse arter reguleres med skydevåben og fælder i perioden 1. februar – 15. april. Regulering kan finde sted fra 1 time før solopgang til solnedgang. Dog kan regulering med fælder ske hele døgnet.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering af krage og husskade kan ske ved brug af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle.

Stk. 3. På ejendomme, for hvilke der er udarbejdet og gennemført naturforbedringer i h.t. biotopplaner, jf. § 14, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af krage ved brug af fælder i perioden 16. april – 30. april.

Ringdue

§ 18. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ringdue i flok,

1) i rapsmarker i perioden 1. februar – 30. april,

2) i ærtemarker, kålmarker og i nysåede marker i perioden 1. marts – 30. april,

3) i nysåede marker i perioden 1. august – 31. august, og

4) på ikke høstede marker i perioden 1. juli – 31. august.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ringdue i perioden 1. september – 15. oktober i egne, hvor ringdue forvolder omfattende skade på markafgrøder.

Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 2 kan ske ved anvendelse af kunstige skjul og lokkefugle.

Grågås, blisgås, og kortnæbbet gås

§ 19. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af grågås i flok på ikke høstede marker i perioden 1. juli – 31. juli. Regulering må kun finde sted fra solopgang til solnedgang.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at regulere grågås, blisgås, og kortnæbbet gås i flok på dyrkede marker i perioden 1. februar – 29. februar.

Bramgås

§ 20. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af bramgås i flok på dyrkede marker i følgende perioder:

1) Fra den 1. januar til den 29. februar.

2) Fra den 1. marts til den 31. maj.

3) Fra den 1. september til den 31. december.

Stk. 2. Tilladelser givet efter stk. 1, nr. 2, kan af hensyn til ynglende fugle og pattedyr kun gives for 1 måned.

Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 1, nr. 1 og 3, kan ske ved anvendelse af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle. Dette gælder dog ikke i februar måned.

Hjortevildt

§ 21. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af kronvildt, dåvildt, sikavildt og råvildt i disse vildtarters jagttid i skove og på have- eller markafgrøder i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af kronkalv i perioden 16. juli – 30. september og i tiden fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang på marker, hvor kronvildt udøver omfattende skade på afgrøder.

Vildkanin

§ 22. Naturstyrelsen kan ud over bestemmelsen i § 6, i jagttiden give tilladelse til regulering af vildkanin i skove og på have- eller markafgrøder i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.

Spættet sæl

§ 23. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af spættet sæl ved faststående, fungerende fiskeredskaber på fiskeriterritoriet i perioden 1. august – 31. maj.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan desuden i perioden 1. august – 31. maj give tilladelse til regulering af spættet sæl i vandløb for at beskytte pressede fiskebestande og for at undgå skader på fiskeri.

Stk. 3. Tilladelser efter stk. 2, kan ud over ejeren eller brugeren gives til foreninger, der organiserer lyst-, fritids- eller erhvervsfiskere, jf. dog § 2, stk. 3.

Ræv

§ 24. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ræv i forsvarlige indhegninger med fårehold i fårenes læmningsperiode.

Stk. 2. I forsvarlige indhegninger med frilandsgrise og fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns og andefugle, samt i bebyggelse og i pelsdyrfarme, kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af ræv i perioden 1. marts – 31. maj, herunder ved brug af fælder.

Stk. 3. I en afstand af indtil 10 meter fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1 og i en afstand af indtil 10 meter fra bebyggelse kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af ræv i fælde i perioden 1. marts – 31. maj. I en afstand af indtil 25 meter fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1 og i en afstand af indtil 25 meter fra bebyggelse kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af ræv i perioden 1. marts – 31. maj med skydevåben.

Stk. 4. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at regulering af ræv kan ske med riflet våben eller haglvåben fra skydetårn eller skydestige, som opfylder betingelserne i § 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering af ræv i medfør af stk. 1-3, kan ske i perioden 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.

Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til mark- og vejfredsloven, mårhund, mink, vaskebjørn, sumpbæver og bisamrotte

§ 25. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til mark- og vejfredsloven, mink, vaskebjørn, sumpbæver og bisamrotte i tidsrummet fra 1½ time efter solnedgang til 1½ time før solopgang, herunder til regulering fra kunstigt skjul, herunder skydestiger og skydetårne og til brug af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, jf. kap. 1 og § 11, nr. 4, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til udfodring og beskydning på jorden i umiddelbar nærhed af foderplads.

Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til anvendelse af motorkøretøj ved regulering af de i stk. 1 nævnte arter samt ved regulering af mårhund efter § 8, stk. 3.

Kapitel 4

Andre særlige grunde

§ 26. Under iagttagelse af habitatdirektivets2) art. 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets3) art. 9 kan Naturstyrelsen, udover det i kapitel 2 og 3 anførte og når særlige grunde taler herfor, give tilladelse til regulering ud over det oven for anførte, herunder til brug af andre metoder end de anførte indenfor rammerne af kapitel 1, 6 og 7.

Stk. 2. Ved tilladelse efter stk. 1 til regulering skal betingelserne i § 2, stk. 1 og 2, være opfyldt.

Stk. 3. Naturstyrelsen kan, såfremt der ikke findes nogen anden tilfredsstillende løsning, give tilladelse til regulering og indfangning af fugle,

1) i forsknings- og undervisningsøjemed, for at genoprette og forny bestanden samt for at muliggøre opdræt i forbindelse med de her nævnte formål, eller

2) ved på strengt kontrollerede betingelser at tillade selektiv indfangning, besiddelse eller enhver anden fornuftig anvendelse af bestemte fuglearter i mindre mængder.

Kapitel 5

Ansøgning om forudgående tilladelse m.v.

§ 27. Ansøgning om forudgående tilladelse efter reglerne i kapitel 3 og 4 til regulering skal indgives digitalt til Naturstyrelsen. Afgørelse i anledning af ansøgningen meddeles på mail. Ejeren/brugeren af en ejendom skal oplyse:

1) Navn.

2) Adresse.

3) Mailadresse.

4) Evt. telefonnummer.

5) Art(er) der ønskes reguleret.

6) Hvor reguleringen skal ske.

7) I hvilken periode reguleringen skal ske.

8) Med hvilke metoder regulering skal ske.

9) Årsag til den ønskede regulering.

10) Om der er forsøgt andre løsninger, som har vist sig ikke at være tilfredsstillende.

Stk. 2. Kommuner kan søge digitalt på vegne af borgerne, jf. dog § 2, stk. 3.

Stk. 3. En kopi af tilladelsen skal medbringes i forbindelse med udøvelsen af den tilladte regulering og på forlangende vises til politiet.

§ 28. Det er et vilkår for forudgående tilladelse, at der til Naturstyrelsen sker indberetning af omfanget af reguleringen senest 4 uger efter den tilladte reguleringsperiodes udløb.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan stille andre vilkår til tilladelsen, herunder at vildtafværgemidler anbefalet af Naturstyrelsen har været anvendt og stadig anvendes i forbindelse med reguleringen.

Kapitel 6

Reguleringens udøvelse

§ 29. Regulering af vildt skal ske med glatløbet haglgevær, riflet våben eller, hvor det er særligt nævnt, ved fangst af vildt i fælder. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde give tilladelse til anvendelse af bue.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering kan ske uden at medbringe egnet apporterende hund, uanset reglen i lovens § 24.

Stk. 3. Ved regulering af klovbærende vildt finder reglerne i bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt ligeledes anvendelse.

Stk. 4. Ved regulering, der har til formål at sikre dæmninger, diger eller byggeri mod underminering, kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering med gas.

