Emner og delemner i den skriftlige jagtprøve

4.1  Emner og delemner i den skriftlige jagtprøve

Den skriftlige jagtprøve indeholder spørgsmål inden for 8 emner og delemner:

  1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi
  2. Vildtforvaltning
  3. Jagtvåben og ammunition
  4. Anden jagtlovgivning
  5. Håndtering af nedlagt vildt
  6. Jagtetik og – etiketteJagtteknik og – ledelse
  7. Jagtteknik og – ledelse
  8. Skudafgivelse med riffel og haglgevær

4.1.1  Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi

Arter nævnt i bilag 1. skal kunne henføres til artsgruppen og på baggrund af et billede artsbestemmes. Fugle vises udvokset og med pragtdragt. Derudover skal jagttegnsaspiranten have kendskab til de mest grundlæggende fakta og forhold om de arter, som står skrevet med fed. Herunder:

  • biologi:
    • yngleforhold (parringstider, antal unger/æg, alder ved kønsmodenhed, monogam/polygam)
    • bestandsomsætning (levetid, antal unger/æg)
    • krav til levesteder (føde, habitat, dækning/skjul).
    • relevante sygdomme og parasitter (ræveskab, hvalpesyge, rævens dværgbændelorm, svælgbremse, pelslus, flåter og fugleinfluenza).
  • udbredelse i Danmark, stationære arter/trækkende arter m.m. samt typiske biotoper for arten.

4.1.2  Vildtforvaltning

Jagttegnsspiranter skal have en grundlæggende forståelse af sammenhængen mellem jagt og vildtforvaltning, jagtens biologiske grundlag samt natur og vildtpleje, herunder:

  • hvilke tiltag (bestands- og biotopforvaltning) der gavner hare, agerhøne, fasan, gråand og hjortevildt på forskellige tider af året
  • grundlæggende principper om arealers bæreevne (eksempelvis hvordan ses det at bæreevnen er overskredet )
  • kompensationsprincippet og betydningen af prædatorer (ræv, mårhund, husmår, mink, sølvmåge, krage, husskade og rovfugle).
  • forskellige afskydningsstrategier i forvaltningsmæssig henseende for hjortevildt, hare, fasan og agerhøne.
  • udvalgte invasive vildtarter (mårhund, vaskebjørn, sumpbæver, bisamrotte, mink, nilgås og amerikansk skarvand)
  • de mest almindelige principper for håndtering af invasive arter, herunder formålet med håndteringen/bekæmpelsen
  • baggrunden og de overordnede regler og principper for Natura 2000- områderne og deres indflydelse på dansk
  • Bekendtgørelsen af lov om jagt og vildtforvaltning
    • §§ 1-12
    • §§ 33-34
  • Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse

4.1.3  Jagtvåben og ammunition

Jagttegnsaspiranter skal kunne reglerne om jagtvåben og ammunition, herunder reglerne for at erhverve, besidde, opbevare, transportere og anvende forskellige typer af jagtvåben og ammunition. Det gælder reglerne i:

  • Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v.
    o §§ 1-3
  • Bekendtgørelse af lov om våben og eksplosivstoffer (Våbenloven)
    o §§ 2a og 2b
    o §§ 4-6d
  • Bekendtgørelse om våben og ammunition mv.
    o §§ 3-5
    o § 9
    o §§ 18-19
    o §§ 22-23
    o § 47
    o § 50
  • Cirkulære om våben og ammunition m.v.
    o § 16Derudover skal aspiranten:
  • have kendskab til jagtvåben- og ammunitionstyper
  •  kende til fugles og pattedyrs vitale dele/organer og deres placering i forhold til skudafgivelse
  • vide, hvordan forskellige typer ammunition indvirker på vildtet, når det bliver ramt
  • vide hvad en patron, der ikke passer til det konkrete våben, kan få af betydning (f.eks. fastklemt projektil/haglpatron i løbet)
  • kende sikkerhedsprincipperne for jagtvåben, herunder:
  • hvordan man færdes med et jagtvåben (riffel og haglbøsse) før, under og efter
  • hvad forsvarligt kuglefang er, og hvordan man bedømmer kvaliteten af
  • risikoen for rikochetter, f.eks. ved skydning mod hårde overflader eller ved vandet, og hvad et sikkert underlag er
  • hvordan man let kan finde sikkerhedsvinklen på 40 grader (”bøjet arm”).
  • Sikkerhedsafstande:
    • Hvordan man finder sikkerhedsafstanden for en haglpatron
    • Generelle sikkerhedsafstande for rifler og salonrifler
    • Hvorfor der er forskel i sikkerhedsafstand på salonrifler og rifler
    • Hvordan man kan nedsætte sikkerhedsafstanden ved jagt/regulering ved brug af en mindre kaliber eller en anden våbentype

4.1.4  Anden jagtlovgivning

Jagtegnsaspiranter skal have kendskab til jagtlovgivningen og de bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af loven. Det gælder bekendtgørelser om:

  • jagttider
  • vildtskader
  • udsætning af vildt
  • artsfredning
  • jagttegn

Jagttider

Jagttegnsaspiranter skal kende Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.:

  • § 1-5
  • Arter nævnt i bilag 1

Bekendtgørelsen omhandler, hvilke vildtarter der må jages og hvornår.

Vildtskader

Jagttegnsaspiranter skal kende:

  • Bekendtgørelse om jagt og vildtforvaltning
  • Bekendtgørelse om vildtskader
  • Hele bekendtgørelsen
  • §§ 37 og 38.

Bekendtgørelserne omhandler reglerne for regulering af vildt

I jagtprøven kan der stilles spørgsmål til konkrete arter, tidspunkter og situationer, hvor man kan opnå tilladelse til regulering (ringdue, råge, grågås, krage, husskade, ræv, mink, mårhund, vaskebjørn, husmår, ilder, vildsvin).

Udsætning af vildt

Jagttegnsaspiranter skal kende:

  • Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber
  • § 12.

Bekendtgørelsen omhandler reglerne for udsætning af vildt, herunder reglerne for biotopplaner. Der vil ikke blive stillet spørgsmål til anlæggelse og udførelse af de konkrete biotopplantiltag. Biotopplantiltag skal dog kendes i forhold til biotoppleje.

Artsfredning

Jagttegnsaspiranter skal kende bekendtgørelser om artsfredning:

  • Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet
  • §§ 1-9
  • § 10 stk. 1. + § 11
  • §§ 25-31
  • Bekendtgørelse om æg fra vilde fugle og registrering af ægsamlinger
  • § 1 og 2.

Jagttegn

Jagttegnsaspiranter skal kende to bekendtgørelser om jagttegn:

  • Bekendtgørelse om
  • § 45
  • § 47
  • Bekendtgørelse af lov om jagt og
  • §§ 39-45

4.1.5  Håndtering af nedlagt vildt

Jagttegnsaspiranter skal kende Vejledning om fødevarehygiejne, kapitel 49 (Vejledning nr. 9236 af 29. april 2014).

Aspiranten skal have kendskab til vildthåndtering i praksis herunder:

  • affangning, opbrækning og forlægning af (hjortevildt, fuglevildt, hare og ræv)
  • god hygiejne i forbindelse med opbrækning og forlægning
  • hvilke vildtsygdomme man skal være særligt opmærksom på (sundhedsrisiko, kendetegn, håndtering og forebyggelse af smitte til mennesker). Der forudsættes kendskab til følgende sygdomme/ parasitter: ræveskab, hvalpesyge, rævens dværgbændelorm, svælgbremse, pelslus, flåter og fugleinfluenza

4.1.6 Jagtetik og – etikette 

Jagttegnsaspiranter skal kende reglerne for jagtetik og jagtetikette. Herunder:

  • de jagtetiske regler
  • de etiske regler for hjortevildtjagt
  • de mest almindelige ”etiketter” for respektfuld afholdelse af jagt og respektfuld behandling af vildtet under en jagt (f.eks. hensyn til andre naturbrugere, hvordan vildtet bæres )
  • de mest almindelige jagttermer (se bilag 2). Jagttermer hvor

forklaringen er anført med fed skrift kan forekomme til prøven

 4.1.7  Jagtteknik og – ledelse

Jagttegnsaspiranter skal have kendskab til jagtteknik og jagtledelse i praksis, så jagttegnsindehavere kan planlægge og afvikle de nævnte jagtformer i nedenstående afsnit om jagtudøvelse (side 11) med fokus på sikkerhed, jagtetik, og effektiv jagt.

Jagttegnsaspiranten skal især have kendskab til fem ting:

  • Ansvarsfordeling
  • Jagtudøvelse
  • Jagtformer
  • Jagthunde
  • Eftersøgning

 Ansvarsfordeling

Aspiranter skal vide, hvad der er jagtlederens ansvar, og hvad der er jægerens eget ansvar.

Jagtudøvelse

Jagttegnsaspiranter skal kende reglerne i følgende to bekendtgørelser om jagtudøvelse:

  • Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning
    • §§ 13-32
  • Bekendtgørelsen om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber
    • §§ 1-11

Jagtformer

Jagttegnsaspiranter skal have kendskab til forskellige former for jagt:

  • pürsch
  • trampejagt
  • trykjagt
  • drivjagt
  • anstandsjagt
  • trækjagt
  • strand/havjagt
  • jagt med stødende/stående hund
  • gravjagt

Jagthunde

Jagttegnsaspiranter skal vide, hvilke typer af hunde, der typisk anvendes ved og er bedst egnede til ovenstående jagtformer.

Eftersøgning

Jagttegnsaspiranter skal kende:

  • Bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt
  • §§ 1-6

Bekendtgørelsen omhandler praksis og lovgivning i forbindelse med en eftersøgning – herunder hvad jægeren skal gøre i forbindelse med f.eks. afmærkning af skudstedet, eftersøgning af anskudt vildt m.v. Dette gælder både for klovbærende vildt og andet vildt.

4.1.8  Skudafgivelse med riffel og haglgevær (hvordan lærer man at ramme)

Jagttegnsaspiranter skal forstå betydningen af skudafstande, kunne afstandsbedømme korrekt og kunne udvise sikker våbenhåndtering i praksis, herunder:

  • kende det teoretiske grundlag for en korrekt skydeteknik med henblik

på at lære at ramme (skæftetilpasning, korrekt jagtrealistisk klarstilling, korrekt skuldring, øjendominans og skudafstand).

  • kunne redegøre for en korrekt og sikker våbenbetjening.

Bilag 1. Arter til artsbestemmelse og kendskab til grundlæggende vildtbiologisk viden (de samme kriterier som vildtbiologi – 4.1.1)

Gnavere og støttetandede:

Hare, vildkanin, egern, bæver, sumpbæver, bisamrotte

Hovdyr:

Kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt, muflon, vildsvin

Rovdyr:

Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl

Årefodede:

Skarv

Storkefugle: Fiskehejre

Svaner: Sort svane

Gæs:

Grågås, blisgås, kortnæbbet gås, sædgås, knortegås, canadagås, bramgås, nilgås

Gravænder: Gravand

Svømmeænder:

Gråand, knarand, atlingand, krikand, spidsand, pibeand, skeand

Dykænder:

Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, ederfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand,

Skalleslugere:

Stor skallesluger, toppet skallesluger, lille skallesluger

Mågefugle:

Hættemåge, stormmåge, sølvmåge, sildemåge, svartbag

© Copyright 2017 Jagttegn Kurser