Jægerudtryk

Alle udtryk, der er markeret med FED, skal kunne forstås og bruges i forhold til prøvespørgsmål.

A
Affange: Aflive anskudt vildt.
Anskudssted: Det sted, hvor et stykke vildt befinder sig, idet det bliver ramt af skuddet.
Anskyde: Ramme et stykke vildt uden at skuddet er dræbende.
Apport: Kommando til hund, der skal hente og bringe nedlagt eller anskudt vildt.
Anstandsjagt: jagtform, hvor jægeren fra et udvalgt sted venter på, at vildtet
skal komme til jægeren, uden dog at være jaget derhen.

B

Bagskud: skud til vildt, der løber/flyver direkte væk fra jægeren
Bagpost: Anvist plads ved klap- eller drivjagt. Jægeren står bag driverkæden for at skyde vildt, der går bagud.
Bladet: Det primære træfområde på hårvildt, hvor hjerte og lunger rammes af skuddet.
Brunsttid: det tidsrum, hvor parringen foregår hos pattedyr
Brække op: Åbne nedlagt, klovbærende vildt og tage indvoldene ud.
Bukkelam: Råvildt af hankøn i det første leveår.

D
Doublé: At nedlægge to stykker vildt i to på hinanden følgende skud- uden at geværet tages fra kinden mellem de to skud.
Drev: Hund, der følger hårvildt (typisk hare, ræv og råvildt), mens den giver hals.

E
Esse: Hjortevildt og hares græsning. Andet vildt fouragerer.

F
Fald: 1) Ekskrementer 2) Meget stor ankomst af trækfugle (Især anvendt i forbindelse med skovsnepper).
Fangstskud: Skud, der afgives for at aflive anskudt vildt.
Farve: Rævens og sneppens blod.
Fejning: Hjortevildts afskrabning af opsatsens/gevirets bast mod træer/buske, inklusive efterfølgende duftmarkeringer.
Fod: Fodaftryk af vildt
Forende: Dø (om vildt).
Forlægge: Partere vildt (især om klovbærende vildt).
Fouragere: Vildtets fødesøgning (bortset fra hjortevildt og hare, der esser).
Fært: Den lugt, som dyr og mennesker afgiver.

G
Gaffelbuk: Buk med to sprosser på hver af opsatsens to stænger.
Gevir: I jagtsproget benævnelsen for hovedprydelsen hos det store hjortevildt (i Danmark kronhjort, dåhjort og sikahjort). Råbukkens gevir kaldes opsats. Ordet trofæ om gevir eller opsats bruges kun, efter at dyret er nedlagt.

H
Halse: I jagtsproget den korrekte betegnelse for at gø.

J
Jagtfiskal: Udvalgt jagtdeltager, der dømmer om jægernes forseelse imod jægermoralen og pålægger overtræderne pengebøder. Bør gennemføres under fornøjelige former.
Jagtjournal: Bog (eller computerprogram) hvor jægeren kan registrere sit jagtudbytte.
Jagtkonsortium: Gruppe af personer, der har lejet et jagtareal sammen.
Jagtleder: Den person, der leder en fællesjagt.
Jagttryk: Den påvirkning, som jagt i form af afskydning og forstyrrelse har på en vildtbestand.

K
Knæk og bræk: Hilsen som udtrykker ønske om et positivt udbytte for jægere og fiskere. Bruges i stedet for ”Held og lykke”, som ifølge traditionen bringer held.
Koble hunden: Sætte rem på jagthunden, så den ikke kan løbe frit.
Krybskytte: Person, der driver ulovlig jagt på anden persons jagtområde.
Kuglebane: Riffelprojektilets bane gennem luften på vej mod målet.
Kunstgrav: Menneskabt rævegrav, ofte etableret med gravjagt og regulering af ræve for øje.

L
Løb: 1) Benene hos klovbærende vildt. 2) Den nederste del af hønsefugles ben. 3) Geværets rør.

M
Markvildt: Vildt, der primært lever i det dyrkede agerland, især om hare og agerhøne.

N
Nedlægge:
Skyde og dræbe vildt under jagt.

O
Opbrække: Rettelig hedder det, brække op: Tage klovbærende vildts indvoldeud.
Opfløj: Jagtudtryk for at fugle letter.
Opsats: Råbukkens gevir.