§ 30. Ved regulering må kunstigt skjul, kunstige lokkefugle eller kunstigt lys ikke anvendes uden tilladelse fra Naturstyrelsen, medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse. Reguleringen må ikke ske på foderpladser eller fra motorkøretøjer uden tilladelse fra Naturstyrelsen, medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan ved regulering af fugle give tilladelse efter stk. 1, når de i § 2, stk. 1, nr. 1-5, eller § 26, stk. 3, nævnte betingelser er opfyldt.

§ 31. Regulering efter denne bekendtgørelse kan ske uanset følgende regler i lov om jagt og vildtforvaltning:

1) § 18, stk. 1, om forbud mod jagt på arealer, der er mindre end 1 ha.

2) § 19, stk. 1, om forbud mod under jagt at afgive skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger.

3) § 19, stk. 2, om forbud mod jagt på fiskeriterritoriet inden for en afstand af 100 m fra arealer, der har status som sommerhusområde, og 500 m fra arealer, der har status som byzone.

4) § 22, stk. 1, nr. 3, om forbud mod haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads.

Kapitel 7

Brug af fælder

§ 32. For fælder til brug ved regulering af pattedyr og fugle gælder følgende bestemmelser:

1) Fælden skal indrettes således, at fangne dyr ikke skades eller dræbes. Fælden skal konstrueres således, at fangne dyr ikke kan komme i fysisk kontakt med hinanden. Fangne dyr skal kunne besigtiges i fælden, når denne er lukket.

2) Fælden må anvendes hele døgnet og skal efterses hver dag morgen og aften, jf. dog stk. 4.

3) Når fælden efterses, skal fangne dyr straks udtages. Dyr, som ikke må reguleres ved fangst i fælde, eller som ikke må reguleres ved fangst i den pågældende fælde, eller på det pågældende sted eller tidspunkt, skal straks frigives jf. dog stk. 2, 5. pkt.

4) Dyr, som ikke straks slippes fri, skal aflives i fælden eller umiddelbart efter udtagelsen af fælden.

5) Fælden må ikke nedgraves.

6) Fælden skal være tydeligt forsynet med den ansvarliges kontaktoplysninger.

7) Fælden skal være lukket for fangst på steder og i perioder, hvor fældefangst af de dyr, som fælden er beregnet til, ikke må fanges.

8) Fælden skal være flytbar og kasseformet med faste, solide hjørner.

Stk. 2. For fælder til brug ved regulering af pattedyr gælder, at fælden udvendigt ikke må være større end 60 (H) x 60 (B) x 250 (L) cm. Indgangsåbninger skal være placeret i enden af fælden. For fælder til fangst af ræv og mårhund må indgangsåbningen maksimalt være 60 (H) x 60 (B) cm. For fælder til fangst af andre pattedyr må indgangsåbningen maksimalt være 30 (H) x 30 (B) cm. Ved bifangst af pattedyr, som nævnt i § 8, stk. 1, i en fælde med en indgangsåbning på mellem 30 (H) x 30 (B) cm. og 60 (H) x 60 (B) cm., gælder kravet i stk. 1, nr. 3, 2. pkt., om frigivelse, ikke. Fælder til brug ved regulering af pattedyr skal være overdækkede, således at lokkemad ikke kan ses gennem fældens overside og sider, men kun gennem fældens ender.

Stk. 3. For fælder til brug ved regulering af fugle gælder, at fælden udvendigt ikke må være større end 60 (H) x 60 (B) x 250 (L) cm. Indgangsåbninger skal være placeret ovenpå fælden eller skråtstillet med en hældning på 40-50 grader. Indgangsåbninger placeret ovenpå fælden må maksimalt være 40 (H) x 40 (B) cm., og skråtstillet maksimalt 60 (H) x 40 (B) cm. Til fangst af fugle må ikke anvendes kød og ådsler.

Stk. 4. Eftersyn morgen og aften, jf. stk. 1, nr. 2, kan erstattes af en elektronisk kommunikationsenhed (f.eks. sms sender), der giver besked, så snart fælden er udløst. Fra beskeden er sendt, må der maksimalt gå 12 timer inden fælden tilses fysisk. Kommunikationsenheden skal foretage et elektronisk fældeopsyn morgen og aften, således at det sikres, at kommunikationsenheden virker efter hensigten og fælden ikke er udløst (statusbesked). Såfremt en statusbesked udebliver eller melder om fejl, må der maksimalt gå 12 timer inden fælden tilses fysisk. Ved opsætning af en fælde med elektronisk kommunikationsenhed skal fælden tilses fysisk minimum en gang dagligt de første tre dage med henblik på at sikre, at kommunikationsenheden er aktiv og fungerer korrekt.

Stk. 5. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter betingelserne i § 26 gøre undtagelse fra reglerne i stk. 1, 2 og 3.

Stk. 6. Regulering ved brug af fælder i henhold til § 17,stk. 1 og stk. 3, må kun foretages af personer, der har gyldigt jagttegn.

Kapitel 8

Andre bestemmelser

§ 33. Ved regulering bør det tilstræbes at regulere unger før moderdyr. Dræbes et moderdyr, skal ynglen så vidt muligt også dræbes. Befinder yngelen sig på et areal, hvor den pågældende ikke er jagtberettiget, skal den jagtberettigede eller ejeren snarest muligt underrettes om yngelens tilstedeværelse.

§ 34. Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 35. Naturstyrelsen påser overholdelsen af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Naturstyrelsen påser, at forbud og påbud efter bekendtgørelsen efterkommes, og at vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes.

Stk. 3. Miljøstyrelsen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

Kapitel 9

Straf, ikrafttræden m.v.

§ 36. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 2, stk. 5 og 6, § 27, stk. 3, § 29, stk. 1, 2. pkt., § 30, § 32, stk. 1 – 4, § 32, stk. 6, eller § 33,

2) foretager regulering i strid med kapitel 2,

3) overtræder tilladelser til regulering meddelt efter kapitel 3 og 4,

4) i strid med § 28, stk. 1, undlader at fremsende underretning om, i hvilket omfang regulering har fundet sted, eller

5) overtræder vilkår i en tilladelse udstedt i medfør af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1210 af 28. september 2016 om vildtskader ophæves.

Miljø- og Fødevareministeriet, den 27. juni 2018

Bekendtgørelse om vildtskader

I medfør af § 37, § 49, stk. 3, § 52 c, og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, fastsættes:

Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1. Ved regulering forstås i denne bekendtgørelse nedlæggelse eller ombringelse af vildt.
Stk. Regulering i henhold til denne bekendtgørelse skal foregå under overholdelse af reglerne om jagt i lov om jagt og vildtforvaltning og i de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen.
§ 2. Vildt kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelserne om jagtti der, reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3, for at
1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,

2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,

3) imødegå risiko for luftfartssikkerheden,

4) beskytte flora og fauna,

5 ) hindre omfattende skader på afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre vandområder, eller
6) forhindre alvorlig skade på ejendom forvoldt af vildt.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 6, finder ikke anvendelse for regulering af fugle.
Stk. 3. Bortset fra tilfælde, der er omfattet af lovens § 38, er det ejeren eller brugeren af en ejendom, der inden for rammerne af nærværende bekendtgørelse afgør, hvorvidt der på ejendommen skal foretages regulering af vildt, uanset om den pågældende har jagtretten på ejendommen.
Stk. 4. Udover ejerens/brugerens beslutning efter stk. 3, forudsætter regulering, at de nødvendige tilladelser efter denne bekendtgørelse er udstedt.
Stk. 5. En jagtlejer må kun regulere vildt efter særlig aftale med ejeren eller brugeren af ejendommen. Ejeren eller brugeren kan ikke fraskrive sig retten til regulering.
Stk. 6. Regulering må kun foretages af personer, der er fyldt 18 år.
Dog kan regulering foretages af personer under 18 år, der har gyldigt jagttegn, hvis de er i følge med en person over 18 år, der har gyldigt jagttegn.

