Jagtloven
Indholdsfortegnelse:
| 1. Jagtloven og jagttegn | |
| Bekendtgørelsen af lov om jagt og vildtforvaltning (Jagtloven) | 1 |
| Bekendtgørelse om jagttegn | 2 |
Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning1)
Herved bekendtgøres lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019, med de ændringer, der følger af § 12 i lov nr. 126 af 30. januar 2021.
Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1. Lovens formål er at sikre arts- og individrige vildtbestande og skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning heraf ved
1) at beskytte vildtet, særlig i yngletiden,
2) at sikre kvantiteten og kvaliteten af vildtets levesteder gennem oprettelse af vildtreservater og ved på anden måde at etablere, retablere og beskytte vildtets levesteder og
3) at regulere jagten således, at den sker efter økologiske og etiske principper og under varetagelse af hensynet til beskyttelse af vildtet, især af sjældne og truede arter.
Stk. 2. Ved lovens administration skal hensynet til befolkningens rekreative behov afvejes over for hensynet til beskyttelse af vildtet.
§ 2. Lovens regler om vildt gælder for pattedyr og fugle, herunder trækfugle, som er naturligt forekommende i den danske natur. Reglerne gælder også for pattedyr og fugle, som er udsat eller er undsluppet menneskelig varetægt, og som har etableret vildtlevende, reproducerende bestande i naturen, medmindre de traditionelt betragtes som husdyr.
Stk. 2. Lovens regler om jagt gælder for alle handlinger, der med egnet middel har til formål at efterstræbe vildt, uanset om der i forbindelse med jagten fanges eller nedlægges vildt.
Kapitel 2
Generelle vildtforvaltningsbestemmelser
§ 3. Jagt må kun drives på vildt, der er fastsat jagttid for, og kun inden for den jagttid, der er fastsat for arten.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte jagttid for de enkelte vildtarter ud fra følgende principper:
1) Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i disses udbredelsesområder.
2) Jagt på fugle skal tilgodese en fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret.
3) Der må ikke drives jagt på fugle i yngletiden og på fugle under træk til redebygningsstedet.
4) Der bør ikke fastsættes jagttid på sjældne eller truede arter.
5) Arter, der generelt eller lokalt har et utilfredsstillende lavt bestandsniveau, bør beskyttes.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler, der udvider, begrænser eller ophæver jagttiden for de enkelte vildtarter inden for nærmere afgrænsede områder samt på fiskeriterritoriet eller dele heraf.
§ 4. Jagt må kun finde sted i tiden fra solopgang til solnedgang.
Stk. 2. Miljøministeren kan for visse bestemte vildtarter fastsætte regler, der udvider eller begrænser det tidsrum, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan omfatte hele landet, nærmere afgrænsede områder, fiskeriterritoriet eller dele heraf.
§ 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at visse vildtarter i nærmere bestemte områder kun må jages efter tilladelse fra ministeren.
§ 6. Med henblik på at beskytte vildtet eller regulere udnyttelsen heraf kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, herunder forbud mod
1) udsætning, indfangning og hold af vildt, herunder rovfugle og ugler,
2) handel med og besiddelse af vildt og dele heraf og
3) indsamling af, handel med og besiddelse af æg fra fuglevildt.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om kontrol med og registrering af hold af vildt, herunder regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade udtage prøver af individer af bestemte vildtarter.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om biotopplaner.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kun personer, som har gennemgået et kursus, kan udsætte fuglevildt. Miljø- og fødevareministeren kan endvidere fastsætte regler om kursus i udsætning af fuglevildt.
Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om aflevering af vildt, der findes dødt i naturen.
Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om registrering af private ægsamlinger.
Stk. 7. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kun personer eller virksomheder, der af ministeren har fået autorisation hertil, må behandle og pleje tilskadekommet vildt. Der kan tillige fastsættes regler om, at autorisation kan nægtes eller tilbagekaldes.
§ 6 a. Yngle- eller rasteområder for de pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke ødelægges eller beskadiges.
Stk. 2. Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes. Æg må ikke forsætligt ødelægges eller beskadiges.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om fældning af visse træer og forbud mod ødelæggelse eller beskadigelse af redesteder og yngle- eller rasteområder.
§ 7. De pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter.
Stk. 2. Fugle må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden.
§ 8. Billed- og lydoptagelser samt registrering og iagttagelse ved reder og ynglepladser må ikke ske på en sådan måde, at vildtet og dets yngel forulempes.
§ 9. Mærkning af vildt må kun foretages efter tilladelse fra miljøministeren.
§ 9 a. Miljøministeren iværksætter de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at det ikke medfører en væsentlig negativ virkning for bevaringsstatus for de pattedyr, som er nævnt i bilag 1 til loven, når de utilsigtet indfanges eller slås ihjel. Bevaringsforanstaltninger iværksættes på grundlag af overvågning eller yderligere undersøgelser.
Stk. 2. Miljøministeren iværksætter de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at indsamling i naturen af enheder af de pattedyr, som er nævnt i bilag 2 til loven, og udnyttelsen heraf er forenelig med hensynet til at bevare disse arter.
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler for at gennemføre foranstaltninger som nævnt i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Miljøministeren kan etablere en rådgivningsordning, der rådgiver om beskyttelse af de pattedyr, der er nævnt i lovens bilag 1.
§ 10. Vildtarter, der ikke er fastsat jagttid for, må kun konserveres af personer eller virksomheder, der af miljø- og fødevareministeren har fået autorisation til erhvervsmæssig konservatorvirksomhed.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om autorisationsordningen, herunder om digital registrering af visse arter m.v. og om, at autorisation kan nægtes eller tilbagekaldes.
§ 11. Personer, der af miljøministeren bemyndiges til at opspore og aflive nødstedt vildt, har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til privat område.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om opsporing og aflivning af nødstedt vildt.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om udstedelse og tilbagekaldelse af den legitimation, der er nævnt i stk. 1.
§ 12. Til fremme af de interesser, som loven tilsigter at varetage, kan miljøministeren yde tilskud til
1) ophjælpning af vildtbestanden, herunder forbedring af vildtets levesteder,
2) oplysning om jagt og vildtpleje,
3) landsdækkende jagtforeninger,
4) gennemførelse af forvaltningsplaner for sjældne eller truede vildtarter,
5) forskning, uddannelse og overvågning og
6) andre jagt- og vildtforvaltningsformål efter miljøministerens nærmere bestemmelse.
Kapitel 3
Jagtretten
§ 13. Ingen må jage, hvor den pågældende ikke har jagtret, medmindre den jagtberettigedes samtykke foreligger.
§ 14. Jagtretten på en ejendom tilkommer ejendommens ejer.
Stk. 2. På ferske vande, der ikke er undergivet særlig ejendomsret, tilkommer jagtretten ejerne af de tilstødende ejendomme, således at en ejer har jagtret på den del af vandet, der ligger nærmere den pågældendes ejendom end nogen anden ejendom.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i det omfang, jagtretten i medfør af de hidtil gældende regler tilkommer andre.
§ 15. Enhver med fast bopæl i Danmark har ret til at drive ikkeerhvervsmæssig jagt på fiskeriterritoriet som fastlagt ved lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium. Jagtretten gælder fra højeste daglige vandstandslinje.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder dog ikke, hvis jagten fra ældre tid tilkommer den eller de jagtberettigede på de tilgrænsende landarealer.
Stk. 3. Betingelsen i stk. 1 om fast bopæl her i landet gælder ikke for personer, som er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs og EØS’s regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, og som derved har opnået en nærmere tilknytning til landet.
§ 16. Der må ikke drives jagt på eller fra offentlig vej eller sti.
Stk. 2. Det er dog tilladt at tilegne sig vildt, der er beskudt på egen jagtgrund, når det falder på tilgrænsende offentlig vej eller sti.
§ 17. Den, der har beskudt vildt på sin egen jagtgrund, må ikke tilegne sig vildtet, når det falder på en anden persons jagtgrund. Ejeren eller den jagtberettigede skal snarest muligt underrettes om vildtet.
§ 18. Der må ikke drives jagt på eller fra et sammenhængende areal, der er mindre end 1 ha. Et areal anses for sammenhængende, uanset at det gennemskæres af vej eller jernbane, når disse lovligt kan krydses til fods.
Stk. 2. Kun ejendommens ejer og dennes husstand må drive jagt på eller fra et sammenhængende areal, jf. stk. 1, 2. pkt., der er mindre end 5 ha. Hvis jagtretten er overdraget sammen med brugsretten til ejendommen, må jagten kun drives af den, der har brugsretten, og dennes husstand.
Stk. 3. Begrænsningerne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis der er indgået aftale om, at jagten på arealet udøves sammen med jagten på tilgrænsende arealer, således at det samlede areal overstiger de nævnte arealgrænser. Tilstedeværelsen mellem arealerne af vej eller jernbane, der lovligt kan krydses til fods, medfører ingen begrænsninger i adgangen til at indgå aftale.
Stk. 4. Begrænsningen i stk. 1 gælder ikke for øer, der er mindre end 1 ha, når jagt er tilladt på det omkringliggende fiskeriterritorium eller dele heraf.
Stk. 5. På arealer, der ejes af mindst 4 personer i fællesskab, må der ikke drives jagt, medmindre der er indgået en skriftlig aftale om jagtudøvelsen, som er tiltrådt af mindst 3/4 af ejerne.
Stk. 6. Reglen i stk. 5 gælder ikke, hvis der til en anpart er knyttet rådighed over en bestemt, afgrænset del af arealet. Jagt på sådanne delarealer er omfattet af reglerne i stk. 1-3.
Stk. 7. Miljøministeren kan fastsætte regler om udøvelse af jagt i nærheden af indhegninger, bure og lignende, hvor der opdrættes eller har været opdrættet vildt.
§ 19. Der må ikke under jagt afgives skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger, medmindre der foreligger samtykke fra beboeren.
Stk. 2. På fiskeriterritoriet må der ikke drives jagt inden for en afstand af 100 m fra arealer, der har status som sommerhusområde, og 500 m fra arealer, der har status som byzone.
§ 20. Grundejerens jagtret må ikke afhændes særskilt eller på anden måde varigt adskilles fra ejendomsretten.
Stk. 2. Ejeren kan dog overdrage jagtretten til andre for et bestemt tidsrum, der ikke må overstige 30 år ad gangen.
Stk. 3. Ved overdragelse af brugsretten til en ejendom eller dele heraf skal jagtretten, for så vidt den tilkommer ejendommens ejer, anses for omfattet af brugsretten, medmindre andet er aftalt.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at overdragelse af retten til jagt på bestemte vildtarter kun kan ske for et nærmere fastsat tidsrum.
§ 21. Hvis jagtretten i medfør af de hidtil gældende regler tilkommer en anden end ejendommens ejer, kan ejeren kræve jagtretten afløst ved betaling af et beløb, der svarer til den kapitaliserede værdi af jagtlejen på afløsningstidspunktet.
Stk. 2. Hvis indehaveren af jagtretten ikke vil anerkende afløsningen, skal vedkommende anlægge sag ved de almindelige domstole inden 6 uger fra modtagelsen af kravet om afløsning. I modsat fald er afløsningen bindende fra udløbet af de 6 uger. Sagsanlæg inden for fristen har opsættende virkning.
Kapitel 4
Jagtrettens udøvelse
§ 22. Ingen må jage på en måde, der
1) udsætter vildtet for unødige lidelser,
2) skader personer, husdyr eller genstande eller udsætter personer for nærliggende fare for at blive skadet eller
3) medfører haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads.
Stk. 2. Personer under 18 år, der har gyldigt jagttegn, må kun udøve jagt i følge med en person over 18 år, der også har gyldigt jagttegn.
§ 23. Nedlæggelse eller ombringelse af vildt må kun finde sted med skydevåben.
Stk. 2. Rovfugle og ugler må ikke anvendes til jagt.
Stk. 3. Jagt må ikke finde sted ved anvendelse af levende lokkedyr.
Stk. 4. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke typer våben og ammunition der må anvendes, om salg af visse typer ammunition og om, at visse typer ammunition ikke må medtages på jagt.
Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om jagt med visse arter af rovfugle.
Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om anvendelse af hjælpemidler, lokkemidler og lignende til jagt, herunder forbud mod at anvende visse midler.
§ 24. Ved jagt med glatløbet haglgevær på ikkeklovbærende vildt på og fra landarealer og i rør- og sivbevoksninger skal egnet apporterende hund medbringes.
§ 25. Jagt må ikke finde sted fra motordrevet køretøj og luftfartøj.
§ 26. Jagt fra motordrevet fartøj må ikke finde sted på søer og andre ferske vande.
§ 27. Miljøministeren kan fastsætte regler om jagtformer, herunder forbyde særlige jagtformer inden for bestemte områder.
§ 28. Udfodring af vildt med jagt for øje må ikke finde sted. Vildt må ikke beskydes på jorden eller på vandet i umiddelbar nærhed af foderplads.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om fodring, herunder om, hvilke typer foder der kan anvendes, om indretning af foderpladser og om placering af foder.
§ 29. Miljøministeren kan fastsætte regler om jagt fra platforme og andre kunstige skjul, herunder regler om forbud mod at medtage jagtvåben på platforme og i andre kunstige skjul.
§ 30. Hegn, der tillader passage af vildt, skal indrettes således, at vildtets mulighed for passage er ens fra begge sider af hegnet.
Stk. 2. Undtaget fra reglen i stk. 1 er
1) hegn, der er etableret i forbindelse med udsætningspladser for vildt,
2) hegn, der har til formål at hindre vildtets adgang til skovkulturer, og
3) hegn langs veje og jernbaner.
§ 31. Uvedkommende må ikke færdes med skydevåben eller fangstredskaber på en anden persons jagtgrund uden for de veje og stier, der er åbne for almindelig færdsel. I skove er færdsel med skydevåben eller fangstredskaber dog kun tilladt på de offentlige veje, der fører gennem skoven.
Stk. 2. Reglerne i naturbeskyttelsesloven om offentlighedens adgang til naturen giver ikke adgang til at medbringe skydevåben eller fangstredskaber.
§ 32. Den jagtberettigede er beføjet til selv eller ved sine folk at anholde enhver, der overtræder § 13, og føre den pågældende til politiet. Samme beføjelse tilkommer brugeren af arealet, selv om denne ikke har jagtret. Brugeren skal underrette den jagtberettigede om den skete anholdelse.
Stk. 2. Den anholdte kan fratages skydevåben og andre jagtredskaber samt skudt eller fanget vildt, som den pågældende er i besiddelse af ved anholdelsen. De nævnte genstande skal straks afleveres til politiet, der foranlediger, at der træffes afgørelse om eventuel beslaglæggelse.
Kapitel 5
Vildtreservater
§ 33. Miljøministeren opretter ved bekendtgørelse vildtreservater på landjorden, i ferske vande og på fiskeriterritoriet for at beskytte og ophjælpe landets vildtbestande og sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende fugle.
Stk. 2. Reglerne for et vildtreservat skal indeholde bestemmelser om jagt, færdsel og ophold samt oplyse om reservatets beliggenhed.
Stk. 3. Reglerne sendes til ejerne og brugerne af de ejendomme, som de omfatter. Ministeren lader dem tinglyse på de pågældende ejendomme.
Stk. 4. Når der er sket offentliggørelse efter stk. 3, skal reglerne overholdes af alle og enhver, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Reglerne for et vildtreservat gælder ikke for færdsel og ophold, som er nødvendig for udnyttelsen af en tilladelse til kystbeskyttelsesforanstaltninger efter lov om kystbeskyttelse m.v.
§ 34. Miljøministeren fastsætter erstatning til ejere og brugere af de ejendomme, der er omfattet af et vildtreservat, for det tab, som oprettelsen af reservatet påfører dem. Erstatningen afholdes af staten.
Stk. 2. Erstatningsbeløb forrentes fra datoen for ministerens afgørelse, og indtil erstatningen udbetales, med en årlig rente, der svarer til Danmarks Nationalbanks diskonto.
§ 35. Miljø- og fødevareministerens afgørelse om erstatning kan påklages til den taksationskommission, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens § 46.
Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
§ 36. Miljøministeren kan nedlægge et vildtreservat, når de omstændigheder, der begrundede oprettelsen, ikke længere er til stede. Nedlæggelse af et reservat bekendtgøres i Statstidende og i et eller flere af de dagblade, der er mest udbredt på egnen. Ministeren lader reglerne aflyse af tingbogen.
Stk. 2. Hvis nedlæggelse sker efter begæring fra ejendommens ejer, kan det gøres betinget af, at ejeren betaler et beløb til staten. Beløbet, som fastsættes af miljø- og fødevareministeren under hensyntagen til den gevinst, der tilføres ejendommen ved nedlæggelse af vildtreservatet, kan ikke overstige den tidligere tilkendte erstatning. Reglerne i § 35 finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 6
Vildtskader
§ 37. Miljøministeren kan fastsætte regler om regulering af vildt. Hvis der ikke findes tilfredsstillende alternativer til reguleringen, kan regulering foretages for at
1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,
2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,
3) imødegå risiko for luftfartssikkerheden,
4) beskytte flora og fauna og
5) hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og vandområder.
Stk. 2. For de arter, der er nævnt i bilag 1, må regler efter stk. 1 ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde.
Stk. 3. Miljøministeren kan ved fastsættelse af regler efter stk. 1 fravige reglerne i kapitel 2, 3, 4 og 7.
§ 38. Miljøministeren kan pålægge en grundejer at foretage nærmere angivne foranstaltninger til varetagelse af de hensyn, der er nævnt i § 37.
Stk. 2. Hvis ejeren ikke udfører foranstaltningen, kan miljø- og fødevareministeren lade den foretage.
Kapitel 7
Jagttegn
§ 39. Vildt må kun beskydes af personer, der har jagttegn. Jagttegn udstedes af miljøministeren.
Stk. 2. Jagttegn skal medbringes under jagt sammen med fotolegitimation og skal på forlangende vises til politiet.
§ 40. Jagttegn, kan udstedes til personer, som
1) har fast bopæl i Danmark,
2) er fyldt 16 år,
3) er i besiddelse af den nødvendige synsevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed,
4) ved en prøve har godtgjort at have fornødent kendskab til almindeligt forekommende vildtarter, til reglerne om jagt og vildtforvaltning, herunder de jagtetiske principper, samt har vist at have færdighed i betjeningen af glatløbede skydevåben og
5) har fået samtykke hertil fra justitsministeren.
Stk. 2. Jagttegn til personer under 18 år må kun udstedes, hvis indehaveren af forældremyndigheden har givet tilladelse hertil.
Stk. 3. Jagttegn, der ved påtegning giver tilladelse til jagt med haglgevær, jagtriffel eller bue, kan udstedes til personer, som ud over at opfylde betingelserne i stk. 1 og 2 ved en prøve har godtgjort at have fornødent kendskab til og færdighed i brug af haglgevær, jagtriffel eller bue. Det samme gælder udstedelse af jagttegn til personer, der uden at have bestået en haglskydeprøve eller riffelprøve har opnået ret til påtegning på jagttegnet om tilladelse til jagt med haglgevær eller jagtriffel i henhold til tidligere gældende regler og uden afbrydelse har været optaget i Jagttegnsregistret som jagttegnsberettiget.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om jagtprøven, jf. stk. 1, nr. 4, og om haglskydeprøven, riffelprøven og buejagtprøven, jf. stk. 3. Der kan herunder fastsættes regler om udstedelse af jagttegn til personer, der ikke har fast bopæl i Danmark. Miljø- og fødevareministeren fastsætter endvidere regler om udstedelse af jagttegn og om jagttegnets udseende og indhold.
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om meddelelse af samtykke efter stk. 1, nr. 5.
§ 41. Miljøministeren fastsætter regler om gyldighedstiden for jagttegn.
Stk. 2. Efter udløbet af gyldighedstiden kan jagttegnet fornys, hvis indehaveren stadig opfylder betingelserne for at erhverve jagttegn og har indberettet vildtudbytte i henhold til § 43.
Stk. 3. Fornyelse af jagttegn kan gøres betinget af, at den pågældende aflægger en eller flere prøver, jf. § 40, stk. 3.
§ 42. Miljøministeren kan inddrage et jagttegn, hvis det skønnes, at den pågældende ikke længere opfylder betingelserne efter § 40, stk. 1, nr. 3, for at erhverve jagttegn.
Stk. 2. Generhvervelse af jagttegn, der er inddraget efter stk. 1, kan gøres betinget af, at den pågældende aflægger en eller flere prøver, jf. § 40, stk. 3. Det samme gælder, hvis retten til at have eller erhverve jagttegn er frakendt ved dom i medfør af § 55, stk. 1.
§ 43. Personer, der har jagttegn, skal årligt indberette deres vildtudbytte til miljøministeren.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om indholdet og formen af samt tidspunktet for indberetningen, herunder at indberetningen skal ske digitalt. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om fravigelse af kravet i stk. 1 i det tilfælde, hvor en jagttegnsberettiget efter 1 eller flere år uden indløsning af jagttegn vil forny sit jagttegn.
§ 44. Personer, der har jagttegn, skal være dækket af en ansvarsforsikring i et forsikringsselskab, der lovligt kan udøve forsikringsvirksomhed her i landet. Forsikringen skal dække krav om erstatning og godtgørelse for skader, der forvoldes ved skudafgivelse under jagt.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om forsikringsordningen.
§ 45. Miljøministeren opkræver ved udstedelse og fornyelse af jagttegn en årlig afgift, hvis størrelse fastsættes af ministeren. Samtidig hermed kan ministeren opkræve den årlige præmie for den ansvarsforsikring, der er nævnt i § 44.
Stk. 2. Midlerne fra jagttegnsafgiften anvendes til hel eller delvis dækning af udgifterne ved varetagelse af lovens formål, herunder til sikring af vildtet og vildtets levesteder, tilskud efter § 12, oprettelse og drift af vildtreservater efter § 33 og § 34, konsulentvirksomhed på jagt- og vildtforvaltningsområdet samt vildtbiologisk forskning og overvågning, herunder til bygningsmæssige rammer for vildtbiologisk forskning og overvågning. Desuden afholdes udgifter til lovens administration i det omfang, de ikke er dækket af gebyrer efter § 53.
Kapitel 8
Administration
§ 46. Miljøministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, § 24, § 26, § 28, stk. 1, og § 30, stk. 1.
Stk. 2. Miljøministeren kan, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 6 a, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1 og 2, § 8 og § 25 for at
1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,
2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,
3) imødegå risiko for luftfartssikkerheden,
4) beskytte flora og fauna,
5) hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og vandområder,
6) tillade, på strengt kontrollerede betingelser, at indfange, besidde eller anvende bestemte arter af fugle i mindre mængder,
7) fremme forskning og undervisning,
8) genoprette en bestand, genudsætte eller opdrætte arter af fugle og de i bilag 1 til loven nævnte arter eller
9) tillade indsamling eller opbevaring af enheder af de arter, der er nævnt i bilag 1 til loven, i et begrænset og specificeret antal og under strengt kontrollerede betingelser.
Stk. 3. For de arter, der er nævnt i bilag 1, må fravigelse efter stk. 2 ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde.
Stk. 4. Miljøministeren kan, af andre årsager end nævnt i stk. 2, i ganske særlige tilfælde gøre undtagelse fra § 25.
§ 46 a. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, §§ 24, 26 og 28 og § 30, stk. 1, med henblik på iværksættelse af tidsbegrænsede nationale eller lokale initiativer til brug for forskningsmæssig afprøvning af jagt- og vildtforvaltningsformer og jagtredskaber og –metoder.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om de nærmere rammer og vilkår for de initiativer, der er nævnt i stk. 1, herunder regler om pligt til indberetning.
§ 47. Miljøministeren påser, at loven og de regler, der udstedes i medfør af loven, overholdes.
Stk. 2. Miljøministeren påser, at forbud og påbud efter loven efterkommes, og at vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes.
Stk. 3. Miljøministeren skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.
§ 48. Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold, medmindre andet følger af kapitel 8 a.
Stk. 2. Miljøministeren kan for ejerens regning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal ministeren lade påbudet aflyse af tingbogen.
Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbudet efterkommes, kan miljø- og fødevareministeren foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse for den forpligtedes regning.
§ 49. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Miljøministeren kan bemyndige private organisationer til at udføre visse opgaver, der efter loven og regler udstedt i medfør af loven påhviler ministeren.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1 og 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.
Stk. 4. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
Stk. 5. I regler, der er udstedt i medfør af § 11, stk. 2 og 3, kan det bestemmes, at afgørelser i henhold til reglerne ikke kan påklages.
Stk. 6. Miljøministeren kan efter forhandling med justitsministeren i forbindelse med henlæggelse af opgaver til politiet efter denne lov fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der varetager de pågældende opgaver.
§ 50. Miljøministeren eller personer, der af ministeren er bemyndiget hertil, har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i denne lov eller i regler udstedt efter loven. Der skal så vidt muligt ske forudgående meddelelse til ejeren eller brugeren.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger eller dele af bygninger, der udelukkende anvendes til privat beboelse.
§ 51. Miljøministeren nedsætter et vildtforvaltningsråd, der er rådgivende for ministeren i spørgsmål om jagt og vildtforvaltning.
Stk. 2. Rådets formand udpeges af miljøministeren.
Stk. 3. Rådets medlemmer udpeges af miljøministeren efter indstilling fra de nærmeste interesserede organisationer.
Stk. 4. Miljøministeren fastsætter en forretningsorden for rådet.
§ 52. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.
Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår
1) dispensationer kan meddeles efter § 4, stk. 1, § 6 a, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1 og 2, § 8, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, §§ 24-26, § 28, stk. 1, og § 30, stk. 1, jf. § 46,
2) dispensationer kan meddeles fra regler om vildtreservater udstedt i medfør af § 33,
3) oprettelse og nedlæggelse af vildtreservater kan finde sted efter § 33 og § 36 og
4) påbud efter § 38 kan meddeles.
Stk. 5. Miljøministeren træffer passende foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkelig forskelligartede og vidtstrakte levesteder for vilde fuglearter.
§ 52 a. Miljøministeren kan til opfyldelse af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) ændre lovens bilag 1 og 2.
§ 52 b. Miljøministeren fastsætter, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser, regler om tjenesteyderes forpligtelse til at give oplysninger til tjenestemodtagere.
§ 52 c. Ministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelser, registreringer, ansøgninger og efterfølgende indberetninger i medfør af lovens regler eller regler udstedt i medfør heraf skal indsendes digitalt, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt mellem ministeren og ansøgerne.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren kan udstede afgørelser og andre dokumenter i forbindelse med forhold som nævnt i stk. 1 uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at betalinger i medfør af lovens regler skal ske digitalt.
§ 53. Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administrationen af loven, herunder den administration, der finder sted i henhold til bemyndigelse efter § 49, stk. 2.
Kapitel 8 a
Miljøskade på beskyttede arter eller naturtyper
§ 53 a. En miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forstås i overensstemmelse med §§ 7, 10 og 11 i miljøskadeloven.
§ 53 b. Ved den ansvarlige for driften forstås den, der driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet.
Stk. 2. Ved den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forstås den ansvarlige for driften, hvis skaden eller den overhængende fare for en skade skyldes uforsvarlig adfærd udvist af den pågældende.
§ 53 c. Den ansvarlige for driften skal i tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade straks underrette miljøministeren om alle relevante aspekter ved situationen.
Stk. 2. Den ansvarlige for driften skal straks iværksætte de nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan afværge en overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige for driften skal, hvis en miljøskade er indtrådt, straks iværksætte ethvert praktisk gennemførligt tiltag, der kan begrænse skadens omfang og forhindre yderligere skade.
Stk. 3. Miljøministeren påser, at pligterne efter stk. 1 og 2 opfyldes, selv om der endnu ikke er truffet afgørelse efter § 53 f.
§ 53 d. Miljøministeren kan påbyde den ansvarlige for driften at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af, om der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige for driften kan herunder påbydes for egen regning at foretage undersøgelser, analyser, måling af stoffer og lign. med henblik på at klarlægge årsagen til og virkningen af en stedfunden påvirkning af naturen eller miljøet.
§ 53 e. Påbud efter § 53 d kan meddeles, uanset om den ansvarlige for driften har rådighed over den ejendom, hvor der er påvist en påvirkning af naturen eller miljøet. I påbuddet skal der fastsættes en pligt til retablering af ejendommen.
Stk. 2. Hvis den ansvarlige for driften ikke har rådighed over ejendommen, kan miljø- og fødevareministeren meddele den, der har rådighed over ejendommen, påbud om at tåle, at undersøgelser m.v. gennemføres ved den ansvarlige for driften. Påbuddet er bindende over for den, der til enhver tid har rådighed over ejendommen.
§ 53 f. Hvis der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, træffer miljø- og fødevareministeren afgørelse herom.
Stk. 2. Miljøministeren offentliggør afgørelsen. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om offentliggørelsen.
§ 53 g. Hvis der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, træffer miljøministeren afgørelse herom, uanset at der ikke efter § 53 f kan træffes afgørelse om, hvem der er ansvarlig for miljøskaden.
§ 53 h. Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, kan først påklages som led i en klage over en afgørelse efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3. Klagefristen løber i samme tidsrum som klagefristen for afgørelsen efter miljøskadeloven, og klagen skal indgives i overensstemmelse med miljøskadelovens § 52.
§ 53 i. På anmodning fra en klageberettiget efter § 53 k, stk. 1, nr. 2-5, skal miljøministeren træffe afgørelse efter § 53 f eller § 53 g.
Stk. 2. Anmodningen skal være ledsaget af relevante oplysninger om den formodede miljøskade eller den overhængende fare for en miljøskade.
Stk. 3. Ministeren kan afvise at træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, hvis anmodningen ikke er ledsaget af oplysninger som nævnt i stk. 2.
§ 53 j. Afgørelser efter dette kapitel kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.
Stk. 3. Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.
Stk. 4. Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og Fødevareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.
Stk. 5. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 3 ikke anvendelse.
Stk. 6. Klage har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet beslutter andet.
§ 53 k. Afgørelser efter dette kapitel kan påklages af
1) adressaten for afgørelsen,
2) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
3) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
4) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
5) lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål.
Stk. 2. Ved klage efter stk. 1, nr. 3 og 4, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved at indsende vedtægter eller på anden måde.
Kapitel 9
Straf m.v.
§ 54. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 6 a, § 7, § 8, § 9, § 10, stk. 1, § 13, § 16, stk. 1, § 17, § 18, stk. 1, 2 og 6, 2. pkt., § 19, § 22, § 23, stk. 1-3, § 24, § 25, § 26, § 28, stk. 1, § 30, § 31, § 39, § 44, stk. 1, § 48, stk. 1, eller § 55, stk. 3,
2) modtager eller skaffer sig selv eller andre del i en vinding, der er erhvervet ved forsætlig overtrædelse af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 13 eller regler udstedt i medfør af § 6, stk. 1,
3) ved hjælp til transport, partering, afhændelse eller på lignende måde medvirker til at sikre en anden udbyttet af en forsætlig overtrædelse af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 13 eller regler udstedt i medfør af § 6, stk. 1,
4) udøver jagt i strid med § 18, stk. 5,
5) overtræder regler, som efter § 33 er fastsat for et vildtreservat,
6) i strid med § 11, stk. 1, eller § 50 modvirker adgangen til en ejendom,
7) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven,
8) undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold, eller
9) undlader at give underretning eller træffe foranstaltninger som nævnt i § 53 c.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller for overtrædelse af bestemmelser i forordninger omfattet af § 52, stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under de omstændigheder, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 5. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.
Stk. 6. Jagt, som udøves i strid med loven eller regler udstedt i medfør af loven, straffes, selv om der ikke ved jagten er fældet eller fanget noget vildt.
Stk. 7. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.
Stk. 8. I sager om overtrædelse af loven og af regler udstedt i medfør af loven kan ransagning ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.
§ 55. Ved dom for forsætlig overtrædelse af de regler, der er nævnt i § 54, stk. 1 og 3, kan der ske frakendelse af retten til at have eller erhverve jagttegn, hvis det begåede forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke fremtidig vil udøve jagt på forsvarlig måde. Det samme gælder ved dom for forsætligt under jagt at have forvoldt skade på anden person eller fare herfor samt ved dom for forsætligt dyrplageri efter dyreværnslovgivningen.
Stk. 2. Frakendelse af retten til jagttegn sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre. Hvis retten er frakendt indtil videre, kan sag om fortsat frakendelse efter 5 års forløb indbringes for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren dog tillade, at indbringelse for retten sker, inden femårsfristen er udløbet.
Stk. 3. Den, der er frakendt retten til jagttegn, eller den, hvis jagttegn er inddraget i medfør af § 42, stk. 1, skal aflevere jagttegnet til politiet.
§ 56. Overtrædelse af § 13, § 17, § 19, stk. 1, og § 31 påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.
§ 57. Betales gebyrer efter § 53 og udgifter, som miljøministeren har krav på at få dækket efter § 48, stk. 2 og 3, ikke rettidigt, kan der opkræves morarenter på 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldstidspunktet.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 58. Loven træder i kraft den 1. april 1994.
Stk. 2. Reglerne i § 18, stk. 1, 2 og 6, 2. pkt., træder dog først i kraft den 1. april 1997.
Stk. 3. Reglen i § 18, stk. 7, træder i kraft den 1. september 1993.
Stk. 4. Følgende lovbestemmelser ophæves:
1) lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 11. december 1987,
2) § 9, stk. 2, i lov nr. 386 af 6. juni 1992, dyreværnslov.
§ 59. Reglen i § 40, stk. 3, finder ikke anvendelse på jagttegnsindehavere, der ved lovens ikrafttræden har erhvervet tilladelse til at besidde jagtriffel.
§ 60. Regler, der er udstedt i medfør af den hidtil gældende lov om jagt og vildtforvaltning, jf. § 58, stk. 4, nr. 1, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt efter denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
§ 61. Afgørelser efter den hidtil gældende lov om jagt og vildtforvaltning, jf. § 58, stk. 4, nr. 1, bevarer deres gyldighed, indtil der efter denne lov eller efter regler udstedt efter loven træffes nye afgørelser. Overtrædelse af afgørelserne straffes efter de hidtil gældende regler.
§§ 62-63. (Udelades)
§ 64. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 24. Loven træder i kraft den 1. januar 2005.
Lov nr. 431 af 6. juni 2005 (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 85
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 564 af 24. juni 2005 (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på natur- og miljøområdet)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2-8. (Udelades)
Lov nr. 1571 af 20. december 2006 (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på natur- og miljøområdet)5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 507 af 17. juni 2008 (Implementering af miljøansvarsdirektivet)6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 15
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 3.
Stk. 2-4. (Udelades)
Lov nr. 508 af 17. juni 2008 (Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Loven træder i kraft den 1. juli 2008.
Lov nr. 1336 af 19. december 2008 (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige)8) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 167
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 514 af 12. juni 2009 (Beskyttelse af visse dyrearter m.v.)9) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Loven træder i kraft den 1. oktober 2009.
Lov nr. 1383 af 21. december 2009 (Implementering af servicedirektivet og anerkendelsesdirektivet på Miljøministeriets område)10) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Loven træder i kraft den 28. december 2009.
Lov nr. 484 af 11. maj 2010 (Ændringer som følge af lov om Natur- og Miljøklagenævnet m.v.)11) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 28
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4. (Udelades)
Stk. 5. Verserende sager i Naturklagenævnet, der ikke er færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter lov om Natur- og Miljøklagenævnet af Natur- og Miljøklagenævnet med den i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet nævnte sammensætning. I sager, hvor Naturklagenævnet har afholdt besigtigelse i en sag om fredning efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6, sammensættes Natur- og Miljøklagenævnet med deltagelse af de nævnsmedlemmer, der deltog i besigtigelsen.
Stk. 6. (Udelades)
Stk. 7. Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte overgangsregler.
Lov nr. 1273 af 21. december 2011 (Digital annoncering, obligatorisk digital kommunikation, afskæring af klageadgang)12) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 20
Loven træder i kraft den 1. januar 2012.
Lov nr. 580 af 18. juni 2012 (Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet m.v.)13) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 28
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Loven finder anvendelse på afgørelser truffet i 1. instans efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4. (Udelades)
Lov nr. 86 af 28. januar 2014 (Obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk videresendelse af klage over lokalplan til Natur- og Miljøklagenævnet)14) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 26
Stk. 1. (Udelades)
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 1-6, § 7, nr. 2 og 3, og §§ 8-25.15)
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser, der træffes, før loven træder i kraft. For sådanne klager finder de hidtidige regler anvendelse.
Lov nr. 736 af 25. juni 2014 (Samling af visse af politiets opgaver i opgavefællesskaber og bortsalg af hittegods ved offentligt tilgængelig internetauktion m.v.)16) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Stk. 1. (Udelades)
Stk. 2. §§ 1-4, § 5, nr. 1, og §§ 6-11 træder i kraft den 1. juli 2014.
Lov nr. 1373 af 16. december 2014 (Styrkelse af vildtudbytteindberetning m.v.)17) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet18) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 24. Loven træder i kraft den 1. februar 2017.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan efter høring af miljøministeren fastsætte overgangsregler.
Stk. 4. (Udelades)
Stk. 5. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 6. Verserende klagesager i Natur- og Miljøklagenævnet eller Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der ikke er færdigbehandlet ved denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles og afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke verserende klagesager ved Natur- og Miljøklagenævnet, som ved lovens ikrafttræden skal færdigbehandles og afgøres af Planklagenævnet, jf. § 1 i lov om Planklagenævnet.
Stk. 7. (Udelades)
Lov nr. 1553 af 19. december 2017 (Mulighed for fastsættelse af nærmere regler med visse rovfugle, jagttider, tidsbegrænsede initiativer, jagtformer, fodring af vildt og ændring af regler om jagttegn samt ophævelse af krav om dispensation til visse til- og ombygninger inden for skovbyggelinjen i landzone)19) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Lov nr. 720 af 8. juni 2018 (Ny kompetencefordeling og forenkling af sagsbehandling i forbindelse med kystbeskyttelse m.v.)20) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2018.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 170 af 27. februar 2019 (Udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om hold af hjemmehørende rovfugle og ugler)21) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2019.
Lov nr. 126 af 30. januar 2021 (Ændring af handlepligten for den ansvarlige for en miljøskade, indførelse af godtgørelsesordning samt ændring af definitionen af arter og naturtyper)22) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 15
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2021.
Stk. 2. (Udelades)
Miljøministeriet, den 26. maj 2023
P.M.V.
E.B.
Peter Østergård Have
BEK nr 238 af 27/02/2025
Bekendtgørelse om jagttegn1)
I medfør af § 23, stk. 4, § 40, stk. 4, § 41, stk. 1, § 43, stk. 2, § 44, stk. 2, § 45, stk. 1, § 49, stk. 1-3 og 6, § 52 b, § 52 c, stk. 1, 2 og 4, § 53 og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 26. maj 2023, og efter forhandling med justitsministeren fastsættes:
Kapitel 1
Erhvervelse af jagttegn
§ 1. Jagttegn udstedes af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Stk. 2. Jagttegn tilbydes årligt til de personer, der er optaget i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs register over jagttegnsberettigede (Jagttegnsregistret), og som har fast bopæl i Danmark. Personer, der er optaget i registret, men som ikke har fast bopæl i Danmark, kan efter anmodning få tilbudt jagttegn.
Stk. 3. Jagttegnsregistret omfatter personer, som har bestået jagtprøven eller inden for de seneste 10 år har løst jagttegn, jf. dog stk. 4 og 5 og § 3, stk. 3.
Stk. 4. Personer, der ikke inden for de seneste 10 år har fået udstedt jagttegn, slettes af registret, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Personer, der i medfør af § 2 får udstedt dansk jagttegn, optages kun som berettiget til jagttegn i det pågældende jagtår og slettes af registret ved udløbet af det jagtår, for hvilket jagttegnet er udstedt.
Stk. 6. Personer, der efter § 3, stk. 3, nr. 2, ikke længere har ret til at udøve jagt, slettes af Jagttegnsregistret. Før ny optagelse i registret kan finde sted, skal jagtprøven bestås. Tilsvarende skal haglskydeprøven, riffelprøven og buejagtprøven bestås, før påtegning herom kan påføres jagttegnet.
Stk. 7. Personer, der er optaget i Jagttegnsregistret, kan forlange at blive slettet af registret. Anmodning om sletning skal ske skriftligt til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Stk. 8. Ved »sletning« forstås, at personen ikke længere er optaget i Jagttegnsregistret og dermed ikke er berettiget til at indløse jagttegn.
§ 2. Personer, der er bosat i udlandet, i Grønland eller på Færøerne kan efter ansøgning få udstedt dansk jagttegn og blive optaget i Jagttegnsregistret, hvis de pågældende er i besiddelse af gyldigt jagttegn eller lignende, der giver adgang til jagt i udlandet, i Grønland eller på Færøerne. Ansøgning skal ske via hjemmesiden www.jagttegn.dk.
§ 3. Før Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan udstede jagttegn, herunder erstatningsjagttegn, jf. § 4, stk. 9, skal der foreligge samtykke fra politiet hertil. Ved Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs anmodning om samtykke fra politiet oplyses jagttegnsaspirantens personnummer.
Stk. 2. Sager om samtykke behandles af Politiets Administrative Center ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Stk. 3. Politiet meddeler Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø:
1) Om samtykket til udstedelse af jagttegn, herunder erstatningsjagttegn, enten nægtes eller tilbagekaldes.
2) Personnummer på personer, der efter § 55, stk. 1, i lov om jagt og vildtforvaltning er frakendt retten til at besidde eller erhverve jagttegn, samt oplysning om for hvilket tidsrum frakendelsen er sket.
Stk. 4. Politiets meddelelser efter stk. 3, nr. 1 og 2, registreres i »Mit jagttegn«.
§ 4. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø orienterer hvert år inden udgangen af marts de personer, der er optaget i Jagttegnsregistret om, hvordan de kan indløse jagttegn for det kommende jagtår. Orienteringen, herunder om kravene om betaling af jagttegnsafgift og om indberetning af vildtudbytte, jf. kapitel 11, sker digitalt, medmindre den jagttegnsberettigede er fritaget for tilslutning til Offentlig Digital Post, jf. bekendtgørelse om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v.
Stk. 2. Jagttegnsafgiften udgør pr. jagtår 650 kr.
Stk. 3. Betaling af jagttegnsafgiften skal ske med betalingskort via »Mit jagttegn« på www.jagttegn.dk ved betalingsservice eller ved anvendelse af en OCR-linje, som fremgår af »Mit jagttegn«, medmindre den jagttegnsberettigede er fritaget for tilslutning til Offentlig Digital Post, jf. bekendtgørelse om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. For de i § 2 nævnte personer skal betaling ske med betalingskort via Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside.
Stk. 4. Betaling med betalingskort eller ved anvendelse af OCR-linje kan først ske, når den jagttegnsberettigede har indberettet vildtudbytte, jf. dog § 51, stk. 3 og 4. Ved betaling på anden måde, jf. stk. 3, fremsender Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø en påmindelse, hvis der ikke er foretaget vildtudbytteindretning 3 uger efter Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs registrering af, at betaling for jagttegnsafgift er modtaget.
Stk. 5. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø tilbagebetaler ikke jagttegnsafgift, jf. dog stk. 6.
Stk. 6. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø tilbagebetaler jagttegnsafgift, hvis en jagttegnsberettiget person ikke har indberettet vildtudbytte senest 6 uger, efter at styrelsen har registreret, at den pågældende har betalt jagttegnsafgiften.
Stk. 7. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fremsender fysisk jagttegn for det pågældende jagtår (1. april – 31. marts) til jagttegnsløseren pr. brev, når styrelsen har registreret, at kravene om betaling af jagttegnsafgiften og indberetning af vildtudbytte for det foregående jagtår er opfyldt. Jagttegnet kan efter jagttegnsløserens ønske udstedes digitalt som supplement til eller som erstatning for det fysiske jagttegn.
Stk. 8. Jagttegnsløseren kan udskrive et midlertidigt jagttegn fra »Mit jagttegn«, som er gyldigt som jagttegn i højst 3 uger fra den dato, hvor Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har registreret, at der er betalt jagttegnsafgift og indberettet vildtudbytte, jf. dog stk. 7, og tidligst fra det pågældende jagtårs begyndelse (1. april).
Stk. 9. Hvis en jagttegnsindehaver mister sit jagttegn, kan den pågældende rekvirere et nyt via »Mit jagttegn«. Nyt jagttegn kan ikke udstedes, før politiets samtykke foreligger, jf. § 3. Jagttegnsindehaveren kan udskrive et midlertidigt jagttegn fra »Mit jagttegn«, som er gyldigt som jagttegn i 3 uger fra den dato, hvor Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har registreret politiets samtykke til udstedelse af et nyt jagttegn til erstatning for det mistede.
§ 5. Jagttegnsindehaveren skal sikre sig, at jagttegnet indeholder følgende oplysninger:
1) Indehaverens navn, jæger-ID og personnummer.
2) Det jagtår, for hvilket det er udstedt.
3) Påtegning om jagtformer, som indehaveren har ret til at udøve.
Kapitel 2
Jagtprøven
§ 6. Personer, der ikke er optaget i Jagttegnsregisteret, skal bestå jagtprøven for at kunne erhverve jagttegn og blive optaget i Jagttegnsregistret, jf. dog § 2.
§ 7. Formålet med jagtprøven er at sikre, at jagttegnsindehavere har fornødent kendskab til reglerne for udøvelsen af jagt i Danmark og en korrekt og sikker våbenhåndtering samt at understøtte, at jagttegnsindehavere har en grundlæggende forståelse for og viden om natur- og vildtforvaltning, herunder kendskab til de almindeligt forekommende vildtarter i Danmark.
Stk. 2. Jagtprøven skal navnlig sikre, at jagttegnsindehavere, der får tilladelse til at gå på jagt, har
1) kendskab til jagtlovgivningen, herunder til de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om jagt og vildtforvaltning, og i særdeleshed kendskab til, hvilke vildtarter, der må jages, til reglerne om imødegåelse af vildtskader samt til lovlige jagtformer og -redskaber,
2) en grundlæggende forståelse for sammenhængen mellem jagt og vildtforvaltning,
3) en grundig forståelse for vildtets krav til levesteder, jagtens biologiske grundlag samt natur- og vildtpleje,
4) sikkerhed i at kunne artsbestemme vildtet i felten, herunder også udvalgte ikke-jagtbare arter,
5) forståelse for betydningen af skudafstande, kunne afstandsbedømme korrekt og kunne udvise sikker våbenhåndtering i praksis,
6) viden om og udviser sikker våbenhåndtering med glatløbet haglgevær,
7) kendskab til relevante våben og ammunitionstyper,
8) kendskab til vildthåndtering i praksis, herunder opbrækning af nedlagt vildt, med henblik på at sikre god fødevarehygiejne,
9) bevidsthed om jagtetik og -etikette, samt jægerens ansvar over for andre naturbrugere m.v.,
10) kendskab til anskydningsforebyggelse,
11) kendskab til forskellige jagthunderacers anvendelsesområder, og
12) kendskab til effektiv jagtteknik og -ledelse i praksis, således at jagttegnsindehavere kan planlægge og afvikle en effektiv og sikker jagt på forskellige vildtarter.
§ 8. Personer med fast bopæl i Danmark kan via »Mit jagttegn« tilmelde sig jagtprøven, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Aspiranten er tilmeldt og har gennemført et obligatorisk jagttegnskursus, jf. § 15, og dette sammen med aspirantens personnummer er indberettet til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, jf. § 15, stk. 2.
2) Aspiranten er over 16 år eller fylder 16 år i det pågældende kalenderår.
3) Aspiranten skal betale et gebyr for at tilmelde sig jagtprøven, jf. dog stk. 3. Gebyret offentliggøres på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside og reguleres årligt pr. 1. januar på grundlag af det seneste offentliggjorte pris- og lønindeks i Økonomisk Administrativ Vejledning fra Finansministeriet. Gebyret reguleres første gang 1. januar 2026.
Stk. 2. Betaling skal ske med betalingskort via »Mit jagttegn« eller ved anvendelse af en OCR-linje, som fremgår af »Mit jagttegn«. Når betaling er foretaget, er tilmeldingen bindende, jf. dog § 9, stk. 3.
Stk. 3. For aflæggelse af prøve efter § 42, stk. 2, 1. pkt., i lov om jagt og vildtforvaltning betales ikke gebyr.
§ 9. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø beslutter, hvor og hvornår der afholdes jagtprøver. En aspirant, der opfylder betingelserne for tilmelding til jagtprøven, kan via »Mit jagttegn« vælge tid og sted for den pågældendes aflæggelse af jagtprøven.
Stk. 2. Tilmelding til jagtprøve skal ske senest 3 dage inden prøvens afholdelse kl. 12.
Stk. 3. En aspirant, der er forhindret i at møde, skal melde afbud til prøven via »Mit jagttegn« senest 4 dage før prøvens afholdelse. Manglende rettidig afmelding indebærer, at aspiranten bruger et prøveforsøg, jf. § 10, stk. 2, og at der skal betales nyt gebyr, jf. § 8, stk. 1, nr. 3, ved tilmelding til en ny prøve.
Stk. 4. En aspirant, der rettidigt melder afbud, jf. stk. 3, kan på ny via »Mit jagttegn« vælge tid og sted for aflæggelse af jagtprøve.
Jagtprøvens aflæggelse
§ 10. Jagtprøven omfatter en skriftlig og en praktisk prøve. For at bestå jagtprøven kræves, at aspiranten har bestået såvel den skriftlige som den praktiske prøve. Den skriftlige prøve skal være bestået, inden den praktiske prøve aflægges.
Stk. 2. En aspirant kan aflægge op til 3 jagtprøver, dvs. højst 3 skriftlige og 3 praktiske prøver, inden for 18 måneder fra datoen, hvor jagttegnskursuslæreren har indberettet, at aspiranten har gennemført det obligatoriske jagttegnskursus. Hvis aspiranten ikke består jagtprøven, herunder en del heraf, i 3 forsøg eller inden for de 18 måneder, kan ny jagtprøve først aflægges, når aspiranten på ny har gennemført det obligatoriske jagttegnsskursus og tilmeldt sig jagtprøven efter reglerne i § 8.
Stk. 3. Personer, der den dag, hvor jagtprøven aflægges, ikke er fyldt 18 år, kan kun aflægge prøven, såfremt der ved prøven forevises skriftligt samtykke fra forældremyndighedens indehaver(e) til, at den aflægges, samt til, at jagttegn erhverves, hvis den bestås. Formularen til skriftligt samtykke findes på »Mit jagttegn«.
§ 11. Jagtprøven administreres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Jagtprøven aflægges for en prøvesagkyndig, der er beskikket af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Stk. 2. Den skriftlige prøve aflægges holdvis. Naturstyrelsen står for jagtprøvens afholdelse og søger at afpasse holdstørrelsen, således at den samlede prøves varighed ikke overstiger 3 timer.
Stk. 3. Inden prøven aflægges, skal den enkelte aspirant forevise fotolegitimation med den pågældendes personnummer for den prøvesagkyndige.