P
Parole: Jagtlederens instruktion til jægerne på en selskabsjagt før jagten går i gang.
Passe: Tage indvoldene ud af en hare.
Pensel: Hårdusk ved penis hos hjortevildtarterne.
Penselfjer: Ufuldstændig håndsvingfjer på skovsneppen, som samtidig udgør jægerens trofæ. Findes hos alle hønsefugle og bekkasiner.
Post: Tildelt plads på en selskabsjagt.

R
Ramler: Hanhare
Remise: Småbeplantning i agerlandet, anlagt for vildtets skyld.
Revir: Jagtterræn.
Rudel: Flok af større hjortevildt (dog ikke råvildt).

S
Seksender: Råbuk eller hjort med seks sprosser på opsatsen eller geviret.
Selektiv afskydning: Målrettet afskydning af udvalgte enkeltdyr – fx dyr i dårlig fysisk tilstand.
Sidde: Jagtsprog: levende vildt ligger ikke, det sidder.
Skudtegn: Den måde et stykke vildt reagerer på, når det træffes af skuddet.
Skydetårn: Platform til riffeljagt eller buejagt.
Skydestige: Stigekonstruktion med stol til riffeljagt eller buejagt.
Skørt: Hårdusk omkring råens kønsåbning.
Smaldyr: (Smalrå/smaldå/smalhind): Hundyr hos hjortevildtarterne i tiden fra
det er udvokset, til det sætter lam/kalv første gang
Spejl: 1) Hos hjortevildt: den hvide/lyse aftegning under halen. 2) Hos ænder: Karakteristisk, ofte metalskinnende aftegning på bagvingen (ofte et godt artskendetegn).
Spidsbuk: Råbuk med opsats, der kun består af to spidse stænger uden sprosser. Mest udbredt hos helt unge og meget gamle dyr.
Spidshjort: Kronhjort/dåhjort/sikahjort med gevir, der kun består af to spidse
stænger uden sprosser. Typisk hjortens første gevir.
Spring: Flok af råvildt.
Sprosse: Ende på opsats eller gevir. Traditionen foreskriver, at man skal kunne hænge et krudthorn på en sprosse, for at den anerkendes som en sådan.
Stand: Særlig adfærd hos stående hunde, som på den måde angiver, at der er vildt i terrænet.
Standvildt: Vildtarter, der forbliver i et bestemt område hele livet igennem.
Stangskudt: Fuglevildt, der er ramt i benene.
Strejfe: Pelse. Primært anvendt i forbindelse med aftagning af pelsen på ræv og mårdyr.
Sæde: Tydelig plads, ofte en fordybning i jorden eller vegetationen, hvor hare eller hjortevildt sidder eller har siddet.
Sætter: Hunhare
Såt: Afgrænset område, der afdrives samlet i forbindelse med en selskabsjagt.

T
Trofæ: Del af nedlagt vildt, som jægeren gemmer som minde. Det kan fx være skovsneppens penselfjer eller råbukkens opsats.

Trækvildt: Vildt der er i en del af året trækker ud af landet, typisk fugle.
Tæve: Hunnen hos ræv, mårhund, ulv, hund og mink.

V/W
Veksel: Hyppigt benyttet vildtsti.
Vildt: Alle arter af fritlevende pattedyr og fugle. Definitionen fremgår i Lov om jagt og vildtforvaltning (Jagtloven).
Vildtparade: Afsluttende samling efter selskabsjagt, hvor dagens nedlagte vildt lægges frem til og æres af jagtens deltagere.

Vi stræber efter at være de bedste

98% beståelsesprocent

Hos os består alle dem som følger kursusplanen og som terper op til prøven.

Nytænkende læringsformer

Vi bruger kombinationen mellem PowerPoint, whiteboard og gruppearbejde med afsluttende quizzer.

Professionel skydetræning

Du får trænet teknik og får de værktøjer du skal til bruge til at blive en god skytte.

Ses vi?

Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at komme igang med et nyt kapitel i dit liv inden for jagt.

Tilmeld vores nyhedsbrev og gå aldrig glip af seneste nyt

© Copyright 2017 Jagttegn Kurser