Kapitel 2
Regulering uden forudgående tilladelse Gartnerier m.v.
§ 3. I erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler, som er forsvarligt indhegnede, må kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt og hare reguleres hele året.

Husmår og ilder
§ 4. I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle, må husmår og ilder reguleres hele året.
Stk. 2. I en afstand af indtil 25 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, må husmår og ilder reguleres hele året ved brug af fælder.
Stk. 3. I bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme må husmår og ilder reguleres hele året, herunder ved brug af fælder.

Ræv
§ 5. I forsvarlige indhegninger med frilandsgrise og fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns og andefugle må ræv reguleres i perioden 1. juni – 29. februar. I en afstand af indtil 25 m fra de nævnte indhegninger må ræv reguleres i perioden 1. juni – 29. februar, herunder ved brug af fælder.
Stk. 2. I bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme må ræv reguleres i perioden 1. juni – 29. februar, herunder ved brug af fælder.
Stk. 3. I egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna, må denne reguleres i perioden 1. – 29. februar.
Stk. 4. På ejendomme, for hvilke der er udarbejdet og gennemført naturforbedringer i h.t. biotopplaner, jf. § 12, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, kan ræv reguleres i perioden 1. juni – 29. februar ved brug af fælder.
Stk. 5. Rævehvalpe uden for rævegrave må reguleres i perioden 1. juni – 31. august. Rævehvalpene må ikke jages ud af rævegraven ved brug af hund eller på anden måde.
Stk. 6. Regulering af ræv med riflet våben kan ske fra skydetårn eller skydestige, som opfylder betingelserne i § 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Regulering af ræv i medfør af stk. 1-5, kan ske i perioden 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang, også fra de nævnte skydetårne og skydestiger.

Vildkanin
§ 6. I egne, hvor vildkanin volder skade, må denne reguleres hele året.

Muflonvædder og vildsvin
§ 7. Muflonvædder og vildsvin må reguleres hele året.

Særlige arter
§ 8. Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, nilgås, bisamrotte, mårhund, mink samt fugle og pattedyr på bilag 1 til den til enhver tid gældende kommissionsforordning (EU) 2016/1141 af 13. juli 2016 om vedtagelse af en liste over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014, må reguleres hele året.

Stk. 2. Ved regulering af undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, bisamrotte, mårhund, mink samt fugle og pattedyr på bilag 1 til den til enhver tid gældende kommissionsforordning (EU) 2016/1141 af 13. juli 2016 om vedtagelse af en liste over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014, må anvendes fælder. Der må desuden anvendes kunstigt skjul, herunder skydestiger og skydetårne, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, ligesom regulering kan ske i tidsrummet fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang, også fra de nævnte skydestiger og skydetårne. Reglerne i lovens § 28 om udfodring og beskydning på jorden i umiddelbar nærhed af foderplads, finder ikke anvendelse ved regulering efter denne bestemmelse. Det samme gælder forbuddet mod anvendelse af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, jf. § 11, nr. 4, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.
Stk. 3. Ved regulering af mårhund kan der medbringes og anvendes glatløbet haglgevær i skydestiger og skydetårne, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.
§ 9. Regulering af muldvarpe, rotter, mosegrise og mus, bortset fra de musearter, der er nævnt i stk. 2, kan foretages uden hensyn til bestemmelserne i denne bekendtgørelse og i lov om jagt og vildtforvaltning.
Stk. 2. Retten til regulering af mus omfatter ikke: Brandmus, hasselmus, havesyvsover og birkemus. Spidsmus må ikke reguleres.
Stk. 3. Udlægning af gift til regulering af de arter, der er nævnt i stk. 1, skal så vidt muligt ske således, at andre pattedyr eller fugle ikke kan få adgang til giften.

Kapitel 3
Regulering efter forudgående tilladelse
§ 10. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering efter reglerne i dette kapitel, når de i § 2, stk. 1 og 2, anførte betingelser er opfyldt.

Flyvepladsere
§ 11. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at pattedyr og fugle kan reguleres hele året på offentligt godkendte flyvepladser, herunder ved brug af fælder og til, at æg, fugleunger og fuglereder kan fjernes inden for flyvepladsens område.
Stk. 2. Ved fældefangst af fugle skal rovfugle, ugler og andre arter, der ikke er fastsat jagttid for, så vidt muligt flyttes mindst 10 km væk og slippes fri.

Gartnerier m.v.
§ 12. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at stær, ringdue, krage og råge, der optræder i flok i erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager, planteskoler og på marker med erhvervsmæssig produktion af grøntsager, må reguleres hele året.

Råge
§ 13. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge, der optræder i større flokke på ikke høstede og nysåede marker, må reguleres i perioden 1. juli – 30. september.
Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge i rågekolonier må reguleres inden redebygning og æglægning, samt til at rågeunger i rågekolonier må reguleres uden for reden i perioden 1. maj – 15. juni.
Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af rågeunger på ikke høstede marker i perioden 1. maj – 30. juni.
Stk. 4. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at der ved reguleringen efter stk. 2, kan anvendes salonrifler, der kan indeholde mere end 2 patroner, herunder halvautomatiske salonrifler.

Canadagås
§ 14. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at canadagås reguleres på dyrkede marker i perioden 1. februar – 29. februar.

Skarv
§ 15. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af skarv:

1) I perioden 1. august – 31. marts til ejeren af aktivt fiskende bundgarn eller ruser inden for en afstand af 1 km fra redskabet. Tilladelse kan dog kun gives til regulering på fiskeriterritoriet i områder, hvor den frie jagtret efter lovens § 15 kan udøves. Tilladelse kan gives for at undgå skader på fiskeri.

2 ) I perioden 1. august – 31. marts i kystområder, der er udpeget som vigtige for fiskeri og fiskebestande, jf. bilag 1. Tilladelse kan gives for at beskytte fisk i vigtige opvækstområder.
3) I perioden 1. august – 31. marts ved vandløb og søer, der er udpeget som vigtige for fiskeri og fiskebestande, jf. bilag 2. Tilladelse kan gives for at beskytte bestande af stalling, ål, snæbel, laks og ørred.
4) I perioden 1. april – 31. maj. Tilladelse kan gives for at beskytte udtræk af smolt af snæbel, laks og ørred.
5) I perioden 1. august – 31. maj i fredningsbælter for vandrefisk. Tilladelse kan gives for at beskytte vandrefisk.
6) I perioden 1. august – 31. marts på dag- og natrastepladser for skarv. Tilladelse kan gives for at beskytte bestande af stalling, ål, snæbel, laks og ørred.
Stk. 2. Tilladelser efter stk. 1, nr. 2-6 kan ud over ejeren eller brugeren gives til foreninger, der organiserer lyst-, fritids- eller erhvervsfiskere, jf. dog § 2, stk. 3.
Stk. 3. Naturstyrelsen kan endvidere med henblik på at undgå, at nye kolonier etablerer sig, begrænse antallet af reder i en eksisterende koloni eller fjerne eksisterende kolonier, give tilladelse til at oliere æg eller ødelægge æg og reder.
Stk. 4. Tilladelser efter stk. 1, nr. 6, kan gives i 1 ½ time før solopgang til 1 ½ time efter solnedgang uanset lovens § 4, stk. 1.
Stk. 5. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 1, nr. 1, må finde sted uanset reglerne i § 8 og § 9 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Under reguleringen må motordrevet fartøj dog højst fremføres med 5 km/t (ca. 2,7 knob). Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at motordrevet fartøj under regulering på fiskeriterritoriet må fremføres med indtil 18 km/t (ca. 9,7 knob).
Stk. 6. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 1, nr. 3, 4 og 6, kan ske ved anvendelse af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle.