Stk. 4. Den praktiske prøve aflægger aspiranterne enkeltvis.
Stk. 5. Aspiranterne må ikke medbringe hjælpemidler, herunder mobiltelefon, ved prøven.
Den skriftlige prøve
§ 12. Ved den skriftlige prøve stilles spørgsmål, der skal belyse aspirantens kompetencer, jf. § 7. Emner m.v., der indgår i spørgsmålene ved den skriftlige prøve fremgår af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs »Retningslinjer for spørgsmål, der stilles i den skriftlige del af jagtprøven« på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside.
Stk. 2. Spørgsmålene udformes, således at hvert spørgsmål skal besvares ved afkrydsning.
Stk. 3. Den skriftlige prøve består af 40 spørgsmål, som skal besvares på højst 30 minutter. For at bestå prøven må højst 10 pct. af spørgsmålene være besvaret forkert.
Stk. 4. Umiddelbart efter den skriftlige prøves afslutning meddeler den prøvesagkyndige de enkelte aspiranter, om denne del af jagtprøven er bestået.
Stk. 5. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan beslutte, at den skriftlige prøve afholdes helt eller delvist digitalt.
Den praktiske prøve
§ 13. Den praktiske prøve omfatter
1) våbenbehandling med glatløbede haglvåben under færdsel i terræn og i forbindelse med skudafgivelse, og
2) bedømmelse af afstanden til vildtfigurer.
Stk. 2. Den praktiske prøve skal aflægges på en skydebane godkendt i henhold til bekendtgørelsen om skydebaners indretning, anlæggelse og anvendelse.
Stk. 3. For at bestå den praktiske prøve kræves, at aspiranten udviser en efter den prøvesagkyndiges skøn forsvarlig og korrekt behandling af våbnet. Ved afstandsbedømmelsen, jf. stk. 1, nr. 2, skal aspiranten korrekt vurdere, om skudafstanden til mindst 5 ud af 6 vildtfigurer er forsvarlig. Aspiranten skal gennemføre afstandsvurderingen inden for højst 5 sekunder fra den prøvesagkyndiges udpegning af den pågældende vildtfigur.
Stk. 4. Den prøvesagkyndige kan fritage fysisk handicappede aspiranter for den del af den praktiske prøve, der er vedrører våbenbehandling med glatløbede haglvåben under færdsel i terræn, mod at der i stedet overhøres mundtligt i den del af prøven. Spørgsmålene skal omhandle færdsel med glatløbet haglgeværvåben under samme terrænforhold, som de øvrige aspiranter afprøves under.
Stk. 5. Den prøvesagkyndige skal indstille afviklingen af den praktiske prøve, hvis det er klart, at aspiranten efter de regler, der er nævnt i stk. 3 og 4, ikke kan bestå prøven.
Efter jagtprøvens aflæggelse
§ 14. Umiddelbart efter den praktiske prøves afslutning meddeler den prøvesagkyndige de enkelte aspiranter, om jagtprøven er bestået.
Stk. 2. Aspiranter, der ikke består jagtprøven eller en del heraf, kan tilmelde sig en ny prøve ved betaling af det gebyr, der fremgår af § 8, stk. 1, nr. 3, og i øvrigt følge fremgangsmåden og kravene i §§ 9-14 for den del af prøven, som ikke er bestået, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Hvis den skriftlige prøve ikke bestås, kan aspiranten tidligst aflægge en ny jagtprøve 14 dage efter afholdelsen af den prøve, der ikke er bestået.
Kapitel 3
Obligatorisk jagttegnskursus
§ 15. Det er obligatorisk for aspiranter, der vil tilmelde sig og aflægge jagtprøve efter reglerne i kapitel 2, forinden at gennemføre et jagttegnskursus. Det obligatoriske jagttegnskursus skal indeholde undervisning i de emner, der fremgår af § 16, og af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs »Retningslinjer for spørgsmål, der stilles i den skriftlige del af jagtprøven« på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside.
Stk. 2. Den jagttegnskursuslærer, jf. § 45, som forestår undervisningen af aspiranten, skal indberette kursustilmeldingen til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Indberetningen skal ske digitalt via »Jagtportalen« på www.jagttegn.dk og giver aspiranten adgang til »Mit jagttegn«. Hvis jagttegnskursuslæreren ikke senest 1 år efter indberetningen har indberettet, at aspiranten har gennemført det obligatoriske jagttegnskursus, jf. stk. 3, sletter Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø indberetningen.
Stk. 3. Når aspiranten har gennemført det obligatoriske jagttegnskursus, skal jagttegnskursuslæreren indberette dette til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Indberetningen skal ske digitalt via »Jagtportalen« og vil fremgå af »Mit jagttegn«. Indberetningen skal ske senest 7 dage før det ønskede prøvetidspunkt efter § 9, stk. 1.
§ 16. Formålet med det obligatoriske jagttegnskursus er at sikre, at aspiranterne efter endt kursus har et bredt kendskab til jægerhåndværket og har en forståelse for jagten og vildtet. Desuden er formålet, at aspiranterne kan håndtere et jagtvåben på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde i alle situationer, herunder ved træning og under jagt, og har den fornødne teoretiske viden om skudafgivelse i forbindelse med jagt.
Stk. 2. Det obligatoriske jagtkursus består af en teoretisk del og en praktisk del. Det obligatoriske jagttegnskursus skal navnlig sikre, at aspiranterne
1) har teoretisk viden om, hvordan man laver bestands- og terrænpleje,
2) lærer i teori, hvordan man rammer med sit våben, herunder hvordan man tilpasser og indskyder våben,
3) lærer i teori demonstration af haglskud på forskellige afstande, herunder prøveskydning,
4) har teoretisk kendskab til, hvordan man håndterer nedlagt og anskudt vildt,
5) har viden om teorien bag de emner, der er nærmere beskrevet i »Retningslinjer for spørgsmål, der stilles i den skriftlige del af jagtprøven« pkt. 1.2 om vildtforvaltning, pkt. 1.3 om jagtvåben og ammunition, pkt. 1.5 om håndtering af nedlagt vildt, pkt. 1.6 om jagtetik og -etikette og pkt. 1.8 om skudafgivelse med riffel og haglgevær (hvordan lærer man at ramme), der findes på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside, og
6) har teoretisk og praktisk viden om sikker våbenbetjening, herunder ved færdsel i terræn, korrekt skydeteknik, herunder afgivelse af skud til mindst 50 lerduer i forskellige retninger, afstandsbedømmelse til vildtfigurer.
Stk. 3. Den teoretiske del af det obligatoriske jagttegnskursus skal foregå ved fysisk fremmøde over minimum 2 dage og være på minimum 5 lektioner à 45 minutter pr. dag. Skydningen i den praktiske del af det obligatoriske jagttegnskursus skal foregå på en skydebane godkendt i henhold til bekendtgørelse om skydebaners indretning, anlæggelse og anvendelse. Den praktiske del af det obligatoriske jagttegnskursus skal foregå over minimum 2 dage med minimum 5 lektioner à 45 minutter pr. dag. Aspiranten skal have geværet fysisk i hænde i flere omgange begge dage. Det samlede obligatoriske jagttegnskursus skal således indeholde teoretisk og praktisk undervisning over i alt mindst 4 dage. Der er ikke noget til hinder for at sprede undervisningen over flere dage end det angivne minimum og dermed have et mindre antal lektioner pr. undervisningsdag. Den teoretiske del af kurset kan foregå på hold, mens selve våbenhåndteringen kræver individuel undervisning.
Stk. 4. Den enkelte jagttegnskursuslærer skal forud for undervisningens start udarbejde en lektionsplan for den samlede undervisning, aspiranterne modtager på det obligatoriske jagttegnskursus. Jagttegnskursuslæreren skal efter kursets afholdelse på anmodning fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kunne fremvise en deltagerliste for de enkelte lektioner, således at det kan dokumenteres, at de aspiranter, der indberettes af jagttegnskursuslæreren, har gennemført det obligatoriske jagttegnskursus, jf. § 15, stk. 3.
Kapitel 4
Haglskydeprøven og påtegning om tilladelse til jagt med haglgevær
§ 17. Jagt og regulering med glatløbet haglgevær må, jf. dog stk. 3, kun udøves af personer, der
1) har bestået haglskydeprøven efter reglerne i dette kapitel, og som har påtegning på jagttegnet om tilladelse til jagt med glatløbet haglgevær, eller
2) uden at bestå haglskydeprøven har opnået påtegning om tilladelse til jagt med glatløbet haglgevær på jagttegnet i henhold til tidligere gældende regler.
Stk. 2. Haglskydeprøven kan kun aflægges af personer, der er jagttegnsberettigede, jf. kapitel 1, og fyldt 16 år.
Stk. 3. Personer, der er bosat i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, og som kan dokumentere at have tilladelse fra den relevante nationale myndighed til at udøve jagt med glatløbet haglgevær i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, kan ved udstedelse af dansk jagttegn, jf. § 2, på begæring få påtegning på jagttegnet om tilladelse til jagt med glatløbet haglgevær. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan betinge påtegningen af, at den pågældende aflægger og består haglskydeprøven efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 4. Jagt og regulering med luftgevær og våben med randtænding må kun udøves af personer, der lever op til betingelserne i stk. 1 eller i § 24, stk. 1, jf. § 24, stk. 5.
§ 18. Meddelelse om tid og sted for haglskydeprøvernes afholdelse annonceres på »Mit jagttegn«.
Stk. 2. Tilmelding til haglskydeprøve skal ske digitalt på »Mit jagttegn«.
Stk. 3. Inden tilmelding til haglskydeprøven skal der til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø betales et prøvegebyr. Gebyret offentliggøres på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside og reguleres årligt pr. 1. januar på grundlag af det seneste offentliggjorte pris- og lønindeks i Økonomisk Administrativ Vejledning fra Finansministeriet. Gebyret reguleres første gang 1. januar 2026. Betaling skal ske med betalingskort via »Mit jagttegn« eller ved anvendelse af en OCR-linje, som fremgår af »Mit jagttegn«.
Stk. 4. Tilmelding skal ske senest 3 dage inden prøvens afholdelse kl. 12.
Haglskydeprøvens afholdelse og indhold
§ 19. Haglskydeprøven administreres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som kan henlægge opgaven med afholdelse af haglskydeprøven til private organisationer. Haglskydeprøven aflægges for en prøvesagkyndig, der er godkendt af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
§ 20. Aspiranter, der er forhindret i at møde til haglskydeprøven, skal melde afbud til prøven via »Mit jagttegn« senest 4 dage før haglprøvens afholdelse. Sker afmelding ikke rettidigt, skal der ved tilmelding til en ny prøve betales nyt gebyr.
Stk. 2. Inden prøven aflægges, skal den enkelte aspirant for den prøvesagkyndige forevise gyldigt jagttegn samt fotolegitimation med angivelse af personnummer.
§ 21. Haglskydeprøven skal aflægges på en skydebane godkendt i henhold til bekendtgørelse om skydebaners indretning, anlæggelse og anvendelse. Aspiranten skal medbringe det glatløbede haglvåben, der ønskes aflagt prøve med og den fornødne ammunition. Ammunitionen skal være flugtskydningsammunition, dvs. patroner med haglstørrelse 7-9 og en haglladning på maksimalt 28 g.
§ 22. For at bestå haglskydeprøven skal aspiranten afgive skud til 6 højreduer, 6 venstreduer og 6 bagduer, dog således at kategorien afsluttes, når 2 duer i hver kategori er ramt. Der må maksimalt anvendes 18 patroner til prøven. For at bestå haglskydeprøven skal 2 duer i hver kategori være ramt.
Stk. 2. Den prøvesagkyndige afgør, hvorvidt kravene i stk. 1, for bestået prøve er opfyldt.
Stk. 3. Hvis aspiranten under prøvens aflæggelse efter den prøvesagkyndiges skøn ikke udviser forsvarlig og korrekt behandling af våbnet, skal den prøvesagkyndige indstille prøven med det resultat, at den ikke er bestået.
Stk. 4. Den prøvesagkyndige udsteder et prøvebevis, såfremt aspiranten har aflagt haglskydeprøve, og den er bestået.
Efter haglskydeprøvens aflæggelse
§ 23. Bevis for bestået haglskydeprøve er i den resterende del af det jagtår, hvor prøven er bestået, sidestillet med den påtegning, der er nævnt i stk. 4, såfremt det medbringes sammen med jagttegnet i forbindelse med udøvelse af hagljagt.
Stk. 2. Såfremt haglskydeprøven ikke bestås, kan fornyet aflæggelse af prøven først ske, når betaling af nyt prøvegebyr og tilmelding via »Mit jagttegn« er sket, jf. § 18. Aspiranten kan kun aflægge én haglskydeprøve på samme prøvedag.
Stk. 3. Den, der afholder haglskydeprøven, jf. § 19, meddeler digitalt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø resultatet af de afholdte haglskydeprøver.
Stk. 4. Når Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har modtaget meddelelse om bestået haglskydeprøve, jf. stk. 3, giver styrelsen påtegning på jagttegnet for kommende jagtår om tilladelse til jagt med glatløbet haglgevær.
Kapitel 5
Riffelprøve og påtegning om tilladelse til jagt med jagtriffel
§ 24. Jagt og regulering med jagtriffel må, jf. dog stk. 3, kun udøves af personer, der
1) har bestået riffelprøven efter reglerne i dette kapitel, og som har påtegning på jagttegnet om tilladelse til jagt med jagtriffel eller
2) uden at bestå riffelprøven har opnået påtegning om tilladelse til riffeljagt på jagttegnet i henhold til tidligere gældende regler.
Stk. 2. Riffelprøven kan kun aflægges af personer, der er jagttegnsberettigede, jf. kapitel 1, er fyldt 16 år og har gennemført et riffelskydeforløb, jf. kapitel 6.
Stk. 3. Personer, der er bosat i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, og som kan dokumentere at have tilladelse fra den relevante nationale myndighed til at udøve jagt med jagtriffel i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, kan ved udstedelse af dansk jagttegn, jf. § 2, på begæring få påtegning på jagttegnet om tilladelse til jagt med jagtriffel. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan betinge påtegningen af, at den pågældende aflægger og består riffelprøven efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 4. Ved jagtriffel forstås i denne bekendtgørelse et riflet våben med centraltænding, der, jf. bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v., lovligt kan anvendes til jagt og regulering.
Stk. 5. Jagt og regulering med luftgevær og våben med randtænding må kun udøves af personer, der lever op til betingelserne i stk. 1 eller i § 17, stk. 1, jf. § 17, stk. 4.
§ 25. Meddelelse om tid og sted for riffelprøvernes afholdelse annonceres på »Mit jagttegn«.
Stk. 2. Tilmelding til riffelprøve skal ske digitalt på »Mit jagttegn«.
Stk. 3. Inden tilmelding til riffelprøven skal der til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø betales et prøvegebyr. Gebyret offentliggøres på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside og reguleres årligt pr. 1. januar på grundlag af det seneste offentliggjorte pris- og lønindeks i Økonomisk Administrativ Vejledning fra Finansministeriet. Gebyret reguleres første gang 1. januar 2026. Betaling skal ske med betalingskort via »Mit jagttegn« eller ved anvendelse af en OCR-linje, som fremgår af »Mit jagttegn«.
Stk. 4. Tilmelding skal ske senest 3 dage inden prøvens afholdelse kl. 12.
Riffelprøvens afholdelse og indhold
§ 26. Riffelprøven administreres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som kan henlægge opgaven med afholdelse af riffelprøven til private organisationer. Riffelprøven aflægges for en prøvesagkyndig, der er godkendt af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
§ 27. Aspiranter, der er forhindret i at møde til riffelprøven, skal melde afbud til prøven via »Mit jagttegn« senest 4 dage før prøvens afholdelse. Sker afmelding ikke rettidigt, skal der ved tilmelding til en ny prøve betales nyt gebyr.
Stk. 2. Inden prøven aflægges, skal den enkelte aspirant for den prøvesagkyndige forevise gyldigt jagttegn, gyldig våbentilladelse til det våben, som prøven ønskes aflagt med, dokumentation for gennemført skydeforløb, jf. § 31, samt fotolegitimation med angivelse af personnummer.
§ 28. Riffelprøven skal aflægges på en skydebane godkendt i henhold til bekendtgørelse om skydebaners indretning, anlæggelse og anvendelse. Riffelprøven skal aflægges med et våben og en ammunition, som opfylder kravene til jagt på råvildt, for så vidt angår kuglevægt og anslagsenergi, jf. bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.
Stk. 2. Aspiranten skal medbringe det våben, som prøven ønskes aflagt med, samt den fornødne ammunition og våbentilladelse hertil.
§ 29. For at bestå riffelprøven skal aspiranten i fri skydestilling i løbet af højst 5 minutter fra en afstand af 100 m placere 5 ud af 6 skud inden for en cirkel med en diameter på 20 cm.
Stk. 2. I forbindelse med skudafgivelsen i henhold til stk. 1, må der alene anvendes lovlige sigtemidler, der er monteret på riflen og lovlige til jagt, og jagtrelevante hjælpemidler, der kan medbringes og anvendes under praktisk jagt, herunder skydestok og jagtstol.
Stk. 3. Den prøvesagkyndige afgør, hvorvidt kravene i stk. 1 og 2, for bestået prøve er opfyldt.
Stk. 4. Hvis aspiranten under prøvens aflæggelse efter den prøvesagkyndiges skøn ikke udviser forsvarlig og korrekt behandling våbnet skal den prøvesagkyndige indstille prøven med det resultat, at den ikke er bestået.
Stk. 5. Den prøvesagkyndige udsteder et prøvebevis, såfremt aspiranten har aflagt riffelprøve, og den er bestået.
Efter riffelprøvens aflæggelse
§ 30. Bevis for bestået riffelprøve er i den resterende del af det jagtår, hvor prøven er bestået, sidestillet med den påtegning, der er nævnt i stk. 4, såfremt det medbringes sammen med jagttegnet i forbindelse med udøvelse af riffeljagt.
Stk. 2. Såfremt riffelprøven ikke bestås, kan fornyet aflæggelse af prøven først ske, når betaling af nyt prøvegebyr og tilmelding via »Mit jagttegn« er sket, jf. § 25. Aspiranten kan kun aflægge én riffelprøve på samme prøvedag.
Stk. 3. Den, der afholder riffelprøven, jf. § 26, meddeler digitalt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø resultatet af de afholdte riffelprøver.
Stk. 4. Når Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har modtaget meddelelse om bestået riffelprøve, jf. stk. 3, giver styrelsen påtegning på jagttegnet for kommende jagtår om tilladelse til jagt med jagtriffel.
Kapitel 6
Obligatorisk riffelskydeforløb
§ 31. Gennemførelse af obligatorisk riffelskydeforløb, jf. § 32, er en betingelse første gang aspiranten aflægger riffelprøven. Det obligatoriske riffelskydeforløb skal forestås af en af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø godkendt riffelinstruktør, jf. § 47. Aspiranten kan via »Mit jagttegn« hente en formular om det obligatoriske riffelskydeforløb. For at tjene som dokumentation, jf. § 27, stk. 2, skal formularen være underskrevet af den riffelinstruktør, der har forestået det obligatoriske riffelskydeforløb.
§ 32. Formålet med det obligatoriske riffelskydeforløb er at sikre, at aspiranterne efter endt forløb inden for jagtrelevant riffelskydning skal opnå viden om egne færdigheder og begrænsninger og få kendskab til træningsmuligheder for dygtiggørelse.
Stk. 2. Riffelskydeforløbet skal foregå ved fysisk fremmøde på en skydebane godkendt i henhold til bekendtgørelse om skydebaners indretning, anlæggelse og anvendelse, under instruktion af en riffelinstruktør.
Stk. 3. Riffelskydeforløbet skal aflægges med et våben og en ammunition, som opfylder kravene til jagt på råvildt, for så vidt angår kuglevægt og anslagsenergi, jf. bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v. Aspiranten skal medbringe det våben, som forløbet ønskes aflagt med, samt den fornødne ammunition og våbentilladelse hertil.
Stk. 4. Der skal som minimum afgives 5 skud fra hver af følgende jagtrelevante skydestillinger:
1) Stående skydestilling med anlæg.
2) Stående skydestilling uden anlæg.
3) Siddende og/eller knælende skydestilling med anlæg.
4) Siddende og/eller knælende skydestilling uden anlæg.
5) Siddende på stol med anlæg.
Stk. 5. Ved skydeforløbet, jf. stk. 4, må der anvendes jagtrelevante anlæg, som enten medbringes af aspiranten selv, eller som stilles til rådighed af skydebanen. Der skydes til Danmarks Jægerforbunds bukkeskive på en afstand af 100 meter. Der er ingen krav om, at aspiranten skal ramme målet. Riffelinstruktøren kan instruere aspiranten i indtagelse af en for aspiranten stabil jagtrelevant skydestilling.
Stk. 6. Riffelinstruktøren kan fritage fysisk handicappede aspiranter for et eller flere af i de stk. 4, nævnte skydestillinger, hvis aspiranten på grund af det fysiske handicap ikke kan udføre skydestillingen.
Kapitel 7
Buejagtprøven og påtegning om tilladelse til buejagt
§ 33. Jagt og regulering med bue må kun udøves af personer, der har bestået buejagtprøven efter reglerne i dette kapitel, og som har påtegning på jagttegnet om tilladelse til buejagt, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Buejagtprøven kan kun aflægges af personer, der er jagttegnsberettigede, jf. kapitel 1, er fyldt 16 år og har gennemført buejagtkursus, jf. § 44.
Stk. 3. Personer, der er bosat i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, og som kan dokumentere at have tilladelse fra den relevante nationale myndighed til at udøve jagt med bue i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, kan ved udstedelse af dansk jagttegn, jf. § 2, på begæring få påtegning på jagttegnet om tilladelse til jagt med bue. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan betinge påtegningen af, at den pågældende aflægger og består buejagtprøven.
§ 34. Aspiranter kan tilmelde sig buejagtprøven, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Aspiranten er tilmeldt det buejagtkursus, der er nævnt i § 44, og dette sammen med aspirantens personnummer og den buetype (langbue, compoundbue eller recurvebue), som prøven skal aflægges med, er indberettet til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, jf. § 44, stk. 2.
2) Aspiranten skal betale et gebyr, jf. stk. 2. Gebyret offentliggøres på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside og reguleres årligt pr. 1. januar på grundlag af det seneste offentliggjorte pris- og lønindeks i Økonomisk Administrativ Vejledning fra Finansministeriet. Gebyret reguleres første gang 1. januar 2026.
Stk. 2. Betaling skal ske med betalingskort via »Mit jagttegn« eller ved anvendelse af en OCR-linje, som fremgår af »Mit jagttegn«. Når betaling er foretaget, er tilmeldingen bindende, jf. dog § 35, stk. 3. Gebyret dækker én skriftlig prøve samt op til 2 skydninger under den praktiske prøve den samme dag. Samtidig med betalingen skal aspiranten oplyse, hvilken buetype prøven aflægges med.
§ 35. Aspiranter, der opfylder betingelserne for tilmelding til buejagtprøven, kan via »Mit jagttegn« vælge tid og sted for aflæggelse af buejagtprøve.
Stk. 2. Tilmelding til buejagtprøve skal ske senest 3 dage inden prøvens afholdelse kl. 12.
Stk. 3. Aspiranter, der er forhindret i at møde, skal melde afbud til prøven via »Mit jagttegn« senest 4 dage før prøvens afholdelse. Manglende rettidig afmelding indebærer, at aspiranten bruger et prøveforsøg, jf. § 38, stk. 2, og at der skal betales nyt gebyr, jf. § 34, stk. 1, nr. 2, ved tilmelding til en ny prøve.
Stk. 4. Aspiranter, der rettidigt melder afbud, kan på »Mit jagttegn« vælge tid og sted for aflæggelse af buejagtprøve.
Buejagtprøvens afholdelse og indhold
§ 36. Buejagtprøveordningen administreres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Buejagtprøven aflægges for en prøvesagkyndig, der er beskikket af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Naturstyrelsen står for buejagtprøvens afholdelse.
§ 37. Inden prøven aflægges, skal den enkelte aspirant for den prøvesagkyndige forevise gyldigt dansk jagttegn og fotolegitimation med angivelse af personnummer.
§ 38. Buejagtprøven omfatter en skriftlig og en praktisk prøve. For at bestå prøven kræves, at aspiranten har bestået såvel den skriftlige som den praktiske prøve. Den skriftlige prøve skal være bestået, inden den praktiske prøve aflægges.
Stk. 2. En aspirant kan aflægge op til 3 buejagtprøver, dvs. højst 3 skriftlige og 3 praktiske prøver, inden for 18 måneder fra datoen, hvor buejagtkursuslæreren har indberettet, at aspiranten har gennemført buejagtkurset. Hvis aspiranten ikke består buejagtprøven, herunder en del heraf, i 3 forsøg eller inden for de 18 måneder, kan ny buejagtprøve først aflægges, når aspiranten på ny har gennemført buejagtkurset og tilmeldt sig prøven efter reglerne i §§ 34 og 35.
§ 39. Den skriftlige prøve aflægges holdvis. Den praktiske prøve aflægger aspiranterne enkeltvis.
Stk. 2. Aspiranten medbringer den bue og de pile, som prøven ønskes aflagt med.
Stk. 3. Buejagtprøven skal aflægges med en bue og en pil, som opfylder kravene til jagt med bue på råvildt, jf. bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v., eller med en træningsindsats som opfylder kravene til jagtodden ved jagt på råvildt for så vidt angår anslagsenergi og pilevægt.
Stk. 4. Aspiranten må ikke medbringe hjælpemidler, herunder mobiltelefon, ved prøven.