Sølvmåge
§ 16. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af sølvmåge hele året, herunder til ødelæggelse af reder og æg, jf. lovens § 46, stk. 2, nr. 1, med henblik på at beskytte anden fauna og at imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed.

Husskade og krage
§ 17. I egne, hvor husskade og krage forvolder skader på markafgrøder eller den øvrige fauna, kan Naturstyrelsen give tilladelse til, at disse arter reguleres med skydevåben og fælder i perioden 1. februar – 15. april.
Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering af krage og husskade kan ske ved brug af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle.
Stk. 3. På ejendomme, for hvilke der er udarbejdet og gennemført naturforbedringer i h.t. biotopplaner, jf. § 12, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af krage ved brug af fælder i perioden 16. april – 30. april.

Ringdue
§ 18. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ringdue i flok,

1) i rapsmarker i perioden 1. februar – 30. april,

2) i ærtemarker, kålmarker og i nysåede marker i perioden 1. marts – 30. april,

3) i nysåede marker i perioden 1. august – 31. august, og

4) på ikke høstede marker i perioden 1. juli – 31. august.
Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ringdue i perioden 1. september – 31. oktober i egne, hvor ringdue forvolder omfattende skade på markafgrøder.
Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 2 kan ske ved anvendelse af kunstige skjul og lokkefugle.

Grågås, blisgås, og kortnæbbet gås
§ 19. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af grågås i flok på ikke høstede marker i perioden 1. juli – 31. august. Regulering må kun finde sted fra solopgang til solnedgang.
Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at regulere grågås, blisgås, og kortnæbbet gås i flok på dyrkede marker i perioden 1. februar – 29. februar.

Bramgås
§ 20. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af bramgås i flok på dyrkede marker i følgende perioder:

1) Fra den 1. januar til den 29. februar.

2) Fra den 1. marts til den 31. maj.

3) Fra den 1. september til den 31. december.
Stk. 2. Tilladelser givet efter stk. 1, nr. 2, kan af hensyn til ynglende fugle og pattedyr kun gives for 1 måned.
Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 1, nr. 1 og 3, kan ske ved anvendelse af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle. Dette gælder dog ikke i februar måned.

Hjortevildt
§ 21. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af kronvildt, dåvildt, sikavildt og råvildt i disse vildtarters jagtti d i skove og på have- eller markafgrøder i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.
Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af kronkalv i perioden 15. juli –
30. september og i tiden fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang på marker, hvor kronvildt udøver omfattende skade på afgrøder.

Vildkanin
§ 22. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af vildkanin i jagtti den i skove og på have- eller markafgrøder i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang

Spættet sæl
§ 23. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af spættet sæl ved faststående, fungerende fiskeredskaber på fiskeriterritoriet i perioden 1. august – 31. maj.

Ræv
§ 24. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ræv i forsvarlige indhegninger med fårehold i fårenes læmningsperiode. I en afstand af indtil 25 m fra de nævnte indhegninger må ræv reguleres i fårenes læmningsperiode herunder ved brug af fælder.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ræv i bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme i perioden 1. marts – 31. maj, herunder ved brug af fælder.
Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ræv i forsvarlige indhegninger med frilandsgrise og fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns og andefugle i perioden 1. marts – 31. maj. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ræv i en afstand af indtil 25 m fra de nævnte indhegninger i perioden 1. marts – 31. maj, herunder ved brug af fælder.
Stk. 4. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at regulering af ræv kan ske med riflet våben fra skydetårn eller skydestige, som opfylder betingelserne i § 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering af ræv i medfør af stk. 1-3, kan ske i perioden 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.
Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til mark- og vejfredsloven, mårhund, mink, vaskebjørn, sumpbæver og bisamrotte
§ 25. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til mark- og vejfredsloven, mårhund, mink, vaskebjørn, sumpbæver og bisamrotte i tidsrummet fra 1½ time efter solnedgang til 1½ time før solopgang, herunder til regulering fra kunstigt skjul, herunder skydestiger og skydetårne og til brug af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, jf. kap. 1 og § 11, nr. 4, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Naturstyrelsen kan ligeledes give tilladelse til anvendelse af motorkøretøj ved regulering af de nævnte arter.

Kapitel 4
Andre særlige grunde
§ 26. Under iagttagelse af habitatdirektivets art. 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets art. 9 kan Naturstyrelsen, udover det i kapitel 2 og 3 anførte og når særlige grunde taler herfor, give tilladelse til regulering ud over det oven for anførte, herunder til brug af andre metoder end de anførte.
Stk. 2. Ved tilladelse efter stk. 1 til regulering af fugle skal betingelserne i § 2, stk. 1 og 2, være opfyldt.

Stk. 3. Naturstyrelsen kan, såfremt der ikke findes nogen anden tilfredsstillende løsning, give tilladelse til regulering og indfangning af fugle,1) i forsknings- og undervisningsøjemed, for at genoprette og forny bestanden samt for at muliggøre opdræt i forbindelse med de her nævnte formål, og2) ved på strengt kontrollerede betingelser at tillade selektiv indfangning, besiddelse eller enhver anden fornuftig anvendelse af bestemte fuglearter i mindre mængder.

Kapitel 5

Ansøgning om forudgående tilladelse m.v.
§ 27. Ansøgning om forudgående tilladelse efter reglerne i kapitel 3 og 4 til regulering skal indgives digitalt til Naturstyrelsen. Afgørelse i anledning af ansøgningen meddeles på mail. Ejeren/brugeren af en ejendom skal oplyse:
1) Navn.

2) Adresse.

3) Mailadresse.

4) Evt. telefonnummer.

5) Art(er) der ønskes reguleret.

6) Hvor reguleringen skal ske.

7) I hvilken periode reguleringen skal ske.

8) Med hvilke metoder regulering skal ske.

9) Årsag til den ønskede regulering.

10) Om der er forsøgt andre løsninger, som har vist sig ikke at være tilfredsstillende.
Stk. 2. Kommuner kan søge digitalt på vegne af borgerne, jf. dog § 2, stk. 3.
Stk. 3. En kopi af tilladelsen skal medbringes i forbindelse med udøvelsen af den tilladte regulering og på forlangende vises til politiet.

§ 28. Det er et vilkår for forudgående tilladelse, at der til Naturstyrelsen sker indberetning af omfanget af reguleringen senest 4 uger efter den tilladte reguleringsperiodes udløb.
Stk. 2. Naturstyrelsen kan stille andre vilkår til tilladelsen, herunder at vildtafværgemidler anbefalet af Naturstyrelsen har været anvendt og stadig anvendes i forbindelse med reguleringen.