Den skriftlige prøve
§ 40. Ved den skriftlige prøve stilles spørgsmål, der skal belyse aspirantens kendskab til buejagt og de særlige regler, der gælder herfor, herunder
1) de vildtarter, der må jages under buejagt,
2) de jagtetiske principper for udøvelse af buejagt,
3) sikkerhed under udøvelse af buejagt og
4) anden relevant jagtlovgivning.
Stk. 2. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø udformer spørgsmålene således, at hvert spørgsmål skal besvares ved afkrydsning.
Stk. 3. Prøven består af 20 spørgsmål, som skal besvares på højst 20 minutter. For at bestå prøven må højst 10 pct. af spørgsmålene være besvaret forkert.
Stk. 4. Den prøvesagkyndige meddeler de enkelte aspiranter umiddelbart efter den skriftlige prøves afslutning, om prøven er bestået.
Den praktiske prøve
§ 41. For at bestå den praktiske prøve kræves, at aspiranten udviser en sikkerhedsmæssig forsvarlig håndtering af buen og ved skydning af én pil til hver af 6 vildtfigurer i naturlig størrelse har mindst 5 træffere i et træfområde (hjerte-/lungeregionen), der er indtegnet på figurerne således, at det ikke er synligt for aspiranten.
Stk. 2. Ved en træffer forstås, at pilens skaft som minimum berører den indtegnede ring, der markerer hjerte-/lungeregionen.
Stk. 3. Den prøvesagkyndige afgør, hvorvidt kravet i stk. 1 for bestået prøve er opfyldt.
Stk. 4. Den prøvesagkyndige skal indstille afviklingen af den praktiske prøve, hvis det er klart, at aspiranten ikke kan bestå prøven.
Stk. 5. Umiddelbart efter den praktiske prøves afslutning meddeler den prøvesagkyndige de enkelte aspiranter, om buejagtprøven er bestået. Den prøvesagkyndige udsteder et prøvebevis, såfremt aspiranten bestået buejagtprøven.
Efter buejagtprøvens aflæggelse
§ 42. Bevis for bestået buejagtprøve er i den resterende del af det jagtår, hvor prøven er bestået, sidestillet med den påtegning, der er nævnt i § 33, stk. 1, såfremt det medbringes sammen med jagttegnet i forbindelse med udøvelse af buejagt.
Stk. 2. Aspiranter, der ikke består buejagtprøven eller en del heraf, kan tilmelde sig en ny prøve ved betaling af det gebyr, der fremgår af § 34, stk. 1, nr. 2, og i øvrigt følge fremgangsmåden og kravene i dette kapitel for den del af prøven, som ikke er bestået, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Hvis den skriftlige prøve ikke bestås, kan aspiranten tidligst aflægge en ny buejagtprøve 14 dage efter afholdelsen af den prøve, der ikke er bestået.
Stk. 4. Personer, der har påtegning om tilladelse til buejagt, jf. § 33, kan opnå ret til buejagt med en anden buetype alene ved at bestå praktiske prøve med den pågældende buetype.
Gyldighedsperiode
§ 43. For personer, der har aflagt buejagtprøve, giver prøven ret til jagt i det jagtår prøven er aflagt i og i de følgende 5 jagtår (gyldighedsperioden), jf. dog stk. 2 og 3. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø giver påtegning på jagttegnet om, at buejagt er tilladt, herunder med hvilke buetyper, jf. § 33, stk. 1.
Stk. 2. Tilladelse til fortsat buejagt efter gyldighedsperiodens udløb forudsætter, at den praktiske del af buejagtprøven, jf. § 41, på ny aflægges og bestås efter reglerne i dette kapitel. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø orienterer den enkelte buejæger om mulighed for tilmelding til buejagtprøve senest 3 måneder inden udløbet af den 5-årige gyldighedsperiode.
Stk. 3. Personer, der ikke inden 5 år fra udløbet af gyldighedsperioden efter stk. 1, har bestået en ny praktisk prøve med den pågældende buetype, jf. stk. 2, skal have ny tilladelse til buejagt, jf. § 33, stk. 1. Før fornyet tilladelse kan udstedes, skal der aflægges og bestås en ny buejagtprøve i henhold til reglerne i dette kapitel.
Kapitel 8
Obligatorisk buejagtkursus
§ 44. Gennemførelse af obligatorisk buejagtkursus er en betingelse for tilmelding og aflæggelse af buejagtprøven. Det obligatoriske buejagtkursus skal forestås af en af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø godkendt buejagtkursuslærer, jf. § 46, og skal indeholde undervisning i de emner, der fremgår af lærebogsmaterialet på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside om buejagtprøve.
Stk. 2. Den buejagtkursuslærer, jf. § 46, som forestår undervisningen af aspiranten, skal indberette kursustilmeldingen efter § 34, stk. 1, nr. 1. Indberetningen skal ske digitalt via »Jagtportalen« og giver aspiranten adgang til »Mit jagttegn«. Hvis buejagtkursuslæreren ikke senest 1 år efter indberetningen har indberettet, at aspiranten har gennemført det obligatoriske buejagtkursus, jf. stk. 3, sletter Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø indberetningen og tilbagebetaler evt. betalt gebyr efter § 34.
Stk. 3. Når aspiranten har gennemført buejagtkurset, skal buejagtkursuslæreren indberette dette til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Indberetningen skal ske digitalt via »Jagtportalen« og vil fremgå af »Mit jagttegn«. Indberetningen skal ske senest 7 dage før det ønskede prøvetidspunkt efter § 35, stk. 1.
Kapitel 9
Godkendelse af jagttegnskursuslærere
§ 45. Personer, der underviser på det obligatoriske jagttegnskursus (jagttegnskursuslærere), skal have gyldigt jagttegn og have opnået ret til jagt med glatløbet haglgevær, jf. kapitel 4, samt være godkendt af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, jf. stk. 2.
Stk. 2. Jagttegnskursuslærere godkendes af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på baggrund af deltagelsen i et af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø godkendt kursus og bestået eksamen, jf. bilag 1, pkt. A.
Stk. 3. Godkendelsen af jagttegnskursuslærere er gældende i 5 år ad gangen. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan i særlige tilfælde betinge en fornyet godkendelse af, at en jagttegnskursuslærer, der er godkendt på baggrund af kursus og eksamen efter stk. 2, på ny aflægger og består eksamen eller på ny deltager i et godkendt kursus og består eksamen. Hvis en fornyet godkendelse er betinget af bestået eksamen, og denne eksamen ikke bestås, kan godkendelsen først gives, når jagttegnskursuslæreren har deltaget i et godkendt kursus og bestået eksamen efter stk. 2.
Stk. 4. Godkendte jagttegnskursuslærere skal deltage i efteruddannelseskurser, der indkaldes af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Stk. 5. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan fratage en jagttegnskursuslærer godkendelsen, hvis styrelsen vurderer, at den pågældendes undervisning ikke lever op til de krav til undervisningen, der fremgår af § 16, eller hvis den pågældende ikke deltager i efteruddannelseskurser, jf. stk. 4. Fratagelse af godkendelsen som jagttegnskursuslærer kan ske for resten af den periode, som godkendelsen som jagttegnskursuslærer omfatter, jf. stk. 3, 1. pkt., eller for en af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø nærmere fastsat periode.
Godkendelse af buejagtkursuslærere
§ 46. Personer, der underviser på det obligatoriske buejagtkursus (buejagtkursuslærere), skal have gyldigt jagttegn og have opnået ret til jagt med bue, jf. kapitel 7, samt være godkendt af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, jf. stk. 2.
Stk. 2. Buejagtkursuslærere godkendes af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på baggrund af deltagelsen i et af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø godkendt kursus og bestået eksamen, jf. bilag 1, punkt B.
Stk. 3. Godkendelsen af buejagtkursuslærere er gældende i 5 år ad gangen. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan i særlige tilfælde betinge en fornyet godkendelse af, at en buejagtkursuslærer, der er godkendt på baggrund af kursus og eksamen efter stk. 2, på ny aflægger og består eksamen eller på ny deltager i et godkendt kursus og består eksamen. Hvis en fornyet godkendelse er betinget af bestået eksamen, og denne eksamen ikke bestås, kan godkendelsen først gives, når buejagtkursuslæreren har deltaget i et godkendt kursus og bestået eksamen efter stk. 2.
Stk. 4. Godkendte buejagtkursuslærere skal deltage i efteruddannelseskurser, der indkaldes af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Stk. 5. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan fratage en buejagtkursuslærer godkendelsen, hvis styrelsen vurderer, at den pågældendes undervisning er utilstrækkelig, eller hvis den pågældende ikke deltager i efteruddannelseskurser, jf. stk. 4. Fratagelse af godkendelsen som buejagtkursuslærer kan ske for resten af den periode, som godkendelsen som buejagtkursuslærer omfatter, jf. stk. 3, 1. pkt., eller for en af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø nærmere fastsat periode.
Godkendelse af riffelinstruktør og flugtskydningsinstruktør
§ 47. Personer, der underviser på det obligatoriske riffelforløb (riffelinstruktører), skal have gyldigt jagttegn og have opnået ret til jagt med riffel, jf. kapitel 5, samt være godkendt af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, jf. stk. 2. Flugtskydningsinstruktører skal have gyldigt jagttegn og have opnået ret til jagt med glatløbet haglgevær, jf. kapitel 4, for at godkendes af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, jf. stk. 2.
Stk. 2. Riffelinstruktører og flugtskydningsinstruktører godkendes af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på baggrund af deltagelsen i et af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø godkendt kursus og bestået eksamen, jf. bilag 1, punkt C.
Stk. 3. Godkendte riffelinstruktører og flugtskydningsinstruktører skal deltage i efteruddannelseskurser, der indkaldes af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Stk. 4. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan fratage en riffelinstruktør og en flugtskydningsinstruktør godkendelsen, hvis den pågældende ikke deltager i efteruddannelseskurser, jf. stk. 3, 1. pkt.
Kapitel 10
Oplysningspligt og sagsbehandlingsregler vedrørende jagttegnskursuslærere, buejagtkursuslærere, riffelinstruktører og flugtskydningsinstruktører
§ 48. En person, som er godkendt af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til at afholde jagttegnskursus, buejagtkursus, riffelkursus eller flugtskydningskursus, betragtes som tjenesteudbyder. Ved tjenestemodtager forstås enhver, som deltager i eller ønsker at deltage i et jagttegnskursus, buejagtkursus, riffelkursus eller flugtskydningskursus.
Stk. 2. Udbyderen af jagttegnskursus, buejagtkursus, riffelkursus eller flugtskydningskursus skal oplyse tjenestemodtagere om kontaktoplysninger til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø eller til Erhvervsministeriets elektroniske kontaktpunkt (kvikskranke), jf. bekendtgørelse om elektronisk kontaktpunkt.
Stk. 3. Oplysningerne skal gøres tilgængelige eller meddeles klart og entydigt og i god tid inden kontraktens indgåelse eller inden udførelse af tjenesteydelsen, hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale.
§ 49. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fastsætter og offentliggør sagsbehandlingsfrister for godkendelse af jagttegnskursuslærere, buejagtkursuslærere, riffelinstruktører og flugtskydningsinstruktører efter § 45, stk. 2, § 46, stk. 2, eller § 47, stk. 2. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor ansøgeren har indsendt alle de oplysninger, det påhviler denne at indsende.
Stk. 2. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan forlænge fristen fastsat efter stk. 1, én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til ansøgeren inden udløbet af fristen fastsat efter stk. 1.
Stk. 3. Hvis Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ikke har truffet og meddelt afgørelse inden udløbet af fristerne fastsat efter stk. 1 og 2, betyder det ikke, at ansøgeren kan anse ansøgningen for imødekommet.
§ 50. Når Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø modtager en ansøgning om godkendelse, sender Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø hurtigst muligt en kvittering til ansøgeren med oplysning om
1) den offentliggjorte frist for afgørelsen, jf. § 49, stk. 1, 1. pkt., og muligheden for forlængelse af fristen én gang, jf. § 49, stk. 2,
2) at ansøgeren ikke kan betragte ansøgning om godkendelse for imødekommet, selv om afgørelsen ikke er truffet og meddelt inden fristens udløb, jf. § 49, stk. 3, og
3) klagemuligheder.
Kapitel 11
Indberetning af vildtudbytte
§ 51. Jagttegnsindehavere, der har tilladelse til at gå på jagt, skal senest 31. marts i det efterfølgende jagtår indberette til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, hvor meget vildt vedkommende har nedlagt i det foregående jagtår, jf. stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Vildt nedlagt i Danmark, herunder vildt nedlagt ved regulering, skal indberettes til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Kravet om indberetning af vildtudbytte gælder, også selvom udbyttet har været 0. Vildt, nedlagt under hegn, skal ikke indberettes. Indberetningen af vildtudbytte skal ske digitalt på »Mit jagttegn«, medmindre jagttegnsindehaveren er fritaget for tilslutning til Offentlig Digital Post, jf. bekendtgørelse om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v.
Stk. 3. Kravet om indberetning af vildtudbytte gælder ikke for jagttegnsberettigede, der ikke har betalt jagttegnsafgift det foregående år og dermed ikke har indløst jagttegn.
Stk. 4. Kravet om indberetning af vildtudbytte gælder endvidere ikke for jagttegnsindehavere, der har bestået jagtprøven i 2014 eller senere, og som ikke har bestået en skydeprøve.
Kapitel 12
Forsikring
§ 52. Personer, der indløser jagttegn, tegner samtidig en ansvarsforsikring, som dækker det ansvar, de pågældende måtte pådrage sig under eller i umiddelbar forbindelse med jagt, for skader, der forvoldes ved skudafgivelse.
Stk. 2. Ansvarsforsikringen skal som minimum opfylde de betingelser, der er fastsat i bilag 2. Forsikringsselskaber skal, inden de udbyder forsikring af den omhandlede art, underrette Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om forsikringsbetingelserne.
Stk. 3. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har indgået en overenskomst med Tryg Forsikring A/S, hvorefter dette selskab for en årlig præmie på 30 kr., der opkræves af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sammen med jagttegnsafgiften, påtager sig at udrede de erstatninger, som jagttegnsindehaveren måtte blive ansvarlig for, jf. stk. 1. Præmien tilbagebetales ikke, medmindre jagttegnsafgiften tilbagebetales, jf. § 4, stk. 6.
Stk. 4. En jagttegnsindehaver, der ikke ønsker at tegne ansvarsforsikring i Tryg Forsikring A/S, kan få tilbagebetalt den erlagte præmie til Tryg Forsikring A/S ved til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø at sende bevis for, at den pågældende i et andet selskab har tegnet en forsikring af den art, der er nævnt i stk. 2.
Kapitel 13
Dispensation og klage
§ 53. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra reglerne i § 4, stk. 5, § 6, § 8, stk. 1, nr. 3, § 9, stk. 3, § 10, stk. 2, § 15, stk. 2, § 34, stk. 1, nr. 2, § 35, stk. 3, § 38, stk. 2, § 43, stk. 3, og § 44, stk. 2.
§ 54. Den prøvesagkyndiges afgørelser efter § 12, stk. 4, § 13, stk. 4 og 5, § 14, stk. 1, § 22, stk. 2 og 3, § 29, stk. 3 og 4, § 40, stk. 4, og § 41, stk. 3, 4, og 5, kan af aspiranten påklages til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
§ 55. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelser truffet i medfør af bekendtgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Kapitel 14
Straf og ikrafttrædelse
§ 56. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 17, stk. 1, § 24, stk. 1, eller § 33, stk. 1,
2) i strid med § 52, stk. 2, 2. pkt., undlader at underrette Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om forsikringsbetingelser, eller
3) undlader at oplyse om kontaktoplysninger, jf. § 48, stk. 2.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt betydelig skade på de interesser, som lov om jagt og vildtforvaltning tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 57. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. marts 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1609 af 9. december 2024 om jagttegn ophæves.
Ministeriet for Grøn Trepart, den 27. februar 2025
Jeppe Bruus
Bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.1)
I medfør af § 23, stk. 4, § 49, stk. 1 og 3, og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 26. maj 2023, og § 30, stk. 2, § 45, stk. 1, og § 59, stk. 4, i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 2023, fastsættes:
§ 1. Følgende skydevåben må, når de er i forsvarlig stand, anvendes til jagt og til regulering efter reglerne i bekendtgørelse om vildtskader:
1) Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm, der højst er af kaliber 12, og som ikke kan indeholde mere end 2 patroner jf. dog stk. 2.
2) Riflede våben, bortset fra helautomatiske rifler. Halvautomatiske rifler må dog højst kunne indeholde 3 patroner jf. stk. 3, medmindre andet tillades af Naturstyrelsen efter bekendtgørelse om vildtskader.
Stk. 2. Haglgeværer, der er konstrueret til at kunne indeholde mere end 2 patroner, må dog anvendes, hvis de forsynes med en permanent anordning, der sikrer, at våbnet højst kan indeholde 2 patroner.
Stk. 3. Halvautomatiske rifler, der er konstrueret til at kunne indeholde mere end 3 patroner, må dog anvendes, hvis magasinet forsynes med en permanent anordning, der sikrer, at våbnet højst kan indeholde 3 patroner. Der må maksimalt lades med 2 patroner i magasinet og 1 patron i kammeret.
Stk. 4. Haglgeværer må anvendes på de vildtarter, der er nævnt i klasse 2-5 jf. bilag 1, dog ikke på sæler. Jagt på råbuk med haglgevær må dog ikke finde sted i perioden 16. maj-15. juli.
Stk. 5. Haglgeværer af kaliber mindre end 20 må alene anvendes på de vildtarter, der er nævnt i klasse 5 jf. bilag 1.
Stk. 6. I riflede våben, hvor drivmidlet er luft, skal projektilet være mindst 5,5 mm i diameter.
Stk. 7. Revolvere og pistoler må ikke anvendes til jagt og regulering.
Stk. 8. Anvendelse af udskiftelige boringer med riffelgange i glatløbede haglgeværer medfører ikke, at geværet betragtes som et riflet våben.
Ammunition
§ 2. Haglpatroner til glatløbede haglgeværer må anvendes til jagt og regulering, når følgende krav er overholdt:
1) Patroner med hagl, der har en vægtfylde på 7g/cm3 eller derover.
2) Patroner med hagl, der har en vægtfylde på 9g/cm3 eller derunder, skal have en udgangshastighed (V1,5) på mindst 400 m/sek.
3) Patroner med hagl, der har en vægtfylde større end 9g/cm3, skal have en udgangshastighed (V1,5) på mindst 375 m/sek.
Stk. 2. Hagl i haglpatroner må maksimalt have en diameter på 4 mm.
Stk. 3. Kuglepatroner i glatløbede haglgeværer må ikke anvendes til jagt eller regulering.
Stk. 4. Haglpatroner med hagl af bly, må ikke
1) forhandles, medtages eller anvendes til jagt eller regulering, eller
2) medtages eller anvendes til flugtskydning, herunder på skydebaner.
§ 3. Jagtammunition til riflede våben må anvendes til jagt på og regulering af de i bilag 1 anførte arter, når de anførte minimumskrav er overholdt.
Stk. 2. I jagtammunition til riflede våben til jagt på eller regulering af klasse 1 og klasse 2 vildt, jf. bilag 1, skal projektilet være ekspanderende eller fragmenterende.
Stk. 3. Projektiler i jagtammunition til riflede våben indeholdende en koncentration af bly, der er lig med eller større end 1 vægtprocent, må ikke medtages eller anvendes til jagt eller regulering, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Jagtammunition med randtænding eller jagtammunition afskudt fra luft- og fjedervåben er undtaget fra kravet i stk. 3.
Stk. 5. Der må ikke i forbindelse med jagt og regulering anvendes våben, som kan anvende ammunition i kaliber 50 BMG.
Jagt med bue og pil
§ 4. Den, der har bestået buejagtprøven eller tilsvarende prøve, i bekendtgørelse om jagttegn, har ret til at anvende den buetype, der er aflagt prøve med.
Stk. 2. Alle jagtbare arter af pattedyr og fugle, bortset fra muflon og vildsvin, må jages med bue.
Stk. 3. Under buejagt må der kun anvendes bue og pil, som opfylder de krav, der er angivet i § 5.
§ 5. Krav til buen og pilen:
1) Ved buejagt på kronvildt, dåvildt og sikavildt skal anslagsenergien (Eo) være mindst 80 joule og pilevægten mindst 33 gram.
2) Ved jagt på råvildt, ræv, hare og gås skal anslagsenergien (E0) være mindst 40 Joule og pilevægten mindst 25 g. Dog skal anslagsenergien ved brug af pil med mekanisk spids være mindst 70 Joule.
3) Ved jagt på andre vildtarter skal anslagsenergien (E0) være mindst 40 Joule og pilevægten mindst 20 g. Dog skal anslagsenergien ved brug af pil med blunt være mindst 70 Joule.
4) En evt. stabilisator må højst være 35 cm. Pilehylder og andre anordninger, der tillader afskydning af mere end én pil ad gangen, må ikke anvendes.
5) Anordninger, der fungerer ved at forspænde strengen, må ikke anvendes.
6) Ved jagt på flyvende vildt med skarp od skal der anvendes flu-flu pile.
Stk. 2. Krav til jagtodden (pilespidsen):
1) Ved jagt på kronvildt, dåvildt og sikavildt skal jagtodden være med fast spids, mindst 3-bladet og have en skærende diameter på mindst 25 mm.
2) Ved jagt på råvildt, ræv, hare og gås skal jagtodden mindst være 3-bladet og have en skærende diameter på mindst 25 mm.
3) Ved jagt på kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt, ræv, hare og gås må der ikke anvendes blunt.
4) Ved jagt på andre vildtarter end kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt, ræv, hare og gås skal jagtodden mindst være 2-bladet og have en skærende diameter på mindst 20 mm eller en blunt med mindst 16 mm på anslagsfladen.
5) Jagtodden skal være fremstillet af stål og må ikke være forsynet med modhager.
6) Jagtodden må ikke være forsynet med eksplosiver eller gift.
§ 6. Jagttegnsindehavere, som har afgivet skud med bue og pil til et stykke kronvildt, dåvildt eller sikavildt, skal foretage digital indberetning til Miljøstyrelsen, medmindre vedkommende er fritaget for tilslutning til Digital Post, jf. bekendtgørelse om forvaltning af Digital Post fra offentlige afsendere. Indberetningen skal ske for hvert skud eller nedlagt stykke vildt og kan ske i løbet af det pågældende jagtår. Indberetningen skal dog ske senest den 31. marts i det efterfølgende jagtår.
Stk. 2. Indberetningen efter stk. 1, skal mindst indeholde følgende oplysninger:
1) Hvilken vildtart der er afgivet skud til eller nedlagt.
2) Hvilken buetype og piletype der er anvendt, og under hvilken jagtform skuddet er afgivet, eller vildtet er nedlagt.
3) Tidspunkt og stedangivelse for jagten.
4) Om der har været tilkaldt en bemyndiget hundefører efter bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt.
5) En nærmere beskrivelse af det afgivne skud.
Stk. 3. Nærmere oplysninger om indberetning fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.
Dispensation, straf og ikrafttræden
§ 7. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i § 1, stk. 5, § 2, stk. 2 og 4, nr. 2, § 3, stk. 1, § 5 og § 6, stk. 1.
Stk. 2. Miljøstyrelsens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 1, stk. 4-7, § 2, stk. 3 og 4, eller § 4, stk. 1,
2) til jagt eller regulering anvender andre skydevåben eller anden ammunition end tilladt efter § 1, stk. 1, § 2, stk. 1 og 2, og § 3, stk. 1, 2, 3 og 5,
3) til buejagt anvender anden type af bue eller pil end tilladt efter § 4, stk. 3, eller
4) udøver buejagt på andre vildtarter end tilladt efter § 4, stk. 2.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 971 af 21. juni 2022 om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v. ophæves, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. For så vidt angår bly i projektiler i jagtammunition til riflede våben jf. § 3, stk. 3, finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 1397 af 22. september 2020 om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v. anvendelse indtil 31. marts 2024.
Miljøministeriet, den 5. december 2023
Magnus Heunicke
________________________________________
Bilag 1
Jagtammunition til riflede våben der må anvendes til jagt på og regulering af vildt
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1) Fx kaliber 243, 6,5×55, 270, 308, 30-06.
2) Fx kaliber 22-250, 222, 223.
3) Fx kaliber ·17 Rem, ·22 Hornet, ·221 Rem, ·17 HMR.
4) Fx kaliber ·22 LR.
Bekendtgørelse om våben og ammunition m.v.
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1444 af 1. december 2016 om våben og ammunition m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1452 af 8. december 2017, bekendtgørelse nr. 1750 af 26. december 2017, bekendtgørelse nr. 777 af 12. juni 2018, bekendtgørelse nr. 961 af 28. juni 2018, bekendtgørelse nr. 1100 af 21. august 2018, bekendtgørelse nr. 1132 af 12. september 2018, bekendtgørelse nr. 1699 af 20. december 2018, bekendtgørelse nr. 323 af 27. marts 2019 og bekendtgørelse nr. 413 af 8. april 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes efter stk. 6, som nyt stykke:
»Stk. 7. En våbentilladelse omfatter alene det eller de konkrete våben, som er angivet i tilladelsen, medmindre andet er bestemt i denne bekendtgørelse.«
2. I § 6 ændres »Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning« til: »Miljøstyrelsen«.
3. I § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 12, 13 eller 14« til: »§§ 13 eller 14«.
4. Efter § 20 indsættes:
»§ 20 a. Erhvervsdrivende, der har tilladelse efter våbenbekendtgørelsens § 42, kan overlade et våben fra sit sortiment til en person, der ikke har tilladelse til det pågældende våben, i forbindelse med prøveskydning, jf. dog stk. 9.
Stk. 2. Overladelse efter stk. 1 må kun ske i salgsøjemed. Den erhvervsdrivende skal påse, at stk. 3 og stk. 4 er opfyldt, forinden våbnet overlades til den pågældende.
Stk. 3. Personen, til hvem overladelse efter stk. 1 sker, skal godtgøre at være fyldt 18 år ved personlig forevisning af original billedlegitimation. Dette gælder dog ikke, hvis det er åbenbart, at den pågældende er fyldt 18 år.
Stk. 4. Personen, til hvem overladelse efter stk. 1 sker, skal forevise gyldigt jagttegn, medlemsbevis til en skytteforening med våbenpåtegning, eller tilladelse eller godkendelse som nævnt i denne bekendtgørelses § 22, stk. 1, og skal godtgøre, at jagttegnet, våbenpåtegningen, tilladelsen eller godkendelsen vedrører den pågældende ved personlig forevisning af original billedlegitimation.
Stk. 5. Den erhvervsdrivende skal føre en logbog, der skal indeholde følgende oplysninger:
1) Dato for overladelsen.
2) Navnet på skydebanen eller -pladsen, hvor overladelsen sker, identifikation af det enkelte våben, der overlades efter stk. 1, ved optegnelse af type, mærke, model, kaliber og fabrikationsnummer eller identifikationsnummer, jf. § 56.
3) Identifikation af den person, til hvem overladelse efter stk. 1 sker, herunder navn og relevant tilladelsesnummer (jagttegn ID.nr., SKV ID eller journal nr. mv.) samt nummeret på den personlige billedlegitimation, der skal fremvises ved overladelsen af våbnet.
Stk. 6. Logbøgerne opbevares af den erhvervsdrivende i minimum fem år efter den seneste optegnelse i logbogen. Opbevarer den erhvervsdrivende logbøgerne på tidspunktet for ophøret af den pågældendes erhvervsvirksomhed eller når tilladelse efter § 42 ophører, overdrages logbøgerne til politiet.
Stk. 7. Overladelse efter stk. 1 må alene ske på en skydebane eller -plads, der må anvendes til skydning med det pågældende våben, og som er godkendt af politiet i overensstemmelse med reglerne i skydebanebekendtgørelsen.
Stk. 8. Ved overladelse efter stk. 1 må der ved detailsalg højst foretages prøveskydning af to skydevåben pr. gang. Samme person må højst få overladt våben tre gange årligt hos samme erhvervsdrivende. Ud over den erhvervsdrivende må der højst deltage to personer under prøveskydningen. Ved en gros salg må der deltage op til otte erhvervsdrivende med tilladelse efter § 42 eller personer, som har et pressekort samt et gyldigt jagttegn eller medlemsbevis med våbenpåtegning.
Stk. 9. Der kan ske overladelse efter stk. 1 af våben og genstande omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 7-10, med undtagelse af:
1) glatløbede haglgeværer med en pibelængde på under 55 cm,
2) pistoler, herunder enkeltskudspistoler, halvautomatiske pistoler og revolvere, bortset fra skydevåben, der er omfattet af skydeprogrammet for en af de tre hovedorganisationer nævnt i § 9,
3) halv- og fuldautomatiske skydevåben, bortset fra halvautomatiske rifler, der anvender ammunition, som opfylder betingelserne for at kunne anvendes til jagt på kronvildt, dåvildt og vildsvin i bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. og halvautomatiske rifler, der er konstrueret til at anvende ammunition med randtænding, og som har en kaliber på højst 5,6 mm., og
4) andre lignende særligt farlige skydevåben.
Stk. 10. Det påhviler den erhvervsdrivende at sikre, at overladelse efter stk. 1 afvikles forsvarligt henset til antallet af skydende og deres kendskab til brug af det pågældende våben. Den erhvervsdrivende skal fastsætte procedurer for forsvarlig afvikling af prøveskydninger efter stk. 1.
Stk. 11. Overladelse efter stk. 1 må forestås af ansatte hos den erhvervsdrivende, jf. § 42, stk. 1, der er over 20 år, og som har relevant våbenerfaring.
Stk. 12. Når et våben er overladt efter stk. 1, skal den erhvervsdrivende eller dennes ansatte være til stede under hele forløbet. Den til hvem et våben overlades, må ikke lades alene med våbenet, og den erhvervsdrivende eller dennes ansatte skal sikre, at våben, der er overladt, ikke fjernes fra skydebanen/plads området.
Stk. 13. Overladelse af våben efter stk. 1, må ikke have karakter af udlejning.
Stk. 14. Det påhviler den erhvervsdrivende at underrette politiet, hvis den person, til hvem våbnet skal overlades, udviser en adfærd, som gør det betænkeligt, at den pågældende kan få overladt våben.«
5. Alle steder i § 21 ændres »Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning« til: »Miljøstyrelsen«.
6. § 26, 1. pkt., affattes således:
»Udstilling af våben og ammunition mv. i museer eller i egne lokaler hos erhvervsdrivende, der har tilladelse efter § 42 eller § 43, skal ske i lokaler, der er godkendt hertil af politiet.«
7. Efter § 26 indsættes:
»§ 26 a. Politiet kan meddele erhvervsdrivende, der har tilladelse efter § 42, tilladelse til udstilling af våben og genstande fra den erhvervsdrivendes sortiment, i forbindelse med afholdelse af våbenmesser, hvor våben indgår som en naturlig del af messens tema, eksempelvis som led i en messe om jagt, fiskeri eller lignende. Messen skal afholdes i lokaler eller på steder, der er godkendt hertil af politiet.
Stk. 2. Der kan kun gives tilladelse efter stk. 1 til udstilling af den mængde våben og genstande efter stk. 1, der er nødvendig for at kunne fremvise den erhvervsdrivendes udvalg.
Stk. 3. Det er en betingelse for meddelelse efter stk. 1, at det efter en konkret vurdering anses for ubetænkeligt at give tilladelse.
Stk. 4. Politiet kan fastsætte vilkår for tilladelser efter stk. 1.
Stk. 5. Tilladelse efter stk. 1 kan gives til våben og genstande omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 7-10, med undtagelse af:
1) glatløbede haglgeværer med en pibelængde på under 55 cm,
2) pistoler, herunder enkeltskudspistoler, halvautomatiske pistoler og revolvere,
3) halv- og fuldautomatiske skydevåben, bortset fra halvautomatiske rifler, der anvender ammunition, som opfylder betingelserne for at kunne anvendes til jagt på kronvildt, dåvildt og vildsvin i bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. og halvautomatiske rifler, der er konstrueret til at anvende ammunition med randtænding, og som har en kaliber på højst 5,6 mm,
4) andre lignende særligt farlige skydevåben, og
5) funktionsdygtig ammunition.
Stk. 6. Bestemmelserne i § 24, stk. 2, 4 og 5, finder ikke anvendelse på våben, der udstilles i medfør af en tilladelse efter stk. 1.«
8. I § 31, stk. 2, tilføjes »konstrueret« efter »fjedervåben, våben«.
9. Alle steder i § 38, stk. 2, ændres »Justitsministeriet« til: »Rigspolitiet«.
10. § 50, affattes således:
»§ 50 Udløber en tilladelse, et samtykke eller en godkendelse efter våbenloven eller denne bekendtgørelse kan det pågældende våben og ammunition mv. efter politiets bestemmelse herom besiddes i 4 uger efter tilladelsens udløb, jf. dog stk. 4 og stk. 5.
Stk. 2. Inden udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist skal der til politiet indgives ansøgning om tilladelse, jf. dog § 5, eller ske afhændelse.
Stk. 3. Tilbagekaldes en tilladelse, et samtykke, en våbenpåtegning eller en godkendelse efter våbenloven eller denne bekendtgørelse kan det pågældende våben og ammunition mv. besiddes i indtil 4 uger efter tilbagekaldelsen, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 4. Politiet kan bestemme, at våben og ammunition mv., som er omfattet af stk. 1 eller stk. 3, straks skal deponeres hos politiet eller en anden myndighed.
Stk. 5. Politiet kan under særlige omstændigheder fastsætte en længere frist end anført i stk. 1 og stk. 3.«
11. § 51, 1. pkt., ophæves.
12. I § 51, 2. pkt., udgår »dog«.
13. § 51, nr. 4, affattes således:
»4) Aftagelige magasiner og lyddæmpere.«
14. I § 54, stk. 1 og stk. 2, ændres »våbenlovens § 3 a, stk. 2« til: »våbenlovens § 3 a, stk. 3«.
15. § 59, stk. 1, affattes således:
»Med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år straffes den, der overtræder § 7, stk. 3, § 8, stk. 1, 3 og 4, § 9, stk. 3, § 10, stk. 1, 3 og 5, § 10 a, stk. 1, § 11, stk. 1 og 2, § 13, § 14, stk. 1, 2 og 4, § 15, stk. 1 og 3, § 16, stk. 1, § 17, § 18, stk. 2, § 19, § 20, stk. 1 og 2, § 20 a, stk. 2-14, stk. 9, 10 og 12, § 22, stk. 7-9 og 12, § 23, stk. 2, § 24, stk. 1, 2 og 4-6, § 24 a, § 25, § 26, § 26 a, stk. 1, § 27, § 29, § 30, stk. 4, § 31, stk. 1, § 32, stk. 3-6, § 33, stk. 2-4, § 34, stk. 1, § 35, stk. 4-6 og 9, § 38, § 39, § 44, stk. 1 og 3-5, § 45, § 45 a, § 46, stk. 2, § 47, stk. 1, § 52, § 53 a, stk. 1, § 53 b, stk. 3, § 55, § 55 a, § 61, stk. 5, eller § 62.«
16. § 59, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. På samme måde straffes den, der overtræder et vilkår for en våbentilladelse, vilkår for en udførselstilladelse eller våbenpåtegning mv., der er udfærdiget i medfør af bekendtgørelsen, eller vilkår fastsat i medfør af § 26 a, stk. 4.«
17. Efter § 64 indsættes:
»§ 65. Jagttegnsindehavere, der den 1. juli 2020 har gyldig tilladelse til riflede våben til jagtbrug, kan i hele riffeltilladelsens gyldighedsperiode erhverve, besidde, bære og anvende lyddæmpere til disse våben uden at søge særskilt tilladelse herom.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.
Bekendtgørelse af lov om våben og eksplosivstoffer
Herved bekendtgøres lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 22. juni 2009, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 538 af 26. maj 2010, § 1 i lov nr. 413 af 9. maj 2011, lov nr. 274 af 27. marts 2012 og §§ 1 og 3 i lov
nr. 564 af 18. juni 2012.
§ 2 a. Indehavere af jagttegn og medlemmer af skytteforeninger, der har en våbenpåtegning til glatløbede haglgeværer på medlemsbeviset, kan uanset forbuddet i § 2, stk. 1, til eget brug erhverve, besidde, bære og anvende følgende genstande:
1 ) Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm, der højst er af kaliber 12, og som ikke kan indeholde mere end 2 haglpatroner,
2) piber, baskyler og aftagelige magasiner til de haglgeværer, der er nævnt i nr. 1,
3) færdigladede haglpatroner til de haglgeværer, der er nævnt i nr. 1, såfremt haglene er løstliggende og har en diameter på højst 4 mm, samt omladehætter og halvladte eller tomme patronhylstre til de nævnte haglpatroner. Blyhaglpatroner er ikke omfattet af bestemmelsen.
Stk. 2. Indehavere af jagttegn og medlemmer af skytteforeninger, der har våbenpåtegning efter stk. 1 på medlemsbeviset, kan endvidere til eget brug erhverve og besidde andre glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm.
Stk. 3. De genstande, der er nævnt i stk. 1 eller stk. 2, må ikke overdrages eller overlades til andre, medmindre erhververen eller modtageren foreviser fornøden tilladelse, jagttegn eller medlemsbevis til en skytteforening med en våbenpåtegning efter stk. 1 og godtgør, at det tilhører den pågældende. Justitsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 4. Tidligere indehavere af jagttegn, der opfylder betingelserne for at erhverve jagttegn, kan fortsat besidde de genstande, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2.
Stk. 5. Efter regler, der fastsættes af justitsministeren, kan skytteforeninger give våbenpåtegning efter stk. 1 på medlemsbeviser.
§ 2 b. Jagttegn kan kun udstedes med samtykke fra justitsministeren eller den, han bemyndiger hertil. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af sager om samtykke til udstedelse af jagttegn.
§ 4. På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære eller besidde kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position.
Stk. 2. Justitsministeren kan udstede regler om forbud mod at indføre, ved overdragelse at erhverve, at besidde, bære eller anvende, at overdrage eller at overlade andre besiddelsen af:
1) Skarpe eller spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm, knive med tværstillet greb beregnet til stød, springknive, springstiletter, faldknive, faldstiletter, enhåndsbetjente foldeknive, der er konstrueret således, at de i normal stand kan foldes ud ved brug af én hånd, foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af én hånd, knive, der er konstrueret til at hænge om hals eller skulder, og som fra denne placering kan trækkes ved brug af én hånd, kastestjerner, kasteknive samt kårdestokke og andre tilsvarende våben, der fremtræder som en anden genstand.
2 ) Andre skarpe eller spidse våben, som ikke kan antages at have noget anerkendelsesværdigt formål.
3) Stoffer, der kan anvendes til fremstilling af de eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1, eller til indfyldning i de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte genstande.
4 ) Våben, der er beregnet til at virke lammende, bedøvende eller blændende ved udladning af elektrisk strøm.
5 ) Laservåben, der er særligt beregnet til som eneste eller som en af flere våbenvirkninger at forårsage permanent blindhed på ubeskyttede øjne.
6) Slag- eller stødvåben, herunder knojern, totenschlægere, gummiknipler og lign.
§ 4 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om forbud mod annoncering med salg af våben, som ikke må besiddes uden tilladelse. Dette gælder dog ikke jagt- og konkurrencevåben.
§ 4 b. Justitsministeren kan fastsætte regler om godkendelse af erhvervsdrivende og disses ansatte i relation til erhvervsmæssig handel med våben, ammunition mv.
§ 4 c. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan efter ansøgning meddele rederier generel tilladelse til at benytte civile bevæbnede vagter om bord på lastskibe, der fører dansk flag.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om vilkår og betingelser for udstedelse og anvendelse af tilladelser efter stk. 1, herunder om ansøgningens form og indhold, krav til våben- og ammunitionstyper og opbevaringen heraf, krav om føring m.v. af en våbenbog, vagternes egnethed, rapportering i tilfælde af overfald eller angreb og tilladelsens gyldighedstid.
§ 5. Det er forbudt at indføre, udføre, transportere, erhverve, overdrage, besidde, bære, anvende, fremstille, udvikle eller med henblik på udvikling at forske i kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare våben og fremføringsmidler, der er specielt udformet eller modificeret til sådanne våben, jf. dog stk. 3 og 4. Det samme gælder dele, der er specielt udformet eller modificeret til at indgå i sådanne våben og fremføringsmidler.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 omfatter med de begrænsninger, der følger af straffelovens
§§ 7, 10, 10 a og 10 b, 2) også handlinger foretaget i udlandet.
Stk. 3. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke transporter, der gennemføres uden for Danmark, herunder om bord på dansk indregistreret fartøj, i det omfang transporten sker i overensstemmelse med internationale aftaler om ikkespredning af masseødelæggelsesvåben.
Stk. 4. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke de i § 1, stk. 1, nr. 5, og § 4, stk. 2, nr. 3, nævnte genstande og stoffer.
Stk. 5. Justitsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet i stk. 1.
§ 6. Det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, i hvert enkelt tilfælde at udføre
1) ) våben af enhver art med undtagelse af jagtvåben, jf. dog stk. 2, samt genstande, der fremtræder som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges hertil,
2) ammunition med undtagelse af ammunition til jagtvåben,
3) materiel til krigsførelse,
4) militært simulations- og træningsudstyr,
5 ) maskiner, instrumenter, apparater og andre produktionsmidler, der er specielt konstrueret eller modificeret til fremstilling eller vedligeholdelse af de under nr. 1-4 nævnte genstande,
6) dele specielt konstrueret eller modificeret til de under nr. 1-5 nævnte genstande,
7) eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1,
8 ) software specielt konstrueret eller modificeret til udvikling, fremstilling eller anvendelse af de under nr. 1-7 nævnte genstande og
9 ) teknologi til udvikling, fremstilling eller anvendelse af de under nr. 1-8 nævnte genstande, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke udførsel af varer, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 af 27. juni 2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, til destinationer uden for EU’s toldområde, jf. forordningens artikel 18.
Stk. 3. Forbuddet i stk. 1, nr. 9, gælder ikke
1) den teknologi, der minimalt kræves til installation, drift, vedligeholdelse (eftersyn) og reparation af genstande, der er opnået udførselstilladelse til efter stk. 1, når teknologien udføres til samme modtager, som i henhold til udførselstilladelsen er modtager af de pågældende genstande,
2) teknologi, der er frit tilgængelig for offentligheden,
3) teknologi, som vedrører grundforskning, og
4) teknologi, som alene omfatter, hvad der som minimum kræves i forbindelse med patentansøgninger.
Stk. 4. Forbuddet i stk. 1 omfatter både fysisk flytning af genstande ud fra dansk område og ikkefysisk overførsel til udlandet ved hjælp af fax, telefon eller andet elektronisk medie. Mundtlig overførsel af teknologi pr. telefon eller lignende kommunikationsmiddel er dog kun omfattet, hvis teknologien er indeholdt i et dokument, hvoraf den relevante del oplæses eller beskrives på en sådan måde, at der i alt væsentligt opnås det samme resultat, som hvis oplæsning havde fundet sted.
Stk. 5. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan udstede en generel, global eller individuel tilladelse til udførsel til EU- eller EØS-lande af genstande, der er omfattet af stk. 1.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om vilkår og betingelser for udstedelse og anvendelse af generelle, globale og individuelle tilladelser efter stk. 5 og om indberetningskrav, dokumentationskrav og pligt til at føre registre over udførsel af genstande omfattet af stk. 1.
Stk. 7. Genstande omfattet af stk. 1, nr. 3-5, 8 og 9, og dele specielt konstrueret eller modificeret til de i stk. 1, nr. 3-5, nævnte genstande, der indføres fra et EU- eller EØS-land for straks at skulle udføres til et andet EU- eller EØS-land (transit), undtages fra kravet om tilladelse efter stk. 1. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om dokumentationskrav for transitti lladelser og om, at andre genstande omfattet af stk. 1 på samme måde kan undtages fra kravet om transittilladelse.
Stk. 8. Justitsministeren kan bestemme, at dolke og knive, hvis klinge overstiger 12 cm, uden tilladelse kan udføres, hvis de er udformet til erhverv, husholdningsbrug, jagt, lystfiskeri eller sportsdykning.
Stk. 9. Justitsministeren kan udstede forbud mod, at der udføres våben og ammunition af enhver art.
§ 6 a. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter personer, der indrejser til landet for at deltage i jagt eller skydekonkurrencer, eller som udrejser herfra med sådant formål, uden tilladelse kan medføre jagt- og konkurrencevåben samt ammunition hertil.
§ 6 b. For indgivelse af ansøgning om tilladelse efter denne lov betales 840 kr., jf. dog stk. 7. For følgende tilladelser betales dog ikke:
1) Tilladelser til ammunition,
2) tilladelser til piber, låsestole, aftagelige magasiner og baskyler,
3 ) tilladelser til lyddæmpere og optisk elektroniske sigtemidler med lysstråle eller med elektronisk lysforstærknings- eller infrarødt udstyr,
4) ind- og udførselstilladelser,
5) tilladelser til genopladning,
6) tilladelser vedrørende de eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1,
7) tilladelser til blankvåben,
8) tilladelser til handlende,
9) tilladelser til signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben,
10) tilladelser til tilskudsberettigede museer i henhold til museumsloven.
Stk. 2. Afgiften nedsættes til det halve, hvis ansøgeren i forvejen har en våbentilladelse, for hvilken der er betalt fuld afgift.
Stk. 3. En våbentilladelse kan kun omfatte ét våben. Justitsministeren kan dog fastsætte regler om, at visse tilladelser kan omfatte flere våben.
Stk. 4. Såfremt indehaveren af en våbentilladelse til et bestemt våben udskifter våbenet, skal der udstedes ny tilladelse.
Stk. 5. Skifter indehaveren af en våbentilladelse navn, adresse eller skytteforening, kan der afgiftsfrit udstedes ny våbentilladelse med samme gyldighed som den oprindelige tilladelse.
Stk. 6. Er en tilladelse beskadiget eller bortkommet, kan der udstedes tilladelse med samme gyldighed som den oprindelige tilladelse mod betaling af 200 kr.
Stk. 7. For meddelelse af tilladelse efter denne lovs § 4 c, stk. 1, betales 5.000 kr.
§ 6 c. Justitsministeren kan fastsætte regler om gebyr for meddelelse af samtykke efter loven eller de i medfør af denne udfærdigede bestemmelser.
§ 6 d. Tilladelse i henhold til lovens § 2, stk. 1, udstedes med en gyldighedstid på 5 år. Vedrørende tilladelse til pistol er gyldighedstiden dog kun 2 år.
Stk. 2. Tilladelser til våbensamlere og til riflede jagtvåben til jægere udstedes dog med en gyldighedstid på 10 år. Tilsvarende gælder tilladelser til signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben.
Stk. 3. Samtykke til udstedelse af jagttegn meddeles for et tidsrum svarende til jagttegnets gyldighedsperiode.
Stk. 4. Tilladelser til genopladning og tilladelse til indkøb af sortkrudt meddeles for 5 år.
Cirkulære om våben og ammunition m.v.
Kapitel 1
Tilladelser til privatpersoner, foreninger, museer mv. Personer under 18 år
§ 16. Til personer under 18 år kan der gives tilladelse til skydevåben, jf. dog stk. 2, hvis ansøgeren:
1) er medlem af en skytte- eller jagtforening og er fyldt 16 år eller
2) har erhvervet jagttegn.
Stk. 2. Erhvervelse af skydevåben ved eget køb kan alene tillades efter stk. 1 for så vidt angår luft- og fjedervåben med en kaliber på 4,5 mm og derunder og hardball- og paintballvåben, uanset drivmiddel.
Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan kun gives til våben, der anvendes i skytte- eller jagtforeningen.
Stk. 4. Tilladelse efter stk. 1 må kun gives, hvis forældremyndighedens indehavere skriftligt giver samtykke dertil og påtager sig at sørge for våbnets opbevaring. Forinden tilladelse gives, skal politiet sikre sig, at forældremyndighedens indehavere har erklæret sig bekendt med de retti gheder og pligter, der er knyttet til en våbentilladelse, og opfylder betingelserne i våbenbekendtgørelsens § 48.
Stk. 5. Tilladelse efter bekendtgørelsen om offentlige forlystelser til teltholdere til afholdelse af skydning ved skydeborde kan indeholde en bestemmelse om, at teltholderen kan overlade luft- og fjedervåben med en kaliber på 4,5 mm og derunder til personer under 18 år, der er under stadigt opsyn.
Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.
I medfør af § 3, stk. 2 og 3, § 4, stk. 2, § 20, stk. 4, § 49, stk. 3, og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 26. januar 2017, fastsættes
Generelle jagttider
§ 1. Under hensyntagen til principperne i fuglebeskyttelsesdirektivets 2) artikel 7, habitatdirektivets 3) artikel 12 og 14 og til principperne i kapitel 2 i lov om jagt og vildtforvaltning er der fastsat generelle jagtti der for en række vildtarter. Disse fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse.
Lokale jagttider
§ 2. Uanset bestemmelsen i § 1 er der fastsat lokale jagtti der i en række områder. Disse fremgår af bilag 2-8 til denne bekendtgørelse.
Andre bestemmelser
§ 3. Jagt må kun finde sted i tiden mellem solopgang og solnedgang.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for:
1) Ænder og gæs, der må jages i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.
2) Kronvildt, hvor andet tidsrum er fastsat ved lokal jagttid, der fremgår af bilag 3 til denne bekendtgørelse.
3) Husskade og krage, der må jages i tiden fra 1 time før solopgang til solnedgang.
§ 4. Retten til at jage ande- og vadefugle samt vandhøns, bortset fra skovsnepper og opdrættede gråænder, må ikke overdrages til andre for en periode, der er mindre end 1 år.
§ 5. Miljøstyrelsen kan under iagttagelse af habitatdirektivets art. 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets art. 9 tillade fravigelser fra bestemmelserne i §§ 1-3. Tilladelsen kan gives på vilkår.