Kapitel 6
Reguleringens udøvelse

§ 29. Regulering af vildt skal ske med glatløbet haglgevær, riflet våben eller, hvor det er særligt nævnt, ved fangst af vildt i fælder. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde give tilladelse til anvendelse af bue.
Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering kan ske uden at medbringe egnet apporterende hund, uanset reglen i lovens § 24.
Stk. 3. Ved regulering af klovbærende vildt finder reglerne i bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt ligeledes anvendelse.
§ 30. Ved regulering må kunstigt skjul og kunstige lokkefugle ikke anvendes uden tilladelse fra Naturstyrelsen, medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Naturstyrelsen kan ved regulering af fugle give tilladelse efter stk. 1, når de i § 2, stk. 1 og 2 eller § 26, stk. 3 nævnte betingelser er opfyldt.
§ 31. Regulering efter denne bekendtgørelse kan ske uanset følgende regler i lov om jagt og vildtforvaltning:
1) § 18, stk. 1, om forbud mod jagt på arealer, der er mindre end 1 ha.

2) § 19, stk. 1, om forbud mod under jagt at afgive skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger.
3) § 19, stk. 2, om forbud mod jagt på fiskeriterritoriet inden for en afstand af 100 m fra arealer, der har status som sommerhusområde, og 500 m fra arealer, der har status som byzone.

4) § 22, stk. 1, nr. 3, om forbud mod haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads.

Kapitel 7

Brug af fælder
§ 32. For fælder til brug ved regulering af pattedyr og fugle gælder følgende bestemmelser:
1) Fælden skal indrettes således, at fangne dyr ikke skades eller dræbes. Fælden skal konstrueres således, at fangne dyr ikke kan komme i fysisk kontakt med hinanden. Fangne dyr skal kunne besigtiges i fælden, når denne er lukket.
2) ) Fælden må anvendes hele døgnet og skal efterses hver dag morgen og aften, jf. dog stk. 4.
3) ) Når fælden efterses, skal fangne dyr straks udtages. Dyr, som ikke må reguleres ved fangst i fælde, eller som ikke må reguleres ved fangst i den pågældende fælde, eller på det pågældende sted eller tidspunkt, skal straks frigives jf. dog stk. 2, 5. pkt.
4 ) Dyr, som ikke straks slippes fri, skal aflives i fælden eller umiddelbart efter udtagelsen af fælden.
5) Fælden må ikke nedgraves.

6) Fælden skal være tydeligt forsynet med den ansvarliges kontaktoplysninger.

7) Fælden skal være lukket for fangst på steder og i perioder, hvor fældefangst af de dyr, som fælden er beregnet til, ikke må fanges.
8) Fælden skal være flytbar og kasseformet med faste, solide hjørner.

Stk. 2. For fælder til brug ved regulering af pattedyr gælder, at fælden udvendigt ikke må være større end 60 (H) x 60 (B) x 250 (L) cm. Indgangsåbninger skal være placeret i enden af fælden. For fælder til fangst af ræv og mårhund må indgangsåbningen maksimalt være 60 (H) x 60 (B) cm. For fælder til fangst af andre pattedyr må indgangsåbningen maksimalt være 30 (H) x 30 (B) cm. Ved bifangst af pattedyr, som nævnt i § 8, stk. 1, i en fælde med en indgangsåbning på mellem 30 (H) x 30 (B) cm. og 60 (H) x 60 (B) cm., gælder kravet i stk. 1, nr. 3, 2. pkt., om frigivelse, ikke. Fælder til brug ved regulering af pattedyr skal være overdækkede, således at lokkemad ikke kan ses gennem fældens oversideog sider, men kun gennem fældens ender.
Stk. 3. For fælder til brug ved regulering af fugle gælder, at fælden udvendigt ikke må være større end 60 (H) x 60 (B) x 250 (L) cm. Indgangsåbninger skal være placeret ovenpå fælden eller skråtstillet med en hældning på 40-50 grader. Indgangsåbninger placeret ovenpå fælden må maksimalt være 40 (H) x 40 (B) cm., og skråtstillet maksimalt 60 (H) x 40 (B) cm. Til fangst af fugle må ikke anvendes kød og ådsler.
Stk. 4. Eftersyn morgen og aften, jf. stk. 1, nr. 2, kan erstattes af en elektronisk kommunikationsenhed (f.eks. smssender), der giver besked, så snart fælden er udløst. Fra beskeden er sendt, må der maksimalt gå 12 timer inden fælden tilses fysisk. Kommunikationsenheden skal foretage et elektronisk fældeopsyn morgen og aften, således at det sikres, at kommunikationsenheden virker efter hensigten og fælden ikke er udløst (statusbesked). Såfremt en statusbesked udebliver eller melder om fejl, må der maksimalt gå 12 timer inden fælden tilses fysisk. Ved opsætning af en fælde med elektronisk kommunikationsenhed skal fælden tilses fysisk minimum en gang dagligt de første tre dage med henblik på at sikre, at kommunikationsenheden er aktiv og fungerer korrekt.
Stk. 5. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter betingelserne i § 26 gøre undtagelse fra reglerne i stk. 1, 2 og 3.
Stk. 6. Regulering ved brug af fælder i henhold til § 17,stk. 1 og stk. 3, må kun foretages af personer, der har gyldigt jagttegn.

Kapitel 8

Andre bestemmelser
§ 33. Dræbes et moderdyr, skal yngelen så vidt muligt også dræbes. Befinder yngelen sig på et areal, hvor den pågældende ikke er jagtberetti get, skal den jagtberettigede eller ejeren snarest muligt underrettes om yngelens tilstedeværelse.
§ 34. Naturstyrelsens og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 35. Naturstyrelsen påser overholdelsen af denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Naturstyrelsen påser, at forbud og påbud efter bekendtgørelsen efterkommes, og at vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes.
Stk. 3. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning

Kapitel 9

Straf, ikrafttræden m.v.
§ 36. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 5, stk. 2 og 4, 2. pkt., § 9, stk. 3, § 15, stk. 2, 2. pkt., § 19, 2. pkt., § 30,
§ 32, stk. 1 – 3, § 32, stk. 6, eller § 33,

2) i strid med § 28, stk. 1, undlader at fremsende underretning om, i hvilket omfang regulering har fundet sted, eller
3) overtræder vilkår i en tilladelse udstedt i medfør af denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. oktober 2016.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 970 af 28. juni 2016 om vildtskader ophæves.

Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber

I medfør af § 6, stk. 1, nr. 1, § 23, stk. 6, § 27, § 28, stk. 2, § 29, § 49, stk. 3, § 52 b, § 52 c, stk. 1 og 2, og § 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 26. januar 2017, som ændret ved lov nr. 1553 af 19. december 2017, fastsættes:

Kapitel 1

Jagt fra kunstige skjul

§ 1. Der må ikke drives jagt på pattedyr fra

1) kunstigt skjul, herunder hus, hytte, jordhul, eller

2) platform eller sæde, der er hævet mere end 50 cm over det omgivende terræn.

Stk. 2. Jagt med riflede våben og bue må uanset reglen i stk. 1, drives på klovbærende vildt og ræv fra platform på en permanent opstillet konstruktion (skydetårn) eller fra sæde på en ikke permanent opstillet transportabel stige (skydestige), når følgende betingelser er opfyldt:

1) Skydetårnet eller skydestigen skal være anbragt mindst 130 m fra anden ejendom, medmindre andet skriftligt er aftalt med ejeren af den anden ejendom.

2) Skydetårnet skal være anbragt i en skov på mindst 0,5 ha enten i en bevoksning eller i et indre eller ydre skovbryn således, at konstruktionen ikke virker skæmmende i landskabet.

3) Skydetårnet skal være udført af træ eller metal, og skydetårnets platform må ikke være forsynet med sider, der måler mere end 110 cm i højden fra platformens vandrette plan.

4) Skydetårnets platform må højest være hævet 5 m over jorden, have et gulvareal på maksimalt 2 m2 og kan være forsynet med en let skrånende, flad overdækning i træ eller ikke reflekterende metal af samme størrelse som gulvarealet tillagt et udhæng på maksimalt 10 cm.

5) Skydestigen skal være anbragt i en bevoksning, f.eks. skov, et indre eller ydre skovbryn, en remise, et læhegn eller lignende bevoksninger, bestående af træer eller buske af mindst samme højde som stigen, således at skydestigen ikke virker skæmmende i landskabet.

6) Skydestigen skal være stillet op til et træ eller en busk med sædet placeret højest 5 m over jorden.

§ 2. Jagtvåben må ikke medtages på en platform eller et sæde, hvorfra der ikke må drives jagt.

Stk. 2. På en platform eller et sæde, der opfylder de betingelser, som er nævnt i § 1, stk. 2, må der ikke medtages

1) haglgeværer, bortset fra kombinationsvåben, og

2) jagtvåben i tiden mellem solnedgang og 1/2 time før solopgang. Hvor der ved lokal jagttid er fastsat mulighed for jagt udover tidsrummet mellem solopgang og solnedgang på en af de i § 1, stk. 2, nævnte arter, kan skydevåben medtages i dette tidsrum og op til 1/2 time før.

§ 3. Ved jagt fra kunstigt skjul på fugle må gulvet eller ståstedet ikke være hævet mere end 50 cm over det omgivende terræn.

Kapitel 2

Jagt i nærheden af indhegninger

§ 4. På en ejendom, hvor der i medfør af lov om hold af dyr, holdes hjortedyr i indhegninger, herunder indhegninger, der i medfør af ovennævnte lovs § 19 er undtaget helt eller delvis fra lovens bestemmelser, må vildtlevende individer af de arter, der opdrættes på ejendommen, ikke jages i indhegningen eller inden for en afstand af 300 m fra indhegningen.

§ 5. På en ejendom, hvor der tidligere har været holdt hjortedyr i indhegninger som nævnt i § 4, og hvor indhegningen eller væsentlige dele heraf fortsat findes, må hjortedyr ikke jages i indhegningen.

Kapitel 3

Jagt på fiskeriterritoriet

§ 6. Den frie jagtret på fiskeriterritoriet, jf. lovens § 15, må kun udøves fra flydende båd eller pram samt fra et areal, der grænser op til fiskeriterritoriet, og hvor den pågældende har jagtret.

Stk. 2. Færdsel med skydevåben under vadning på fiskeriterritoriet er ikke tilladt.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1, må

1) lovligt nedlagt vildt indsamles ved vadning på fiskeriterritoriet, og

2) rør- og sivbevoksninger på fiskeriterritoriet afdrives for vildt af den, der har jagtret på det areal, som ligger nærmest den pågældende del af fiskeriterritoriet.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 2, er færdsel med skydevåben under vadning tilladt, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Skydevåbnet er uladt.

2) Vadning finder sted i forbindelse med færdsel til eller fra et fartøj på fiskeriterritoriet eller en ø eller holm, hvor den pågældende har jagtret.

3) Færdslen finder sted ad den korteste vej mellem fartøjet eller øen og det sted på kyststrækningen, hvor skydevåben lovligt kan medbringes, jf. lovens § 31.

§ 7. På fiskeriterritoriet må der ikke drives jagt

1) fra is, og

2) inden for en afstand af 100 m fra iskant.

Stk. 2. Reglen i stk. 1, gælder ikke for jagt på ræv.

Kapitel 4

Jagt fra båd

§ 8. Der må ikke drives jagt fra motordrevet fartøj i september måned.

Stk. 2. Der må ikke drives jagt fra motordrevet fartøj

1) på søer og andre ferske vande, og

2) på de dele af fiskeriterritoriet, der er nævnt i bilag 1 til bekendtgørelsen og vist på kortbilaget.

Stk. 3. Der må ikke sejles med ladt skydevåben på tidspunkter eller i områder, hvor der ikke må drives jagt.

Stk. 4. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde og under iagttagelse af habitatdirektivets2) artikel 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets3) artikel 9 dispensere fra forbuddet i stk. 2.

§ 9. Til jagt må ikke benyttes motordrevet fartøj, der kan fremføres med en hastighed på mere end 18 km/t (ca. 9,7 knob). Under jagtudøvelsen må fartøjet kun fremføres med højst 5 km/t (ca. 2,7 knob).

Kapitel 5

Jagtmetoder, hjælpemidler og lokkemidler

§ 10. På fiskeriterritoriet og ferske vande må der ikke jages kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt, harer, mufloner og vildsvin.

§ 11. Til jagt må der ikke anvendes

1) mynder eller hunde af mynderacen,

2) elektronisk udstyr til gengivelse af lyd,

3) elektronisk udstyr til lokalisering af vildtet, herunder varmesøgende apparater og apparater med elektronisk billedforstærkning, eller

4) kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet.

§ 12. På kronvildt er tryk- og drivjagt forbudt i perioderne 1. september til 15. oktober og 1. februar til 29. februar.

Stk. 2. Tryk- og drivjagt, som angivet i stk. 1, er jagt, hvor en eller flere personer med eller uden hund bevæger sig rundt på jagtterrænet, hvorved vildtet trykkes eller drives frem mod i forvejen posterede skytter.

§ 13. Kronvildt må ikke fodres med valset korn eller kraftfoder.

Stk. 2. Øvrig fodring af kronvildt skal ske i en afstand af mindst 130 m fra de platforme og skydestiger, der er nævnt i § 1, stk. 2, og mindst 130 m fra anden ejendom.

Stk. 3. Uanset stk. 2, kan der ske fodring af kronvildt nærmere end 130 m fra anden ejendom på ejendomme, hvor ejeren ikke har overdraget jagtretten på kronvildt til andre.

Kapitel 6

Udsætning af vildt

§ 14. Vildt må ikke udsættes i naturen uden Miljøstyrelsens tilladelse.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder i følgende tilfælde ikke ved udsætning af fasan (Phasianus colchicus) i perioden 1. april til 31. august og agerhøne (Perdix perdix) i perioden 1. april til 15. august:

1) På ejendomme under 100 ha., såfremt der ikke udsættes flere end 100 fasaner/agerhøns.

2) På ejendomme på 100 ha. eller derover, såfremt der ikke udsættes flere end 1 fasan/agerhøne pr. ha.

3) På ejendomme med landbrugsmæssigt dyrkede arealer som indgik ved tildelingen af udtagningsrettigheder efter enkeltbetalingsordningen for hvilke der er udarbejdet og gennemført biotopplaner, der opfylder retningslinjerne fastsat i bilag 2 til bekendtgørelsen, såfremt der ikke udsættes flere end 7 fasaner/agerhøns pr. ha. dog maksimalt 4 agerhøns pr. ha. Ejendomme som forud for en 5-årig biotopplan har anmeldt og gennemført en biotopplan for ejendommen de forudgående 2 år kan under særlige vilkår, jf. bilag 2, udsætte op til 8-12 fugle pr. ha. dog maksimalt 4 agerhøns pr. ha.

4) På ejendomme uden landbrugsmæssigt dyrkede arealer samt på ejendomme med landbrugsmæssigt dyrkede arealer, som ikke indgik ved tildelingen af udtagningsrettigheder efter enkeltbetalingsordningen, såfremt der ikke udsættes flere end 7 fasaner/agerhøns pr. ha. dog maksimalt 4 agerhøns pr. ha.

Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder ikke for udsætning af gråand (Anas platyrhynchos) i ferske vande, såfremt der ikke udsættes mere end 1 ælling pr. 150 m2 eller 1 voksen and pr. 300 m2 åben ubevokset vandflade, og såfremt fuglene udsættes i tiden fra 1. april – 31. juli.

Stk. 4. Den i stk. 2, nr. 3, nævnte biotopplan anmeldes i Miljøstyrelsens digitale indberetningssystem hvert år inden den 1. maj. Biotopplanen kan omfatte en eller flere ejendomme eller dele heraf med samme ejer eller bruger. Ved beregning af biotopplan-ejendommens samlede areal indgår alle sammenhængende arealer, bortset fra søer med åbne vandflader over 1 ha. En biotopplan-ejendom har sammenhængende arealer, når arealerne ikke er adskilt af fremmede arealer eller af veje og jernbaner, som ikke må krydses.

Stk. 5. Udsætning af flere end 100 fugle forudsætter, at den eller de ansvarlige for udsætningen har gennemgået et af Miljøstyrelsen godkendt kursus om udsætning af fuglevildt, der opfylder retningslinjerne fastsat i bilag 3 til bekendtgørelsen.

Stk. 6. Udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder skal senest 1 uge efter udsætningen indberettes i Miljøstyrelsens digitale indberetningssystem.

Kapitel 7

Oplysningspligt og sagsbehandlingsregler vedrørende fugleudsætningskurser

§ 15. En person eller juridisk person som er godkendt af Miljøstyrelsen til at afholde fugleudsætningskursus betragtes som tjenesteudbyder. Ved tjenestemodtager forstås enhver som deltager i eller ønsker at deltage i et fugleudsætningskursus omfattet af § 14, stk. 5.

Stk. 2. Udbyderen af fugleudsætningskurser skal oplyse tjenestemodtagere om kontaktoplysninger til Miljøstyrelsen eller til Erhvervs- og Vækstministeriets elektroniske kontaktpunkt (kvikskranke), jf. § 16 i lov om tjenesteydelser i det indre marked.

Stk. 3. Oplysningerne skal gøres tilgængelige eller meddeles klart og entydigt og i god tid inden kontraktens indgåelse eller inden udførelse af tjenesteydelsen, hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale.

§ 16. Miljøstyrelsen fastsætter og offentliggør sagsbehandlingsfrister for godkendelse af fugleudsætningskurser efter § 14, stk. 5. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor ansøger har indsendt alle de oplysninger, det påhviler denne at indsende.

Stk. 2. Fristen i stk. 1, kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Miljøstyrelsen begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til ansøgeren inden udløbet af fristen i stk. 1.

Stk. 3. Hvis Miljøstyrelsen ikke har truffet og meddelt afgørelse inden udløbet af fristerne i stk. 1 og 2, betyder det ikke, at ansøgeren kan anse ansøgningen for imødekommet.

§ 17. Når Miljøstyrelsen modtager en ansøgning om godkendelse, sender Miljøstyrelsen hurtigst muligt en kvittering til ansøgeren med oplysning om

1) den offentliggjorte frist for afgørelsen og muligheden for forlængelse af fristen én gang, jf. § 16, stk. 1 og 2,

2) at ansøgeren ikke kan betragte ansøgning om godkendelse for imødekommet, selv om afgørelsen ikke er truffet og meddelt inden fristens udløb, jf. § 16, stk. 3, og

3) klagemuligheder.

Kapitel 8

Dispensation, klageadgang m.v.

§ 18. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddene i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Miljøstyrelsens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Miljøstyrelsen kan ændre bilag 2 og 3.

Kapitel 9

Straf og ikrafttræden

§ 19. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af § 1, stk. 1, §§ 2-5, § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, §§ 8-11, § 12, § 13, § 14, stk. 1-3 og 5-6, og § 15, stk. 2, med bøde.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 12-13 træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1439 af 21. november 2016 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber ophæves.

Miljø- og Fødevareministeriet, den 19. december 2017

Esben Lunde Larsen

Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt

I medfør af § 30, stk. 1, § 70, stk. 1 og 2, § 71, stk. 2, og § 89, stk. 3, i lov om
naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1578 af 8. december 2015, § 6, stk. 1, 4 og
7, § 6 a, stk. 3, § 12, § 49, stk. 1, § 49, stk. 3, § 52, stk. 2, og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 350 af 26. marts 2016 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen:

Kapitel 1

Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter følgende:

1) De fuglearter, som i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, hvor traktaten om Den Europæiske Union finder anvendelse.
2) De pattedyr, krybdyr, fisk, padder og hvirvelløse dyr (invertebrater), der fremgår af bilag 1.
3) De planter, der fremgår af bilag 2.

4) De dyr, der fremgår af bilag 3.
Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter også pattedyr og fugle, som er udsat eller er undsluppet menneskelig varetægt, og som har etableret vildtlevende, reproducerende bestande i naturen, medmindre de traditionelt betragtes som husdyr.
Stk. 3. Bestemmelserne om dyr omfatter disse i alle deres livsstadier samt for dele og produkter af disse.
Stk. 4. Bestemmelserne om planter omfatter planter i alle livsstadier og dele og produkter heraf.

Stk. 5. Bestemmelserne om vildt omfatter pattedyr og fugle, herunder trækfugle, som er naturligt forekommende i den danske natur.
§ 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke:

1) dyr, der er landbrugsmæssigt opdrættet, jf. lov nr. 814 af 14. juli 2012 om hold af dyr, eller
2 ) dyr, som er opdrættet i fangenskab, og som er afkom af dyr, der er lovligt erhvervet.
§ 3. Fredning af de omfattede dyre- og plantearter består af de forbud, som er fastsat i kapitel 2-4.
Stk. 2. Beskyttelse af vildt, der ikke er fredet, er fastsat i kapitel 6.

Kapitel 2

Fredning af fugle, redetræer m.v. omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet
§ 4. For fugle omfattet af § 1, stk. 1, er der forbud mod forsætligt at dræbe eller indfange dem, uanset hvilken metode der anvendes, og at være i besiddelse af levende fugle.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for fuglearter, som det er tilladt at jage eller indfange i henhold til lov om jagt og vildtforvaltning eller regulere efter reglerne i bekendtgørelse om vildtskader.
§ 5. For fugle, omfattet af § 1, stk. 1, jf. stk. 3, er der forbud mod handel, transport med henblik på handel, opbevaring med henblik på handel, udbud til salg, konservering eller udstilling.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 omfatter tillige genkendelige dele af eller produkter fremstillet af disse fugle.
Stk. 3. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for fugle på bilag 4, forudsat at fuglene er blevet lovligt dræbt eller indfanget eller på anden måde lovligt erhvervet.
§ 6. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar-31. juli.

Stk. 2. Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar-31. august, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Ørnes, sort storks og rød glentes redetræer må ikke fældes.
Stk. 4. Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november-
31. august.
Stk. 5. Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april-31. august.

§ 7. Der er forbud mod import af levende fugle af de arter, der til enhver tid er omfattet af artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), fra lande uden for EU, medmindre importøren kan dokumentere, at de er opdrættet i fangenskab. Tilsvarende gælder for underarter af disse arter, uanset om underarterne ikke er naturligt forekommende i EU-medlemslandene.
Stk. 2. Handel med og forsendelse af levende fugle af de arter, der er nævnt i stk. 1, er kun tilladt, hvis fuglene er opdrættet i fangenskab. Ejeren skal på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings forlangende til enhver tid kunne dokumentere, at fuglene er opdrættet i fangenskab.