Stk. 2. Miljøstyrelsens afgørelser efter bekendtgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
| Navn | Tid |
| 1) Hovdyr | |
| Kronhjort større end spidshjort | 16.10-31.12 (Regionale jagttider) |
| Kronspidshjort | 01.09-31.01 (Regionale jagttider) |
| Kronhind | 01.10-31.01 (Regionale jagttider) |
| Kronkalv | 01.09-29.02 (Regionale jagttider) |
| Dåhjort | 01.09-31.01 (Regionale jagttider) |
| Då og -kalv | 01.10-31.01 (Regionale jagttider) |
| Sikahjort | 01.09-31.01 |
| Sikahind og -kalv | 01.10-31.01 |
| Råbuk | 16.05-15.07 og 01.10-31.01 (Regionale jagttider) |
| Rå og -lam | 01.10-31.01 (Regionale jagttider) |
| Muflonvædder | 01.09-31.01 |
| Muflonfår og -lam | 01.10-31.01 |
| Vildsvin – orne | 01.09-31.01 |
| Vildsvin – so og grise | 01.10-31.01 |
| 2) Rovdyr | |
| Ræv | 01.09-31.01 |
| Husmår | 01.09-31.01 |
| 3) Støttetandede | |
| Hare | 01.10-15.12 (Regionale jagttider) |
| Vildkanin | 01.09-31.01 |
| 4) Andefugle | |
| Gråand | 01.09-31.12 |
| Atlingand | 01.09-31.12 |
| Krikand | 01.09-31.12 |
| Spidsand | 01.09-31.12 |
| Pibeand | 01.09-31.12 |
| Skeand | 01.09-31.12 |
| Knarand | 01.09-31.12 |
| Ovenstående andefugle på fiskeriterritoriet desuden | 01.01-31.01 |
| Grågås | 01.09-31.01 |
| Grågås på omdriftsarealer eller i umiddelbar tilknytning hertil | 01.08-31.08 |
| Blisgås | 01.09-31.01 |
| Kortnæbbet gås | 01.09-31.01 |
| Canadagås | 01.09-31.01 |
| Sædgås | Ingen generel jagttid (Regionale jagttider) |
| Taffeland | 01.10-31.01 |
| Troldand | 01.10-31.01 |
| Bjergand | 01.10-31.01 |
| Hvinand | 01.10-31.01 |
| Havlit – han | 01.10-31.01 |
| Edderfugl – han | 01.10-31.01 |
| Sortand | 01.10-31.01 |
| Fløjlsand – han | 01.10-31.01 |
| 5) Hønsefugle | |
| Agerhøne | 16.09-15.10 (Regionale jagttider) |
| Fasan | 01.10-31.01 (Regionale jagttider) |
| 6) Vandhøns: | |
| Blishøne | 01.09-31.01 |
| 7) Vadefugle: | |
| Dobbeltbekkasin | 01.09-31.12 |
| Skovsneppe | 01.10-31.01 (Regionale jagttider) |
| 8) Måger: | |
| Sølvmåge | 01.09-31.01 |
| 9) Duer: | |
| Ringdue | 16.10-31.01 |
| Tyrkerdue | 01.11-30.11 (Regionale jagttider) |
| 10) Kragefugle: | |
| Husskade | 01.09-31.01 |
| Krage | 01.09-31.01 |
| 11) Invasive arter: | |
| Nilgås | 01.09-31.01 |
| Bisamrotte | 01.09-31.01 |
| Sumpbæver | 01.09-31.01 |
| Vaskebjørn | 01.09-31.01 |
| Mårhund | 01.09-31.01 |
| Mink | 01.09-31.01 |
| Se lokale jagttider HER |
Bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt
I medfør af § 11, stk. 2 og 3, § 49, stk. 1, 3 og 5, og § 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 350 af 26. marts 2016 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen:
Kapitel 1
Eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt
§ 1. Såfremt der under jagt på klovbærende vildt konstateres tegn på anskydning af sådant vildt, skal indehaveren/indehaverne af jagtretten, hvis vildtet ikke er fundet inden 6 dagtimer (fra solopgang til solnedgang) efter anskydningen, sørge for, at der med henblik på aflivning af vildtet tilkaldes en hundefører bemyndiget af Naturstyrelsen efter § 2, stk. 1.
Stk. 2. Deltager indehaveren/indehaverne af jagtretten ikke selv i jagten, påhviler forpligtelsen til at tilkalde en hundefører som foreskrevet i stk. 1, den, der har anskudt vildtet.
§ 2. Naturstyrelsen kan bemyndige hundeførere og andre til at eftersøge og aflive anskudt eller på anden måde nødstedt vildt, herunder fugle, der findes indsmurt i olie.
Stk. 2. De personer, der er bemyndiget efter stk. 1, har mod forevisning af behørig legitimation uden retskendelse adgang til privat område, når formålet er at eftersøge og aflive nødstedt vildt, jf. lovens § 11, stk. 1.
Stk. 3. Legitimerede hundeførere bemyndiget efter stk. 1, må under eftersøgning efter § 1, stk. 1, ikke medtage andre hunde end den af legitimationen omfattede schweisshund. Hundeføreren kan medtage jagtvåben samt én ubevæbnet hjælper.
Stk. 4. Naturstyrelsen nedsætter et schweissudvalg, der skal afgive indstilling om udpegning af de hundeførere, der bemyndiges efter stk. 1. Schweissudvalget er endvidere rådgivende i spørgsmål om schweissarbejdet, der forelægges det af Naturstyrelsen, eller som udvalget tager op af egen drift. Udvalget indstiller endvidere, til Naturstyrelsen, hvorledes de i § 6 nævnte retningslinjer bør udformes. Naturstyrelsen fastsætter udvalgets forretningsorden.
§ 3. Naturstyrelsen udfærdiger legitimationskort til de personer, der er nævnt i § 2, stk. 1. Legitimationskortet skal forevises grundejeren eller den jagtberetti gede på forlangende.
§ 4. Inden de hundeførere, der er nævnt i § 2, stk. 1, indleder en eftersøgning efter § 1, stk. 1, og fortsætter denne i et område, hvor den pågældende hundefører eller rekvirent ikke er jagtberetti gede, skal hundeføreren underrette politiet om eftersøgningen.
Stk. 2. Findes det nødstedte vildt ikke, skal hundeføreren sikre, at grundejeren eller den jagtberetti gede, der har været berørt heraf, underrettes om forløbet af eftersøgningen.
Stk. 3. Findes det nødstedte vildt, skal hundeføreren sikre, at grundejeren eller den jagtberetti gede bliver underrettet om, hvor vildtet er eller kan findes med henblik på, at denne kan sætte sig i besiddelse af vildtet.
§ 5. Aflivning af nødstedt vildt skal foregå så smertefrit og så hurtigt som muligt.
Stk. 2. Hundeførere, der er legitimerede til at eftersøge og aflive nødstedt vildt, må anvende glatløbet haglgevær til aflivning også i tilfælde, hvor vildtarten efter reglerne i bekendtgørelsen om våben og ammunition, der må anvendes til jagt, ikke må beskydes med haglgevær.
Stk. 3. Hundeførere, der er legitimerede til at eftersøge og aflive nødstedt vildt, må anvende ammunition til riflede våben, hvor projektilet ikke er ekspanderende til aflivning også i tilfælde, hvor vildtarten efter reglerne i bekendtgørelsen om våben og ammunition, der må anvendes til jagt, kun må beskydes med ekspanderende projektil.
§ 6. Naturstyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for hundeføreres eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt.
Bekendtgørelse om vildtskader1)
I medfør af § 37, stk. 1 og 3, § 49, stk. 3, § 52 c, stk. 1, 2 og 4, og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019, fastsættes:
Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1. Ved regulering forstås i denne bekendtgørelse nedlæggelse eller ombringelse af vildt.
Stk. 2. Regulering i henhold til denne bekendtgørelse skal foregå under overholdelse af reglerne om jagt i lov om jagt og vildtforvaltning og i de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen.
§ 2. Vildt kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelserne om jagttider, reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3, for at
1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,
2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,
3) imødegå risiko for luftfartssikkerheden,
4) beskytte flora og fauna,
5) hindre omfattende skader på afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre vandområder, eller
6) forhindre alvorlig skade på ejendom forvoldt af vildt.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 6, finder ikke anvendelse for regulering af fugle.
Stk. 3. Bortset fra tilfælde, der er omfattet af lovens § 38, er det ejeren eller brugeren af en ejendom, der inden for rammerne af nærværende bekendtgørelse afgør, hvorvidt der på ejendommen skal foretages regulering af vildt, uanset om den pågældende har jagtretten på ejendommen.
Stk. 4. Ud over ejerens/brugerens beslutning efter stk. 3, forudsætter regulering, at de nødvendige tilladelser efter denne bekendtgørelse er udstedt.
Stk. 5. En jagtlejer må kun regulere vildt efter særlig aftale med ejeren eller brugeren af ejendommen. Ejeren eller brugeren kan ikke fraskrive sig retten til regulering.
Stk. 6. Regulering må kun foretages af personer, der er fyldt 18 år. Dog kan regulering foretages af personer under 18 år, der har gyldigt jagttegn, hvis de er i følge med en person over 18 år, der har gyldigt jagttegn.
Kapitel 2
Regulering uden forudgående tilladelse
Hjortevildt og hare
§ 3. I erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler, som er forsvarligt indhegnede, må kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt og hare reguleres hele året.
Husmår og ilder
§ 4. I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle, samt i bebyggelse og i pelsdyrfarme, må husmår og ilder reguleres hele året, herunder ved brug af fælder.
Stk. 2. I en afstand af indtil 10 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, og i en afstand af indtil 10 meter fra bebyggelse, må husmår reguleres ved brug af fælder.
Stk. 3. I en afstand af indtil 25 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, og i en afstand af indtil 25 meter fra bebyggelse nævnt i stk. 1, må husmår reguleres med skydevåben.
Ræv
§ 5. I forsvarlige indhegninger med frilandsgrise og fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle, samt i bebyggelse og i pelsdyrfarme, må ræv reguleres i perioden 1. juni – 29. februar, herunder med fælder.
Stk. 2. I en afstand af indtil 10 meter fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, og i en afstand af indtil 10 meter fra bebyggelse må ræv reguleres i fælde i perioden 1. juni – 29. februar.
Stk. 3. I en afstand af indtil 25 meter fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, og i en afstand af indtil 25 meter fra bebyggelse må ræv reguleres i perioden 1. juni – 29. februar med skydevåben.
Stk. 4. I egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna, må denne reguleres i perioden 1. – 29. februar.
Stk. 5. På ejendomme, for hvilke der er gennemført naturforbedringer i henhold til biotopplaner, jf. § 14, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, kan ræv reguleres i perioden 1. januar – 29. februar ved brug af fælder.
Stk. 6. Rævehvalpe uden for rævegrave må reguleres i perioden 1. juli – 31. august. Dog kan der ikke ske regulering af rævehvalpe uden for rævegrave på ejendomme, for hvilke der er gennemført naturforbedringer i henhold til biotopplaner, jf. § 14, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Rævehvalpene må ikke jages ud af rævegraven ved brug af hund eller på anden måde.
Stk. 7. Regulering af ræv med riflet våben og haglvåben kan ske fra skydetårn eller skydestige, som opfylder betingelserne i § 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Regulering af ræv i medfør af stk. 1, 3, 4 og 6, kan ske i perioden 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang, også fra de nævnte skydetårne og skydestiger.
Vildkanin
§ 6. I egne, hvor vildkanin volder skade, må denne reguleres hele året.
Vildsvin
§ 7. Vildsvin må reguleres hele året. Diegivende søer bør ikke skydes før grisene er skudt.
Stk. 2. Der må ved reguleringen anvendes kunstigt skjul, herunder skydetårne og skydestiger, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, ligesom regulering kan ske hele døgnet. Reglerne i lovens § 28 om udfodring og beskydning på jorden i umiddelbar nærhed af foderplads og forbuddet mod anvendelse af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, jf. § 11, nr. 4, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, finder ikke anvendelse ved regulering efter denne bestemmelse.
Særlige arter
§ 8. Følgende arter må reguleres hele året:
1) Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, herunder mink.
2) Fugle og pattedyr på bilag 1 til den til enhver tid gældende kommissionsforordning (EU) 2016/1141 af 13. juli 2016 om vedtagelse af en liste over invasive ikke hjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014, herunder blandt andet nilgås, bisamrotte, amerikansk skarvand, muntjak, vaskebjørn, mårhund og sumpbæver.
Stk. 2. Ved regulering efter stk. 1, må anvendes fælder. Der må desuden anvendes kunstigt skjul, herunder skydestiger og skydetårne, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, og reguleringen må finde sted fra hus (beboelse, udhuse og lignende). Regulering kan ske i tidsrummet fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang, også fra de nævnte skydestiger og skydetårne. Reglerne i lovens § 28, om udfodring og beskydning på jorden i umiddelbar nærhed af foderplads, forbuddet mod anvendelse af elektronisk kommunikationsenhed, f.eks. mms-sender, jf. § 11, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber og forbuddet mod anvendelse af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, jf. § 11, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, finder ikke anvendelse ved regulering efter stk. 1-6.
Stk. 3. Regulering af mårhund og vaskebjørn kan ske hele døgnet, og der kan medbringes og anvendes glatløbet haglgevær i skydestiger og skydetårne, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.
Stk. 4. Ved regulering af mårhund og vaskebjørn kan elektronisk lysforstærket- og termisk håndholdt kikkert anvendes til lokalisering af vildtet.
Stk. 5. Ved regulering af mårhund og vaskebjørn på anlagte foderpladser kan elektronisk lysforstærkende sigtemidler anvendes på riflede våben. Termiske sigtemidler må ikke anvendes.
Stk. 6. I forbindelse med bukkejagt kan mårhund og vaskebjørn reguleres med bue, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, og stk. 2, nr. 1, 2, 4 og 5, i bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.
§ 9. Regulering af muldvarpe, rotter, mosegrise og mus, bortset fra de musearter, der er nævnt i stk. 2, kan foretages uden hensyn til bestemmelserne i denne bekendtgørelse og i lov om jagt og vildtforvaltning.
Stk. 2. Retten til regulering af mus omfatter ikke: Brandmus, hasselmus, havesyvsover og birkemus. Spidsmus må ikke reguleres.
Stk. 3. Udlægning af gift til regulering af de arter, der er nævnt i stk. 1, skal så vidt muligt ske således, at andre pattedyr eller fugle ikke kan få adgang til giften.
Kapitel 3
Regulering efter forudgående tilladelse
§ 10. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering efter reglerne i dette kapitel, når de i § 2, stk. 1 og 2, anførte betingelser er opfyldt.
Flyvepladser
§ 11. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at pattedyr og fugle kan reguleres hele året på offentligt godkendte flyvepladser, herunder ved brug af fælder og til, at æg, fugleunger og fuglereder kan fjernes inden for flyvepladsens område.
Stk. 2. Ved fældefangst af fugle skal rovfugle, ugler og andre arter, der ikke er fastsat jagttid for, så vidt muligt flyttes mindst 10 km væk og slippes fri.
Gartnerier m.v.
§ 12. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at ringdue, krage og råge, der optræder i flok i erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager, planteskoler og på marker med erhvervsmæssig produktion af grøntsager, må reguleres hele året.
Råge
§ 13. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge, der optræder i større flokke på ikke høstede og nysåede marker, må reguleres i perioden 1. juli – 30. september.
Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge i rågekolonier må reguleres inden redebygning og æglægning, samt til at rågeunger i rågekolonier må reguleres uden for reden i perioden 1. maj – 15. juni.
Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af rågeunger på ikke høstede marker i perioden 1. maj – 30. juni.
Stk. 4. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at der ved reguleringen efter stk. 2, kan anvendes salonrifler, der kan indeholde mere end 2 patroner, herunder halvautomatiske salonrifler.
Canadagås
§ 14. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at canadagås reguleres på dyrkede marker i perioden 1. februar – 29. februar.
Skarv
§ 15. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af skarv til opfyldelse af de i nr. 1-6 angivne formål i følgende områder og perioder:
1) I perioden 1. august – 31. marts til ejeren af aktivt fiskende bundgarn eller ruser inden for en afstand af 1 km fra redskabet. Tilladelse kan dog kun gives til regulering på fiskeriterritoriet i områder, hvor den frie jagtret efter lovens § 15 kan udøves. Tilladelse kan gives for at undgå skader på fiskeri.
2) I perioden 1. august – 31. marts i kystområder, der er udpeget som vigtige for fiskeri og fiskebestande, jf. bilag 1. Tilladelse kan gives for at beskytte fisk i vigtige opvækstområder.
3) I perioden 1. august – 31. marts ved vandløb og søer. Tilladelse kan gives for at beskytte bestande af stalling, ål, snæbel, laks og ørred.
4) I perioden 1. april – 31. maj. Tilladelse kan gives for at beskytte udtræk af smolt af snæbel, laks og ørred.
5) I perioden 1. august – 31. maj i fredningsbælter for vandrefisk. Tilladelse kan gives for at beskytte vandrefisk.
6) I perioden 1. august – 31. marts på dag- og natrastepladser for skarv. Tilladelse kan gives for at beskytte bestande af stalling, ål, snæbel, laks og ørred.
Stk. 2. Tilladelser efter stk. 1, nr. 2-6 kan gives til ejeren eller brugeren af arealet, samt til foreninger, der organiserer lyst-, fritids- eller erhvervsfiskere, jf. dog § 2, stk. 3.
Stk. 3. Naturstyrelsen kan endvidere med henblik på at undgå, at nye kolonier etablerer sig, begrænse antallet af reder i en eksisterende koloni eller fjerne eksisterende kolonier, give tilladelse til at oliere æg eller ødelægge æg og reder.
Stk. 4. Tilladelse efter stk. 1, nr. 6, kan gives til regulering af skarv i tidsrummet fra 1 ½ time før solopgang til 1 ½ time efter solnedgang, uanset lovens § 4, stk. 1.
Stk. 5. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 1, nr. 1, må finde sted uanset reglerne i § 8 og § 9 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Under reguleringen må motordrevet fartøj dog højst fremføres med 5 km/t (ca. 2,7 knob). Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at motordrevet fartøj under regulering på fiskeriterritoriet må fremføres med indtil 18 km/t (ca. 9,7 knob).
Stk. 6. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 1, nr. 3, 4 og 6, kan ske ved anvendelse af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle.
Sølvmåge
§ 16. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af sølvmåge hele året, herunder til ødelæggelse af reder og æg, jf. lovens § 46, stk. 2, nr. 1, med henblik på at beskytte anden fauna og at imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed.
Stk. 2. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ved regulering af sølvmåge give tilladelse til at anvende riflede våben, hvor drivmidlet er luft, jf. § 1, stk. 5, i bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v., samt fravige krav i § 3, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.
Husskade og krage
§ 17. I egne, hvor husskade og krage forvolder skader på markafgrøder eller den øvrige fauna, kan Naturstyrelsen give tilladelse til, at disse arter reguleres med skydevåben og fælder i perioden 1. februar – 15. april. Regulering kan finde sted fra 1 time før solopgang til solnedgang. Dog kan regulering med fælder ske hele døgnet.
Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering af krage og husskade kan ske ved brug af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle.
Stk. 3. På ejendomme, for hvilke der er udarbejdet og gennemført naturforbedringer i henhold til biotopplaner, jf. § 14, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af krage ved brug af fælder i perioden 16. april – 30. april.
Stk. 4. Regulering ved brug af fælder i henhold til stk. 1 og stk. 3, må kun foretages af personer, der har gyldigt jagttegn.
Ringdue
§ 18. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ringdue i flok,
1) på rapsmarker i perioden 1. februar – 30. april,
2) på ærtemarker, kålmarker og i nysåede marker i perioden 1. marts – 30. april,
3) på nysåede marker i perioden 1. august – 31. august, og
4) på ikke høstede marker i perioden 1. juli – 31. august.
Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ringdue i perioden 1. september – 9. november i egne, hvor ringdue forvolder omfattende skade på markafgrøder.
Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 2 kan ske ved anvendelse af kunstige skjul og lokkefugle.
Grågås, blisgås, og kortnæbbet gås
§ 19. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af grågås i flok på ikke høstede marker i perioden 1. juli – 31. juli. Regulering må kun finde sted fra solopgang til solnedgang.
Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at regulere grågås, blisgås, og kortnæbbet gås i flok på dyrkede marker i perioden 1. februar – 29. februar.
Bramgås
§ 20. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af bramgås i flok på dyrkede marker i følgende perioder:
1) Fra den 1. januar til den 29. februar.
2) Fra den 1. marts til den 31. maj.
3) Fra den 1. september til den 31. december.
Stk. 2. Tilladelser givet efter stk. 1, nr. 2, kan af hensyn til ynglende fugle og pattedyr kun gives for 1 måned.
Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 1, nr. 1 og 3, kan ske ved anvendelse af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle. Dette gælder dog ikke i februar måned.
Hjortevildt
§ 21. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af kronvildt, dåvildt, sikavildt og råvildt i disse vildtarters jagttid i skove og have- eller markafgrøder i tiden fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang.
Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af kronkalv i perioden 16. juli – 30. september og i tiden fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang på marker, hvor kronvildt udøver omfattende skade på afgrøder.
Vildkanin
§ 22. Naturstyrelsen kan ud over bestemmelsen i § 6, i jagttiden give tilladelse til regulering af vildkanin i skove og i have- eller markafgrøder i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.
Spættet sæl
§ 23. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af spættet sæl ved faststående, fungerende fiskeredskaber på fiskeriterritoriet i perioden 1. august – 31. maj.
Stk. 2. Naturstyrelsen kan desuden i perioden 1. august – 31. maj give tilladelse til regulering af spættet sæl i vandløb for at beskytte pressede fiskebestande og for at undgå skader på fiskeri.
Stk. 3. Tilladelser efter stk. 2, kan gives til ejeren eller brugeren af arealet, samt til foreninger, der organiserer lyst-, fritids- eller erhvervsfiskere, jf. dog § 2, stk. 3.
Ræv
§ 24. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ræv i forsvarlige indhegninger med fårehold i fårenes læmningsperiode.
Stk. 2. I forsvarlige indhegninger med frilandsgrise og fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns og andefugle, samt i bebyggelse og i pelsdyrfarme, kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af ræv i perioden 1. marts – 31. maj, herunder ved brug af fælder.
Stk. 3. I en afstand af indtil 10 meter fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1 og i en afstand af indtil 10 meter fra bebyggelse kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af ræv i fælde i perioden 1. marts – 31. maj. I en afstand af indtil 25 meter fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1 og i en afstand af indtil 25 meter fra bebyggelse kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af ræv i perioden 1. marts – 31. maj med skydevåben.
Stk. 4. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at regulering af ræv kan ske med riflet våben eller haglvåben fra skydetårn eller skydestige, som opfylder betingelserne i § 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering af ræv i medfør af stk. 1-3, kan ske i perioden 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.
Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til mark- og vejfredsloven, mårhund, mink, vaskebjørn, sumpbæver og bisamrotte
§ 25. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til mark- og vejfredsloven, mink, sumpbæver og bisamrotte i tidsrummet fra 1½ time efter solnedgang til 1½ time før solopgang, herunder til regulering fra kunstigt skjul, herunder skydestiger og skydetårne og til brug af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, jf. kap. 1 og § 11, nr. 4, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.
Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til udfodring og beskydning på jorden i umiddelbar nærhed af foderplads.
Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til anvendelse af motorkøretøj ved regulering af de i stk. 1, nævnte arter samt ved regulering af mårhund og vaskebjørn efter § 8, stk. 3.
Kapitel 4
Andre særlige grunde
§ 26. Under iagttagelse af habitatdirektivets art. 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets art. 9 kan Naturstyrelsen, udover det i kapitel 2 og 3 anførte og når særlige grunde taler herfor, give tilladelse til regulering ud over det oven for anførte, herunder til brug af andre metoder end de anførte indenfor rammerne af kapitel 1, 6 og 7.
Stk. 2. Ved tilladelse efter stk. 1, til regulering skal betingelserne i § 2, stk. 1 og 2, være opfyldt.
Stk. 3. Naturstyrelsen kan, såfremt der ikke findes nogen anden tilfredsstillende løsning, give tilladelse til regulering og indfangning af fugle i forsknings- eller undervisningsøjemed for at genoprette og forny bestanden eller for at muliggøre opdræt i forbindelse med de her nævnte formål.
Stk. 4. Naturstyrelsen kan, såfremt der ikke findes nogen anden tilfredsstillende løsning, på strengt kontrollerede betingelser tillade selektiv indfangning, besiddelse eller enhver anden fornuftig anvendelse af bestemte fuglearter i mindre mængder.
Kapitel 5
Ansøgning om forudgående tilladelse m.v.
§ 27. Ansøgning om forudgående tilladelse efter reglerne i kapitel 3 og 4 til regulering skal indgives digitalt til Naturstyrelsen. Afgørelse i anledning af ansøgningen meddeles på mail. Ejeren/brugeren af en ejendom skal oplyse:
1) Navn.
2) Adresse.
3) Mailadresse.
4) Evt. telefonnummer.
5) Art(er) der ønskes reguleret.
6) Hvor reguleringen skal ske.
7) I hvilken periode reguleringen skal ske.
8) Med hvilke metoder regulering skal ske.
9) Årsag til den ønskede regulering.
10) Om der er forsøgt andre løsninger, som har vist sig ikke at være tilfredsstillende.
Stk. 2. Kommuner kan søge digitalt på vegne af borgerne, jf. dog § 2, stk. 3.
Stk. 3. En kopi af tilladelsen skal medbringes i forbindelse med udøvelsen af den tilladte regulering og på forlangende vises til politiet.
§ 28. Det er et vilkår for forudgående tilladelse, at der til Naturstyrelsen sker indberetning af omfanget af reguleringen senest 4 uger efter den tilladte reguleringsperiodes udløb.
Stk. 2. Naturstyrelsen kan stille andre vilkår til tilladelsen, herunder at vildtafværgemidler anbefalet af Naturstyrelsen har været anvendt og stadig anvendes i forbindelse med reguleringen.
Kapitel 6
Reguleringens udøvelse
§ 29. Regulering af vildt skal ske med glatløbet haglgevær eller riflet våben. Regulering kan dog ske ved fangst af vildt i fælder eller ved anvendelse af bue, hvor dette fremgår af denne bekendtgørelse. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde give tilladelse til anvendelse af bue ud over det, der fremgår af § 8, stk. 6.
Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering kan ske uden at medbringe egnet apporterende hund, uanset reglen i lovens § 24.
Stk. 3. Ved regulering af klovbærende vildt finder reglerne i bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt ligeledes anvendelse.