Dispensationer
§ 8. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan tillade indfangning af fasaner.

§ 9. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, for at
1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,

2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,

3) imødegå risiko for luftfartssikkerheden,

4) beskytte flora og fauna,

5 ) hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og vandområder,
6 ) tillade, på strengt kontrollerede betingelser, at indfange, besidde eller anvende bestemte arter af fugle i mindre mængder,
7) fremme forskning og undervisning,

8) genoprette en bestand, genudsætte eller opdrætte arter af fugle eller

9) tillade indsamling eller opbevaring af enheder af arter af fugle i et begrænset og specificeret antal og under strengt kontrollerede betingelser.
Stk. 2. I afgørelser om fravigelser efter stk. 1 skal Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning anføre
1) de arter, der er omfattet af undtagelserne,

2) de tilladte fangst- eller drabsmidler, -indretninger eller -metoder,

3) de risikovilkår samt de omstændigheder med hensyn til tid og sted, under hvilke sådanne afgørelser om fravigelser kan meddeles,
4) den myndighed, som har bemyndigelse til at erklære, at de fastsatte betingelser er opfyldt, og til at træffe afgørelse om hvilke midler, indretninger eller metoder, der kan bringes i anvendelse inden for hvilke grænser og af hvilke personer, og
5) den kontrol, der skal føres.
Stk. 3. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan i særlige tilfælde tillade fravigelser fra bestemmelserne i § 6 og § 7. Tilladelsen kan gives på vilkår.

Kapitel 3

Fredning af dyr og planter omfattet af habitatdirektivet, bilag IV
§ 10. For vildtlevende dyr, som er naturligt forekommende i den danske natur, og som er omfattet af bilag IV, jf. bilag 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), er der forbud mod
§ 11. For dyr og planter, der til enhver tid er omfattet af habitatdirektivets bilag IV eller af liste II over strengt beskyttede arter af dyr og planter i konventionen af 19. september 1979 om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder (Bern-konventionen), er der forbud mod opbevaring, transport, handel eller bytte, udbud til salg eller bytte, overdragelse, konservering eller udstilling af enheder, der er indsamlet i naturen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke, hvis det kan godtgøres, at dyrene og planterne er erhvervet lovligt før den 1. marts 1991, for så vidt angår kamillebladet månerude og stilk-månerude dog før den 7. januar 1998, og for så vidt angår liden najade, tykskallet malermusling, stor ildfugl og mnemosyne dog før den 14. juni 2002.

Bestemmelser for vildt, der ikke er fredet efter kapitel 2-4
§ 25. Bestemmelserne i dette kapitel gælder for følgende:

1) Vildt, for hvilket der er fastsat jagttid efter jagt og vildtforvaltningsloven.

2 ) Vildt, der er omfattet af bekendtgørelse om vildtskader, bortset fra muldvarpe, studsmus og ægte mus, dog ikke brandmus.
§ 26. Der er forbud mod indfangning i naturen af vildt, der er omfattet af § 25.

§ 27. Handel med og transport af pattedyr, omfattet af § 25, er tilladt under forudsætning af, at de er lovligt nedlagt eller ombragt.
Stk. 2. Handel med og forsendelse af levende vildt, der er omfattet af § 25, må kun ske efter tilladelse fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.
§ 28. Den, der erhvervsmæssigt køber vildt, skal på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings forlangende kunne dokumentere, hvad der inden for de sidste 2 år er købt og fra hvem.

Kapitel 7

Pleje af tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel
§ 29. Tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel må uanset bestemmelserne i kapitel 2-4 plejes med henblik på genudsætning. Genudsætning skal ske, så snart det skønnes, at vildtet kan klare sig selv.
Stk. 2. Såfremt pleje ikke må antages at kunne føre til genudsætning inden for en periode på 6 måneder, skal vildtet aflives så hurtigt som muligt.
Stk. 3. Genudsætning af tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel skal så vidt muligt ske på artens oprindelige levested.

Stk. 4. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan i særlige tilfælde tillade fravigelser fra bestemmelserne i stk. 1 og 2. Tilladelsen kan gives på vilkår.
§ 30. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan bemyndige personer og virksomheder til at pleje tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel.
Stk. 2. Personer eller virksomheder, der har tilladelse til hold af fugle og pattedyr i medfør af regler udstedt efter § 6 i lov om jagt og vildtforvaltning, kan ikke bemyndiges til at pleje tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel efter stk. 1.
Stk. 3. Tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel af de arter, der er nævnt i bilag 6, som ikke omgående aflives, må kun plejes af en person eller virksomhed, der er bemyndiget i medfør af stk. 1.
§ 31. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan tilbagekalde bemyndigelsen efter
§ 30, stk. 1, hvis reglerne i lov om jagt og vildtforvaltning eller de regler, der er fastsat i medfør af loven, ikke overholdes. Det samme gælder, hvis Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning skønner, at det ikke længere er formålstjenligt at opretholde bemyndigelsen.

Bekendtgørelse om æg fra vilde fugle og registrering af ægsamlinger

I medfør af § 6, stk. 1 og 3, § 49, stk. 1 og 3, § 53 og § 54, stk. 3, i lov om jagt og
vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, og § 70, § 72, § 73, stk. 3 og 7, og § 89, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1578 af 8. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 350 af 26. marts 2016 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen:

Anvendelsesområde
§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter æg fra vilde fugle, som er naturligt forekommende i den danske natur, og æg fra andre vilde fugle, der til enhver tid er omfattet af artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (2009/147/EF), samt underarter af disse arter, uanset om underarterne ikke er naturligt forekommende i EU-medlemslandene.
Stk. 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse gælder også tomme æg samt dele og produkter af æg.
Stk. 3. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om æg fra arter omfattet af stk. 1.
Stk. 4. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan, når der er tvivl om, hvorvidt et æg er omfattet af stk. 1 eller af bilag 1 beslutte, at ægget skal anmeldes til registrering i Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.
Stk. 5. Bekendtgørelsen omfatter ikke æg omfattet af reglerne om landbrugsmæssigt opdræt af visse dyrearter.

Forbudsbestemmelser
§ 2. Æg omfattet af § 1, stk. 1, må ikke indsamles i naturen, opbevares eller på anden måde besiddes, modtages, købes, sælges, overdrages, udlånes, transporteres eller udstilles, medmindre det er tilladt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke

1) indsamling m.v. af æg fra gråand i kunstige rugepladser,

2 ) æg fra ødelagte fasan-, gråande- eller agerhønsereder med henblik på opdræt, samt
3 ) æg fra fasaner, som er indfanget i henhold til særlig tilladelse fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.
Stk. 3. Det påhviler den, som besidder æg fra fangenskabsopdrættede fugle af de arter, som er omfattet af § 1, at godtgøre, at der er ikke er tale om æg fra vilde fugle.

Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse

Herved bekendtgøres lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 121 af 26. januar 2017, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 668 af 8. juni 2017 og lov nr. 681 af 8. juni 2017.

Kapitel 2

Generelle beskyttelsesbestemmelser Beskyttede naturtyper m.v.
Søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v.
§ 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljø- og fødevareministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.
Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af

1) heder,

2) moser og lignende,

3) strandenge og strandsumpe samt

4) ferske enge og biologiske overdrev,

når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal.
Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1.