Stk. 4. Ved regulering, der har til formål at sikre dæmninger, diger eller byggeri mod underminering, kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering med gas.
§ 30. Ved regulering må kunstigt skjul, kunstige lokkefugle eller kunstigt lys ikke anvendes uden tilladelse fra Naturstyrelsen, medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse. Reguleringen må ikke ske på foderpladser eller fra motorkøretøjer uden tilladelse fra Naturstyrelsen, medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Naturstyrelsen kan ved regulering af fugle give tilladelse efter stk. 1, når de i § 2, stk. 1, nr. 1-5, eller § 26, stk. 3 og stk. 4, nævnte betingelser er opfyldt.
§ 31. Regulering efter denne bekendtgørelse kan ske uanset følgende regler i lov om jagt og vildtforvaltning:
1) § 18, stk. 1, om forbud mod jagt på arealer, der er mindre end 1 ha.
2) § 19, stk. 1, om forbud mod under jagt at afgive skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger.
3) § 19, stk. 2, om forbud mod jagt på fiskeriterritoriet inden for en afstand af 100 m fra arealer, der har status som sommerhusområde, og 500 m fra arealer, der har status som byzone.
4) § 22, stk. 1, nr. 3, om forbud mod haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads.
Kapitel 7
Brug af fælder
§ 32. Fælder til brug ved regulering af pattedyr og fugle skal indrettes således, at fangne dyr ikke skades eller dræbes. Fælden skal konstrueres således, at fangne dyr ikke kan komme i fysisk kontakt med hinanden. Fangne dyr skal kunne besigtiges i fælden, når denne er lukket.
Stk. 2. Fælden må anvendes hele døgnet og skal efterses hver dag morgen og aften, jf. dog § 34, stk. 2. Når fælden efterses, skal fangne dyr straks udtages. Dyr, som ikke må reguleres ved fangst i fælde, eller som ikke må reguleres ved fangst i den pågældende fælde, eller på det pågældende sted eller tidspunkt, skal straks frigives jf. dog § 33, 5. pkt. Dyr, som ikke straks slippes fri, skal aflives i fælden eller umiddelbart efter udtagelsen af fælden.
Stk. 3. Fælden må ikke nedgraves. Fælden skal være tydeligt forsynet med den ansvarliges kontaktoplysninger. Fælden skal være deaktiveret for fangst på steder og i perioder, hvor fældefangst af de dyr, som fælden er beregnet til, ikke må fanges.
Stk. 4. Fælden skal være flytbar og kasseformet med faste, solide hjørner.
§ 33. For fælder til brug ved regulering af pattedyr gælder, at fælden udvendigt ikke må være større end 60 (H) x 60 (B) x 250 (L) cm. Indgangsåbninger skal være placeret i enden af fælden. For fælder til fangst af ræv og mårhund må indgangsåbningen maksimalt være 60 (H) x 60 (B) cm. For fælder til fangst af andre pattedyr må indgangsåbningen maksimalt være 30 (H) x 30 (B) cm. Ved bifangst af pattedyr, som nævnt i § 8, stk. 1, i en fælde med en indgangsåbning på mellem 30 (H) x 30 (B) cm. og 60 (H) x 60 (B) cm., gælder kravet i § 32, stk. 2, 3. pkt., om frigivelse, ikke. Fælder til brug ved regulering af pattedyr skal være overdækkede, således at lokkemad ikke kan ses gennem fældens overside og sider, men kun gennem fældens ender.
§ 34. For fælder til brug ved regulering af fugle gælder, at fælden udvendigt ikke må være større end 60 (H) x 60 (B) x 250 (L) cm. Indgangsåbninger skal være placeret oven på fælden eller skråtstillet med en hældning på 40-50 grader. Indgangsåbninger placeret oven på fælden må maksimalt være 40 (H) x 40 (B) cm., og skråtstillet maksimalt 60 (H) x 40 (B) cm. Til fangst af fugle må ikke anvendes kød og ådsler.
Stk. 2. Eftersyn morgen og aften, jf. § 32, stk. 2, 1. pkt., kan erstattes af en elektronisk kommunikationsenhed (f.eks. sms sender), der giver besked, så snart fælden er udløst. Fra beskeden er sendt, må der maksimalt gå 12 timer, inden fælden tilses fysisk. Kommunikationsenheden skal foretage et elektronisk fældeopsyn morgen og aften, således at det sikres, at kommunikationsenheden virker efter hensigten, og fælden ikke er udløst (statusbesked). Såfremt en statusbesked udebliver eller melder om fejl, må der maksimalt gå 12 timer, inden fælden tilses fysisk. Ved opsætning af en fælde med elektronisk kommunikationsenhed skal fælden tilses fysisk minimum en gang dagligt de første tre dage med henblik på at sikre, at kommunikationsenheden er aktiv og fungerer korrekt.
§ 35. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter betingelserne i § 26, gøre undtagelse fra reglerne i §§ 32-34.
Kapitel 8
Andre bestemmelser
§ 36. Ved regulering bør det tilstræbes at regulere unger før moderdyr. Dræbes et moderdyr, skal ynglen så vidt muligt også dræbes. Befinder ynglen sig på et areal, hvor den pågældende ikke er jagtberettiget, skal den jagtberettigede eller ejeren snarest muligt underrettes om ynglens tilstedeværelse.
§ 37. Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 38. Naturstyrelsen påser overholdelsen af denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Naturstyrelsen påser, at forbud og påbud efter bekendtgørelsen efterkommes, og at vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes.
Stk. 3. Miljøstyrelsen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.
Kapitel 9
Straf, ikrafttræden m.v.
§ 39. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 2, stk. 5 og 6, § 17, stk. 4, § 27, stk. 3, § 29, stk. 1, 2. pkt., § 30, stk. 1, §§ 32-34, eller § 36,
2) foretager regulering i strid med kapitel 2,
3) overtræder tilladelser til regulering meddelt efter kapitel 3 og 4,
4) i strid med § 28, stk. 1, undlader at fremsende underretning om, i hvilket omfang regulering har fundet sted, eller
5) overtræder vilkår i en tilladelse udstedt i medfør af denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 40. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 971 af 27. juni 2018 om vildtskader ophæves.
Miljø- og Fødevareministeriet, den 14. juni 2020
Lea Wermelin
/ Katrine Barnkob Lindgreen
Bilag 1
Områder i saltvand, som er udpegede som vigtige for fiskeri og fiskebestande, jf. § 15, stk. 1, nr. 2.
1. Vadehavet: Udpeget af hensyn til snæbel samt stam- og stavsild som findes i hele Vadehavsområdet. Herudover udpeget af hensyn til de oprindelige laksebestande som findes i vandløb med udløb i Vadehavet.
2. De Vestjyske fjorde: Udpeget af hensyn til, at de oprindelige laksebestande i vandløb med udløb i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord er særligt udsatte for skarvprædation.
3. Læsø: Udpeget af hensyn til beskyttelse af vigtigt opvækstområde for fladfisk.
4. Limfjorden: Udpeget af hensyn til fiskebestandene i Limfjorden, som de senere år har været alvorligt formindskede. Skarver vurderes at være en medvirkende faktor til, at fiskebestandene har svært ved at genetablerer sig.
5. Ålborg bugt: Udpeget af hensyn til, at Ålborg bugt er et vigtigt opvækstområde for rødspætte, skrubbe og tunge.
6. Sydfyn/Als: Udpeget af hensyn til hyppige iltsvind i området, der kan medvirke til at presse fiskeyngel ind mod land, hvilket kan gøre fiskebestandene sårbare for prædation af skarv.
7. Nordsjælland/Isefjord/Holbæk Fjord/Roskilde fjord: Udpeget på baggrund af den store artsdiversitet og sjældne arter som stam- og stavsild i fjordene. Det lavvandede område nord for Sjælland er desuden et vigtigt opvækstområde for rødspætte, tunge og pighvar.
8. Mariager Fjord: Udpeget af hensyn til, at fiskebestandene i Mariager Fjord de senere år har været alvorligt formindskede. Skarver vurderes, at være en medvirkende faktor til, at fiskebestandene har svært ved at genetablerer sig.
9. Nordlige del af Guldborgsund: Udpeget af hensyn til, at Guldborgsund er et vigtigt opvækstområde for gule ål.
BEK nr 1652 af 19/12/2017
Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber1)
I medfør af § 6, stk. 1, nr. 1, § 23, stk. 6, § 27, § 28, stk. 2, § 29, § 49, stk. 3, § 52 b, § 52 c, stk. 1 og 2, og § 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 26. januar 2017, som ændret ved lov nr. 1553 af 19. december 2017, fastsættes:
Kapitel 1
Jagt fra kunstige skjul
§ 1. Der må ikke drives jagt på pattedyr fra
1) kunstigt skjul, herunder hus, hytte, jordhul, eller
2) platform eller sæde, der er hævet mere end 50 cm over det omgivende terræn.
Stk. 2. Jagt med riflede våben og bue må uanset reglen i stk. 1, drives på klovbærende vildt og ræv fra platform på en permanent opstillet konstruktion (skydetårn) eller fra sæde på en ikke permanent opstillet transportabel stige (skydestige), når følgende betingelser er opfyldt:
1) Skydetårnet eller skydestigen skal være anbragt mindst 130 m fra anden ejendom, medmindre andet skriftligt er aftalt med ejeren af den anden ejendom.
2) Skydetårnet skal være anbragt i en skov på mindst 0,5 ha enten i en bevoksning eller i et indre eller ydre skovbryn således, at konstruktionen ikke virker skæmmende i landskabet.
3) Skydetårnet skal være udført af træ eller metal, og skydetårnets platform må ikke være forsynet med sider, der måler mere end 110 cm i højden fra platformens vandrette plan.
4) Skydetårnets platform må højest være hævet 5 m over jorden, have et gulvareal på maksimalt 2 m2 og kan være forsynet med en let skrånende, flad overdækning i træ eller ikke reflekterende metal af samme størrelse som gulvarealet tillagt et udhæng på maksimalt 10 cm.
5) Skydestigen skal være anbragt i en bevoksning, f.eks. skov, et indre eller ydre skovbryn, en remise, et læhegn eller lignende bevoksninger, bestående af træer eller buske af mindst samme højde som stigen, således at skydestigen ikke virker skæmmende i landskabet.
6) Skydestigen skal være stillet op til et træ eller en busk med sædet placeret højest 5 m over jorden.
§ 2. Jagtvåben må ikke medtages på en platform eller et sæde, hvorfra der ikke må drives jagt.
Stk. 2. På en platform eller et sæde, der opfylder de betingelser, som er nævnt i § 1, stk. 2, må der ikke medtages
1) haglgeværer, bortset fra kombinationsvåben, og
2) jagtvåben i tiden mellem solnedgang og 1/2 time før solopgang. Hvor der ved lokal jagttid er fastsat mulighed for jagt udover tidsrummet mellem solopgang og solnedgang på en af de i § 1, stk. 2, nævnte arter, kan skydevåben medtages i dette tidsrum og op til 1/2 time før.
§ 3. Ved jagt fra kunstigt skjul på fugle må gulvet eller ståstedet ikke være hævet mere end 50 cm over det omgivende terræn.
Kapitel 2
Jagt i nærheden af indhegninger
§ 4. På en ejendom, hvor der i medfør af lov om hold af dyr, holdes hjortedyr i indhegninger, herunder indhegninger, der i medfør af ovennævnte lovs § 19 er undtaget helt eller delvis fra lovens bestemmelser, må vildtlevende individer af de arter, der opdrættes på ejendommen, ikke jages i indhegningen eller inden for en afstand af 300 m fra indhegningen.
§ 5. På en ejendom, hvor der tidligere har været holdt hjortedyr i indhegninger som nævnt i § 4, og hvor indhegningen eller væsentlige dele heraf fortsat findes, må hjortedyr ikke jages i indhegningen.
Kapitel 3
Jagt på fiskeriterritoriet
§ 6. Den frie jagtret på fiskeriterritoriet, jf. lovens § 15, må kun udøves fra flydende båd eller pram samt fra et areal, der grænser op til fiskeriterritoriet, og hvor den pågældende har jagtret.
Stk. 2. Færdsel med skydevåben under vadning på fiskeriterritoriet er ikke tilladt.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1, må
1) lovligt nedlagt vildt indsamles ved vadning på fiskeriterritoriet, og
2) rør- og sivbevoksninger på fiskeriterritoriet afdrives for vildt af den, der har jagtret på det areal, som ligger nærmest den pågældende del af fiskeriterritoriet.
Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 2, er færdsel med skydevåben under vadning tilladt, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Skydevåbnet er uladt.
2) Vadning finder sted i forbindelse med færdsel til eller fra et fartøj på fiskeriterritoriet eller en ø eller holm, hvor den pågældende har jagtret.
3) Færdslen finder sted ad den korteste vej mellem fartøjet eller øen og det sted på kyststrækningen, hvor skydevåben lovligt kan medbringes, jf. lovens § 31.
§ 7. På fiskeriterritoriet må der ikke drives jagt
1) fra is, og
2) inden for en afstand af 100 m fra iskant.
Stk. 2. Reglen i stk. 1, gælder ikke for jagt på ræv.
Kapitel 4
Jagt fra båd
§ 8. Der må ikke drives jagt fra motordrevet fartøj i september måned.
Stk. 2. Der må ikke drives jagt fra motordrevet fartøj
1) på søer og andre ferske vande, og
2) på de dele af fiskeriterritoriet, der er nævnt i bilag 1 til bekendtgørelsen og vist på kortbilaget.
Stk. 3. Der må ikke sejles med ladt skydevåben på tidspunkter eller i områder, hvor der ikke må drives jagt.
Stk. 4. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde og under iagttagelse af habitatdirektivets2) artikel 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets3) artikel 9 dispensere fra forbuddet i stk. 2.
§ 9. Til jagt må ikke benyttes motordrevet fartøj, der kan fremføres med en hastighed på mere end 18 km/t (ca. 9,7 knob). Under jagtudøvelsen må fartøjet kun fremføres med højst 5 km/t (ca. 2,7 knob).
Kapitel 5
Jagtmetoder, hjælpemidler og lokkemidler
§ 10. På fiskeriterritoriet og ferske vande må der ikke jages kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt, harer, mufloner og vildsvin.
§ 11. Til jagt må der ikke anvendes
1) mynder eller hunde af mynderacen,
2) elektronisk udstyr til gengivelse af lyd,
3) elektronisk udstyr til lokalisering af vildtet, herunder varmesøgende apparater og apparater med elektronisk billedforstærkning, eller
4) kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet.
§ 12. På kronvildt er tryk- og drivjagt forbudt i perioderne 1. september til 15. oktober og 1. februar til 29. februar.
Stk. 2. Tryk- og drivjagt, som angivet i stk. 1, er jagt, hvor en eller flere personer med eller uden hund bevæger sig rundt på jagtterrænet, hvorved vildtet trykkes eller drives frem mod i forvejen posterede skytter.
§ 13. Kronvildt må ikke fodres med valset korn eller kraftfoder.
Stk. 2. Øvrig fodring af kronvildt skal ske i en afstand af mindst 130 m fra de platforme og skydestiger, der er nævnt i § 1, stk. 2, og mindst 130 m fra anden ejendom.
Stk. 3. Uanset stk. 2, kan der ske fodring af kronvildt nærmere end 130 m fra anden ejendom på ejendomme, hvor ejeren ikke har overdraget jagtretten på kronvildt til andre.
Kapitel 6
Udsætning af vildt
§ 14. Vildt må ikke udsættes i naturen uden Miljøstyrelsens tilladelse.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder i følgende tilfælde ikke ved udsætning af fasan (Phasianus colchicus) i perioden 1. april til 31. august og agerhøne (Perdix perdix) i perioden 1. april til 15. august:
1) På ejendomme under 100 ha., såfremt der ikke udsættes flere end 100 fasaner/agerhøns.
2) På ejendomme på 100 ha. eller derover, såfremt der ikke udsættes flere end 1 fasan/agerhøne pr. ha.
3) På ejendomme med landbrugsmæssigt dyrkede arealer som indgik ved tildelingen af udtagningsrettigheder efter enkeltbetalingsordningen for hvilke der er udarbejdet og gennemført biotopplaner, der opfylder retningslinjerne fastsat i bilag 2 til bekendtgørelsen, såfremt der ikke udsættes flere end 7 fasaner/agerhøns pr. ha. dog maksimalt 4 agerhøns pr. ha. Ejendomme som forud for en 5-årig biotopplan har anmeldt og gennemført en biotopplan for ejendommen de forudgående 2 år kan under særlige vilkår, jf. bilag 2, udsætte op til 8-12 fugle pr. ha. dog maksimalt 4 agerhøns pr. ha.
4) På ejendomme uden landbrugsmæssigt dyrkede arealer samt på ejendomme med landbrugsmæssigt dyrkede arealer, som ikke indgik ved tildelingen af udtagningsrettigheder efter enkeltbetalingsordningen, såfremt der ikke udsættes flere end 7 fasaner/agerhøns pr. ha. dog maksimalt 4 agerhøns pr. ha.
Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder ikke for udsætning af gråand (Anas platyrhynchos) i ferske vande, såfremt der ikke udsættes mere end 1 ælling pr. 150 m2 eller 1 voksen and pr. 300 m2 åben ubevokset vandflade, og såfremt fuglene udsættes i tiden fra 1. april – 31. juli.
Stk. 4. Den i stk. 2, nr. 3, nævnte biotopplan anmeldes i Miljøstyrelsens digitale indberetningssystem hvert år inden den 1. maj. Biotopplanen kan omfatte en eller flere ejendomme eller dele heraf med samme ejer eller bruger. Ved beregning af biotopplan-ejendommens samlede areal indgår alle sammenhængende arealer, bortset fra søer med åbne vandflader over 1 ha. En biotopplan-ejendom har sammenhængende arealer, når arealerne ikke er adskilt af fremmede arealer eller af veje og jernbaner, som ikke må krydses.
Stk. 5. Udsætning af flere end 100 fugle forudsætter, at den eller de ansvarlige for udsætningen har gennemgået et af Miljøstyrelsen godkendt kursus om udsætning af fuglevildt, der opfylder retningslinjerne fastsat i bilag 3 til bekendtgørelsen.
Stk. 6. Udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder skal senest 1 uge efter udsætningen indberettes i Miljøstyrelsens digitale indberetningssystem.
Kapitel 7
Oplysningspligt og sagsbehandlingsregler vedrørende fugleudsætningskurser
§ 15. En person eller juridisk person som er godkendt af Miljøstyrelsen til at afholde fugleudsætningskursus betragtes som tjenesteudbyder. Ved tjenestemodtager forstås enhver som deltager i eller ønsker at deltage i et fugleudsætningskursus omfattet af § 14, stk. 5.
Stk. 2. Udbyderen af fugleudsætningskurser skal oplyse tjenestemodtagere om kontaktoplysninger til Miljøstyrelsen eller til Erhvervs- og Vækstministeriets elektroniske kontaktpunkt (kvikskranke), jf. § 16 i lov om tjenesteydelser i det indre marked.
Stk. 3. Oplysningerne skal gøres tilgængelige eller meddeles klart og entydigt og i god tid inden kontraktens indgåelse eller inden udførelse af tjenesteydelsen, hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale.
§ 16. Miljøstyrelsen fastsætter og offentliggør sagsbehandlingsfrister for godkendelse af fugleudsætningskurser efter § 14, stk. 5. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor ansøger har indsendt alle de oplysninger, det påhviler denne at indsende.
Stk. 2. Fristen i stk. 1, kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Miljøstyrelsen begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til ansøgeren inden udløbet af fristen i stk. 1.
Stk. 3. Hvis Miljøstyrelsen ikke har truffet og meddelt afgørelse inden udløbet af fristerne i stk. 1 og 2, betyder det ikke, at ansøgeren kan anse ansøgningen for imødekommet.
§ 17. Når Miljøstyrelsen modtager en ansøgning om godkendelse, sender Miljøstyrelsen hurtigst muligt en kvittering til ansøgeren med oplysning om
1) den offentliggjorte frist for afgørelsen og muligheden for forlængelse af fristen én gang, jf. § 16, stk. 1 og 2,
2) at ansøgeren ikke kan betragte ansøgning om godkendelse for imødekommet, selv om afgørelsen ikke er truffet og meddelt inden fristens udløb, jf. § 16, stk. 3, og
3) klagemuligheder.
Kapitel 8
Dispensation, klageadgang m.v.
§ 18. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddene i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Miljøstyrelsens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Miljøstyrelsen kan ændre bilag 2 og 3.
Kapitel 9
Straf og ikrafttræden
§ 19. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af § 1, stk. 1, §§ 2-5, § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, §§ 8-11, § 12, § 13, § 14, stk. 1-3 og 5-6, og § 15, stk. 2, med bøde.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 12-13 træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1439 af 21. november 2016 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber ophæves.
Miljø- og Fødevareministeriet, den 19. december 2017
Esben Lunde Larsen
/ Hans Christian Karsten
Bilag 1
Motorbådsjagtfrie områder
Jagt fra motordrevet fartøj og sejlads med ladt skydevåben i sådanne fartøjer må ikke finde sted i følgende dele af fiskeriterritoriet:
1. Jylland
1) Den østlige del af Limfjorden, mod vest afgrænset af Aggersundbroen og mod øst af færgeruten mellem Egense og Hals.
2) Den vestlige del af Limfjorden mellem Oddesund-broen og henholdsvis færgeruten over Feggesund og en ret linje i nord-sydgående retning fra Glyngøre Havn til sydspidsen af odden på østsiden af Klosterfjorden ved Nykøbing Mors.
3) Den sydlige del af Limfjorden, mod nordvest afgrænset af rette linjer mellem henholdsvis Knudshoved på Fur og Sæbygård Hage og fra Færkør Odde på Fur til Livøs vestligste punkt og mod nord af en ret linje mellem havnen på Livø og Rønbjerg Havn.
4) Mariager Fjord, mod øst afgrænset af en ret nord-sydgående linje fra Als Odde til det nordøstligste punkt af de inddæmmede arealer ved Hestetørv.
5) Randers Fjord, mod nordøst afgrænset af færgeruten ved Udbyhøj.
6) Stadil Fjord.
7) Ringkøbing Fjord.
8) Horsens Fjord, mod øst afgrænset af dæmningen til Alrø, en ret linje fra det sydøstligste punkt på Alrø til det nordligste punkt på Hjarnø samt af færgeruten mellem Snaptun og Hjarnø.
9) Vejle Fjord, afgrænset mod øst af en ret linje mellem Træskohage og Mørkholt Hage.
10) Haderslev Fjord, mod øst afgrænset af en ret linje fra Stagodde til Ørbyhage.
11) Genner Bugt, mod øst afgrænset af en ret linje fra Sønderballe Hoved til Gl. Færge på fjordens sydside.
12) Åbenrå Fjord, mod øst afgrænset af en ret linje fra Skarrerev til Felsbæk Mølle.
13) Als Fjord, Alssund og Augustenborg Fjord mod nord afgrænset af en ret linje fra Varnæs Hoved til Hellesøe gård på Als og mod syd af en ret linje over Alssund ved Sønderborg Slot.
14) Hørup Hav, mod vest afgrænset af en ret linje fra det nordligste punkt på Kegnæs (Torshoved) til odden (Trillen) sydvest for Hørup Hav.
15) Flensborg Fjord og Nybøl Nor, mod øst afgrænset af en ret linje fra Borreshoved til den dansk-tyske grænse i retning mod Neukirchen Fyr.
2. Fyn
16) Farvandet omkring Mejlø m.v., mod vest afgrænset af en ret linje fra Korshavn Fyr til Langø Hoved.
17) Kerteminde Nor, mod øst afgrænset af havneindløbet.
18) Lillebælt nord og øst for Bågø afgrænset mod vest og syd af rette linjer fra det sydvestligste punkt på Wedellsborg Hoved til det nordligste punkt på Egeholm og fra fyret på sydspidsen af Bågø til det nordvestligste punkt på Torø.
19) Nyborg Fjord, mod sydøst afgrænset af en ret linje fra Slipshavn til nordøsthjørnet af Kajbjerg Skov.
20) Helnæs Bugt, mod sydvest afgrænset af en ret linje til det østligste punkt på Helnæs til Bøjden Færgehavn.
21) Fåborg Fjord, mod øst afgrænset af en ret linje fra Nabbe til østspidsen af Holmene på Bjørnø og mod syd af en ret linje fra Dyreborg til Bjørnø.
22) Svendborg Sund m.v., mod øst afgrænset af en ret linje over Skårupøre Sund fra Øgavl på Turø til den nordfor liggende Magårds Odde på Fyn, mod vest af en ret linje fra Lehnskov Huse til nordvestpunktet af Vornæs Skov og mod syd af en ret linje fra sydvestpunktet på Turø til sømærket på Slotshage, Tåsinge.
3. Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm
23) Lammefjord, mod øst afgrænset af en ret linje fra Kongsøre Næbbe til Svovlsbjerg.
24) I den danske del af farvandet øst for Sjælland mellem breddegraderne ved Kronborgpynten og Aflandshage (56 grader 02,4’N og 55 grader 33,3’N).
25) Roskilde Fjord, mod nordvest afgrænset af færgeruten mellem Sølager og Kulhuse.
26) Holbæk Fjord og Indre Bredning, mod nord afgrænset af rette linjer fra nordøsthjørnet af Hønsehalsen Skov til det vestligste punkt på Orø og fra det nordligste punkt på Orø til Kyndbyværket.
27) Reersø Vejle, mod syd afgrænset af en ret linje fra Reersø Havn til Dalby Strand.
28) Korsør Nor.
29) Bugten Koben afgrænset mod vest af en ret linje fra det vestligste punkt på Ørnehoved ved Stigsnæs til det vestligste punkt på kysten ved Gedehave.
30) Karrebæk Fjord, Krageholms Strøm og Dybsø Fjord, mod vest afgrænset af rette linjer over de vestlige molehoveder i Karrebæksminde Havn, fra det sydligste punkt på Enø til Dybsø i retningen stik øst og fra det sydligste punkt på Dybsø i retning stik øst til Svinø.
31) Præstø Fjord og Noret, mod øst afgrænset af en ret linje fra det sydøstligste punkt på Præstø Fed til det vestligste punkt på odden ved Kohave Gård.
32) Avnø Fjord afgrænset mod vest af en ret linje fra nordkanten af bevoksningen ved Belselundvej nord for fjorden til Draget på Knudshoved Odde.
33) Stege Nor.
34) Storstrømmen, mod vest afgrænset af Farøbroerne, mod syd af en ret linje over Sortsø Gab fra det østligste punkt på Farnæs til fyret på Bogø, samt af dæmningen mellem Bogø og Møn og mod nordøst af broen over Ulvsund fra Kalvehave til Møn.
35) Guldborgsund, mod nord afgrænset af Guldborgsund-broen og mod syd af en ret linje fra Ørsodde til Gedsergård Bro.
Bilag 2
Retningslinjer for biotopplaner ved udsætning af agerhøns og fasaner
Nedenfor er angivet retningslinjer for udarbejdelse af biotopplaner ved udsætning af agerhøns og fasaner på ejendomme med landbrugsmæssigt dyrkede arealer, jf. § 14, stk. 2, nr. 3. Retningslinjerne er nærmere beskrevet i “Vejledning om udarbejdelse af biotopplaner og udsætning af fasaner og agerhøns”.
Definitioner
Biotopplan: Plan, der har til formål at etablere nye og/eller forbedre eksisterende biotoper for at øge omfanget og forbedre kvaliteten af vildtlevende fugles og pattedyrs levesteder, herunder livsvilkårene for den naturlige flora og fauna, og som minimum opfylder retningslinjerne angivet nedenfor.
En biotopplan anses for gennemført: De tiltag biotopplanen angiver, er gennemført i naturen senest den 1. juni i ansøgningsåret således, at tiltagene har eller kan have en reel betydning for vildtets levesteder.
Biotopplan-ejendom: Den ejendom/de ejendomme/det areal/de arealer, der indgår ved beregningen af det tilladte antal udsatte agerhøns og fasaner, og af biotopplan-arealernes størrelse.
Biotopplan-areal: Det areal/de arealer bestående af non food lavskov, dyrkede og udyrkede landbrugsarealer samt udyrkede bræmmer, hvor biotopplantiltag kan udføres.
Ved »ejendom«, i denne bekendtgørelse, skal forstås sammenhængende arealer med samme ejer.
Ved »bruger« skal, i denne bekendtgørelse, forstås en forpagter, der i forpagtningen har jagtretten med.
Ved »fugle«, i dette bilag, skal forstås fasaner og agerhøns.
Betingelser for udsætning
En biotopplan kan gælde for henholdsvis 1, 3 eller 5 år ad gangen. Betingelsen for udsætning af mere end 1 fugl pr. ha. er, at der til Miljøstyrelsen er anmeldt og gennemført en biotopplan for ejendommen efter nedenstående retningslinjer. Undtaget denne bestemmelse er ejendomme under 100 ha., hvor det, uden udarbejdelse af biotopplan, er tilladt at udsætte maksimalt 100 fugle. For ejendomme med biotopplaner er det tilladt at udsætte maksimalt 7 fugle pr. ha. heraf maksimalt 4 agerhøns pr. ha. Undtaget er ejendomme som forud for en 5-årig biotopplan har anmeldt og gennemført en biotopplan for ejendommen de forudgående 2 år. Herved sikres det, at ejendommen har den fornødne erfaring med etablering af biotopplantiltag og udsætning af et større antal fugle. Sådanne ejendomme vil under særlige vilkår kunne udsætte 8-12 fugle pr. ha. heraf maksimalt 4 agerhøns pr. ha.
Kravet om biotopplaner gælder kun for de landbrugsmæssigt dyrkede arealer anmeldt under enkeltbetalingsordningen. Dette indebærer, at ejendomme, der ikke indeholder landbrugsarealer, f.eks. ejendomme, der kun består af skov eller andre arealer, som moser, krat eller lignende, ikke er omfattet af kravet om biotopplaner ved udsætning af fasaner og agerhøns. På ejendomme der består af skov eller andre arealer, som moser, krat eller lignende og landbrugsmæssigt dyrkede arealer på mindre end 22 ha, d.v.s. landbrugsmæssigt dyrkede arealer, som ikke indgik ved tildelingen af udtagningsrettigheder efter enkeltbetalingsordningen, kan der uden biotopplan udsættes 7 fugle pr. ha. heraf maksimalt 4 agerhøns pr. ha. på den ikke landbrugsmæssigt dyrkede del og 1 fugl pr. ha. på den landsbrugsmæssigt dyrkede del af arealet.
Arealer der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, samt permanent græs, kan medregnes som arealer bestående af skov, moser, krat el.lign., jf. ovenfor.
For at opfylde kravet om biotopplaner i relation til udsætning af op til 7 fugle pr. ha., skal der for 1-årige biotopplaner opnås en samlet pointsum på minimum 100 for alle tiltag. For 3-årige biotopplaner opnås en samlet pointsum på minimum 85 for alle tiltag. Pointtildelingen fremgår i dette bilag optrykte skema.
For at opfylde kravet om biotopplaner i relation til udsætning af 8-12 fugle pr. ha., skal der udover minimumskravet om 85 eller 100 point opnås en samlet pointsum for alle tiltag i dette bilag optrykte skema for pointtildeling af 5-årige biotopplantiltag jævnfør nedenstående:
110 point giver mulighed for at udsætte op til 8 fugle
120 point giver mulighed for at udsætte op til 9 fugle
130 point giver mulighed for at udsætte op til 10 fugle
140 point giver mulighed for at udsætte op til 11 fugle
150 point giver mulighed for at udsætte op til 12 fugle
Ved udsætning af 8-12 fugle pr. ha. er det et krav at biotopplanen er 5-årig for de tiltag, som ligger udover de første 100 point.
Udsætning af fugle skal senest 1 uge efter udsætningen indberettes til Miljøstyrelsens digitale indberetningssystem.
En biotopplan kan omfatte en eller flere ejendomme eller dele heraf med samme ejer/bruger, under forudsætning af, at arealerne er sammenhængende (biotopplan-ejendommen). Ved beregning af biotopplan-ejendommens samlede areal (antallet af ha.) indgår alle sammenhængende arealer, bortset fra søer med åbne vandflader over 1 ha. En biotopplan-ejendom har sammenhængende arealer, når arealerne ikke er adskilt af fremmede arealer eller af veje og jernbaner, som ikke må krydses. Principperne fastlagt i Lov om jagt og vildtforvaltning § 18 anvendes ved vurderingen.
Biotopplan-arealerne skal placeres, så de medfører en forbedring af naturindholdet, således at placeringen sker under nødvendig hensyntagen til mikroklima (sol- og læforhold etc.) og enten danner korridorer mellem eksisterende levesteder for vildtet, naturområder og -elementer eller understøtter disse, f.eks. ved placering i forbindelse med levende hegn, skovbryn, markskel, vandløb, vådområder etc.
Biotopplanens tiltag skal målrettes mindst 4 arter/artsgrupper, hvoraf mindst 2 er ikke-jagtbare.
Biotopplanens indhold
Biotopplanen skal som minimum indeholde følgende elementer:
1) Udpegning af biotopplan-ejendommens samlede arealer og gennemførte/planlagte biotopplantiltag på opdaterede markkort. Markkort skal have en max. størrelse 1:10 000.
2) Kort beskrivelse og nummerering af det enkelte biotopplantiltag der gennemføres på biotopplan-ejendommens areal. For det enkelte tiltag skal størrelse (antal/areal/længde) angives på kortbilag.
3) Oplysning om, hvorvidt den udvidede adgang til at opsætte rævefælder forventes anvendt på biotopplan-ejendommen, jf. Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om vildtskader § 5, stk. 3.
4) Angivelse af navn, adresse og telefonnummer på den person, der har ansvaret for udsætningen.
Biotopplanen anmeldes til Miljøstyrelsen inden den 1. maj. Anmeldelse skal ske til Miljøstyrelsens digitale indberetningssystem. Anmeldelse kan foretages på ejerens/brugerens vegne af f.eks. en landbrugs- eller skovbrugskonsulent. Ved anmeldelsen indestår ejeren/brugeren for, at biotopplanen som minimum opfylder de retningslinjer, der fremgår nedenfor.
Når en biotopplan er anmeldt og gennemført, skal biotopplan-arealerne, og de anmeldte tiltag på biotopplan-arealerne, opretholdes i minimum den valgte periode (1, 3 eller 5 år) under hensynstagen til omlæggelse af eksisterende tiltag umiddelbart inden efterfølgende biotopplananmeldelse. Undtaget herfor er lærkepletter, sprøjte- og gødningsfrie randzoner og kyllingestriber, som skal opretholdes til og med høst samt efterafgrøder som skal opretholdes til den 20. februar.
Ansvar for anmeldelse og indberetning m.m.
Det er ejendommens ejer, der som udgangspunkt har ansvaret for anmeldelse og gennemførelse af biotopplanen. Hvis biotopplan-ejendommen er bortforpagtet med jagtretten, kan det aftales, at det er forpagteren, der har ansvaret for at anmelde og gennemføre biotopplanen. Hvis der er indgået aftale om jagtleje, kan det aftales skriftligt, at jagtlejer har ansvaret for udsætning af fugle. Det er den, der har udsætningsansvaret, der ligeledes er ansvarlig for indberetning til Miljøstyrelsen, hvor der uden biotopplan er udsat mere end 1 fugl/ha. Indberetning skal ske til Miljøstyrelsens digitale indberetningssystem.
Monitering m.m.
Miljøstyrelsen udtager årligt 5-10 % af biotopplanerne til Naturstyrelsens kontrol af, om biotopplanerne er gennemført i overensstemmelse med retningslinjerne for udarbejdelse af biotopplaner.
Med henblik på at gennemføre en stikprøvevis kontrol har Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen eller personer, der af miljø- og fødevareministeren er bemyndiget hertil, jf. lov om jagt og vildtforvaltning § 50 adgang til ejendomme, for hvilke der er anmeldt biotopplaner. Der skal så vidt muligt ske forudgående meddelelse til ejeren. Resultatet af kontrollen rapporteres til Miljøstyrelsen og ejendommens ejer.
Udsætning af mere end 100 stk. fuglevildt (fasaner, agerhøns og gråænder) forudsætter, at den for udsætningen ansvarlige person har gennemført et kursus om udsætning og fældefangst, hvis indhold er fastsat af Miljøstyrelsen, jf. bilag 3.
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Overordnede kommentarer til pointsystem
Biotopplaner inddeles i 3 typer (1-, 3- og 5-årige).
1-årige biotopplaner skal opfylde kravene på en samlet pointsum på minimum 100 for alle tiltag, jf. ovenstående skema.
3-årige biotopplaner skal opfylde kravene på en samlet pointsum på minimum 85 for alle tiltag, jf. ovenstående skema, som følge af en mere kontinuerlig biotopplan.
5-årige biotopplaner gælder for 5 år ad gangen for den pointsum som ligger udover kravet om minimum 100 point. For de 5-årige biotopplaner skal alle tiltag op til 100 point opretholdes 1 eller 3 år ad gangen, og tiltag fra 101-150 skal opretholdes 5 år ad gangen. De tiltag som i skemaet er markeret under “5-årige tiltag” kan alene benyttes for den pointsum, som ligger udover kravet om minimum 100 – eller 85 point.
For at inddrage flere tiltag ved opnåelse af en samlet pointsum på minimum 100 point, og sikre en bredere indsats i biotopplanen gælder, at de enkelte tiltag har en maksimal pointsum de kan bidrage med. Der skal dermed anvendes min. 3 tiltag for at pointkravet til en biotopplan opfyldes. Undtaget er den del af de 5-årige biotopplaner, hvor yderligere tiltag etableret i forbindelse med krav om 110-150 point er gældende. For disse ekstra tiltag er der ingen øvre pointgrænse.
Der er i pointsystemet taget højde for, at en enhed på f.eks. 100 m insektvold, betyder mere på en lille ejendom end på en stor. For alle tiltagene sker der derfor en forholdsmæssig afkortning i pointtildelingen. Point-summen beregnes som følger:
Summen af point for tiltagene x 100 ha. / biotopplanejendommens areal i ha.
Biotopplantiltag
Lodsejeren kan gennem disse tiltag opfylde kravene til biotopplaner.
Ad 1. Vegetationsstriber i midtmark:
Kan bestå af naturlig vegetation (udyrket areal) og/eller vildtstriber. Ved vildtstriber forstås striber som er tilsået med vildt- og bivenlige plantearter. Som vildt- og bivenlige plantearter kan anvendes alle plantearter, dog ikke traditionelle afgrøder i ren bestand såvel som permanente afgrøder. Permanente afgrøder er f.eks. elefantgræs, stauder samt træer og buske, herunder lavskov.
Vildtstriberne må ikke isås med kulturgræsser, som f.eks. rajgræs og rødsvingel.
Vegetationsstriben skal være min 3 m bred, og skal placeres inde i dyrkningsfladen, således at der som gennemsnit er min. 40 m til kanten af det dyrkede areal og mellem flere sådanne arealer i samme mark.
Reglen er ikke til hinder for at etablere korridorer eller sammenhæng mellem forskellige naturelementer.
Må ikke gødskes eller sprøjtes. Der må dog anvendes selektive midler, med henblik på bekæmpelse af f.eks. kæmpebjørneklo, brændenælder, tidsler og flyvehavre. Ved 3- og 5-årige biotopplaner kan maksimalt 30% af tiltaget omlægges årligt.
Ad 2. Vegetationsstriber:
Skal etableres langs søer, vandløb, kystlinjer, vådområder, levende hegn, skovbryn, markskel, diger, fortidsminder, beplantning, vegetationsstriber og lign.
Kan bestå af naturlig vegetation (udyrket areal) og/eller vildtstriber. Ved vildtstriber forstås striber som er tilsået med vildt- og bivenlige plantearter. Som vildt- og bivenlige plantearter kan anvendes alle plantearter, dog ikke traditionelle afgrøder i ren bestand eller permanente afgrøder. Permanente afgrøder er f.eks. elefantgræs, stauder samt træer og buske, herunder lavskov. Vildtstriberne må ikke isås med kulturgræsser, som f.eks. rajgræs og rødsvingel.
Vegetationsstriben skal være minimum 3 m bred.
Hvis der er flere striber på et areal, skal mellemrummene mellem striberne være min. 10 m. Må ikke gødskes eller sprøjtes. Der må dog anvendes selektive midler, med henblik på bekæmpelse af f.eks. kæmpebjørneklo, brændenælder, tidsler og flyvehavre. Ved 3- og 5-årige biotopplaner kan maksimalt 30% af tiltaget omlægges årligt.
Ad 3. Sprøjte- og gødningsfri randzoner:
Følger produktionsarealer og skal være minimum 6 m brede. Sprøjte- og gødningsfri randzoner kan ikke lægges i andre biotopplantiltag (medmindre andet er angivet i det enkelte tiltag) og omkring græsarealer i og udenfor omdrift. Skal opretholdes i biotopplanen fra såning og frem til høst.
Ad 4. Græsbræmmer som fodpose:
Fodpose langs søer, vandløb, kystlinjer, vådområder, levende hegn, skovbryn, markskel, diger, fortidsminder, beplantning, vegetationsstriber og lign. som primært skal bestå af græsser og urtevegetation.
Fodposen skal være min. 2 m bred. Min. 50 % af strækningen skal være placeret således, at fodposen er soleksponeret.
Fodposen må ikke gødskes eller sprøjtes. Der må dog anvendes selektive midler, med henblik på bekæmpelse af f.eks. kæmpebjørneklo, brændenælder, tidsler og flyvehavre.
Ad 5. Barjordsstriber:
Barjordsstriber skal udlægges langs med f.eks. søer, vandløb, kystlinjer, vådområder, levende hegn, skovbryn, markskel, diger, fortidsminder, beplantning, vegetationsstriber og naturarealer. Mindst 50 % af strækningen skal være placeret således, at striben er soleksponeret. Striberne skal være min. 1 m. bred og må maksimalt have et plantedække på 20% over en strækning på 100 meter.
Ad 6. Tætslåede vegetationsstriber:
Ved slåning skal vegetationen løbende holdes helt kort, dvs. hyppig slåning i maj-juni, således at vegetationen ikke kan anvendes som redeskjul. Striberne skal være min. 2 m brede og maks. 6 m brede. Der skal være min. 20 m mellem striberne.
Ad 7 Insektvolde:
Insektvolde tilsås med tuegræsser. Insektvolde skal placeres, så der er min. 20 m mellem voldene, og min. 50 % af strækningen skal være placeret således, at insektvolden er soleksponeret. Insektvolde skal kunne etableres med alm. landbrugsmaskiner, og fjernes igen med samme. Insektvolden skal være min. 1 m bred ved foden af volden. Insektvolde må ikke gødskes eller sprøjtes. Der må dog anvendes selektive midler, med henblik på bekæmpelse af f.eks. kæmpebjørneklo, brændenælder, tidsler og flyvehavre.
Ad 8. Kombination af 3 tiltag: tiltag 1 samt 3-7 samlet:
Hvis man kombinerer mindst 3 af tiltagene 1 og 3-7, dvs. lægger dem ved siden af hinanden, gives en ekstra bonus, da den biologiske effekt af tiltagene øges ved sammenkædning af disse.
Ad 9. Kombination af 3 tiltag: tiltag 2 samt 3-7 samlet:
Hvis man kombinerer mindst 3 af tiltagene 2 og 3-7, dvs. lægger dem ved siden af hinanden, gives en ekstra bonus, da den biologiske effekt af tiltagene øges ved sammenkædning af disse.
Ad 10. Kyllingestriber:
I forbindelse med såning af afgrøder anlægges der »kyllingestriber« med 30 % udsæds-mængde langs søer, vandløb, kystlinjer, vådområder, levende hegn, skovbryn, markskel, diger, fortidsminder, beplantning, vegetationsstriber og lign. .
Tiltaget skal som minimum være 3 m bredt og skal kombineres, med tiltag 3 (Sprøjte og gødningsfri randzone) for at være pointgivende (dvs. begge tiltag er pointgivende).
En forudsætning for at få tiltaget godkendt ved kontrol er, at der tydeligt kan observeres en reduceret udsædsmængde i striben i forhold til resten af markafgrøden.
Ad 11. Lærkepletter:
Lærkepletter er tørre pletter i en tilsået mark, hvor der ikke er etableret plantedække. For at opnå en effekt skal felterne mindst være 16 kvadratmeter, og der skal udlægges to lærkepletter indenfor 1 ha. Lærkepletterne placeres midt i marken og mindst 40 m til kanten af det dyrkede areal. Kan kombineres med tiltag 1 (vegetationsstriber i midtmark) – dvs. at lærkepletter kan anlægges i midtmarksstriber så begge tiltag samtidigt er pointgivende. Skal opretholdes i biotopplanen frem til høst. Må ikke gødskes eller sprøjtes.
Ad 12. Vibelavninger:
Vibelavninger er områder i en tilsået mark, hvor der ikke er etableret plantedække. For at opnå en effekt skal felterne mindst være 16 m2, og der kan udlægges 1 vibelavning indenfor 1 ha. Vibelavningerne skal placeres midt i marken og mindst 40 m til kanten af det dyrkede areal. Kan kombineres med tiltag 1 (vegetationsstriber i midtmark) – dvs. at vibelavninger kan anlægges i midtmarksstriber, så begge tiltag samtidigt er pointgivende. Skal opretholdes i biotopplanen frem til høst. Må ikke gødskes eller sprøjtes.
Ad 13. Lysåben vegetation/arronderinger:
Arrondering forstås som f. eks. arrondering af hjørner og kanter i marken.
Kan bestå af græsarealer, naturlig vegetation (udyrket areal) og/eller vildtstriber.
Ved græsarealer forstås arealer som primært består af græs som plejes ved enten afgræsning eller høslet således, at vegetationen holdes kort.
Ved vildtstriber forstås striber som er tilsået med vildt- og bivenlige plantearter. Som vildt- og bivenlige plantearter kan anvendes alle plantearter, som ikke betegnes som traditionelle afgrøder i renbestand eller permanente afgrøder. Permanente afgrøder er f.eks. elefantgræs, stauder samt træer og buske, herunder lavskov. Lysåben vegetation/arronderingerne må ikke isås med kulturgræsser, som f.eks. rajgræs og rødsvingel.
Ad 14. Efterafgrøder:
Anlægges efter gældende regler hvad angår efterafgrøder. Efterafgrøde kan være korsblomstrede afgrøder som f. eks. olieræddike, gul sennep, cikorie eller græs og kornafgrøder. Majs kan ikke benyttes som efterafgrøde.
Etablerede efterafgrøder skal ligge vinteren over til den 20. februar og må ikke nedsprøjtes i perioden.
Ad 15. Etablering af træ- og buskbevoksninger:
Træ- og buskbevoksninger (remiser) skal etableres med hjemmehørende træer og buske. Tiltaget medregnes i biotopplanarealet med maksimalt 0,5 ha. pr. bevoksning. Der skal være mindst 50 m. mellem træ- og buskbevoksningerne samt skov. Tiltaget kan ligge i forbindelse med levende hegn. Tiltaget er pointgivende i 5 år fra anlæggelsesåret.
Ad 16. Træ og buskbevoksninger:
Eksisterende træ- og buskbevoksninger skal bl.a. plejes og vedligeholdes ved udtynding og nedskæring af ikke hjemmehørende træer og buske, med henblik på, at bevoksningen senest 10 år efter etablering/opstart af pleje/vedligehold består af min. 75 % hjemmehørende arter.
Dødt og nedskåret ved efterlades så vidt muligt i forbindelse med udtynding. Pleje og vedligehold skal sikre, at træ- og buskbevoksningerne fremstår attraktive som leve-, dækning-. fouragerings- og ynglested for den naturlige markfauna.
Beplantningen skal suppleres med minimum to af biotopplantiltag 2-7 for at udløse point. Disse supplerende tiltag udløser samtidig selvstændige point.
Ad 17. Etablering af levende hegn og linjeformede markopdelinger:
Tiltaget gælder etablering af levende hegn, diger, markskel og andre linjeformede markopdelinger (f.eks. grøfter, veje m.v.). Elementet (hegnet, skellet m.v.) skal have en bredde på min. 2 m med naturlig bevoksning.
Nye biotopforbedrende levende hegn skal etableres af hjemmehørende arter. Ved hegn på 3 rækker eller mere etableres åbninger i beplantningen for hver 50 m. Tiltaget er pointgivende i 5 år fra anlæggelsesåret.
Ad 18. Levende hegn og linjeformede markopdelinger:
Tiltaget gælder levende hegn, diger, markskel og andre linjeformede markopdelinger (f.eks. grøfter, veje m.v.). Elementet (hegnet, skellet m.v.) skal have en bredde på min. 2 m med naturlig bevoksning.
For levende hegn skal bevoksningen senest 10 år efter etablering/opstart af pleje/vedligehold nås et niveau for hjemmehørende arter på min. 75 %. Dødt og nedskåret ved efterlades så vidt muligt i forbindelse med udtynding.
For diger, markskel og andre linjeformede markopdelinger (f.eks. grøfter, veje m.v.) kan der frit foretages vedligehold og pleje.
Tiltaget skal suppleres med minimum to af biotopplantiltag 2-7 for at udløse point. Disse supplerende tiltag udløser samtidig selvstændige point.
Ad 19. Etablering af skov:
Opfylder regler for skovrejsning, og skal opfylde kravene for at få tilskud under skovrejsningsordningerne. Tiltaget er pointgivende i 5 år fra anlæggelsesåret.
Ad 20. Etablering af søer:
Søer fra 600 m2. Opfylder Naturstyrelsens regler for tilskud til etablering af søer. Søer skal etableres i dyrkningsfladen for at give point i biotopplansammenhæng. Tiltaget skal altid forsynes med en udyrket bufferzone på mindst 10 m mellem dyrket jord og søen – biotopplantiltag i forbindelse hermed udløser samtidig selvstændige point. 50 % af bufferzonene skal holdes lavtvoksende og soleksponeret. Tiltaget er pointgivende i 5 år fra anlæggelsesåret.
Ad 21. Søer:
Søer fra 600 m2. Søer skal være placeret i dyrkningsfladen for at give point i biotopplansammenhæng. Tiltaget skal altid forsynes med en udyrket bufferzone på mindst 10 m mellem dyrket jord og søen – biotopplantiltag i forbindelse hermed udløser samtidig selvstændige point. 50 % af bufferzonene skal holdes lavtvoksende og soleksponeret.
Ad 22. Genåbning af rørlagte grøfter og vandløb:
Ved genåbning af rørlagte grøfter forstås reetablering af oprindelige vandførende kanaler m.v., således at rørene fjernes og vandet igen fritlægges. Tiltaget er pointgivende i 5 år fra anlæggelsesåret.
Ad 23. Stenbunker:
Stenbunker er større bunker af marksten som ligger soleksponeret. Bunkerne skal minimum være 5 m2 i grundareal og minimum 1 meter høje.
Tiltaget skal suppleres med minimum to af biotopplantiltag 2-7 for at udløse point. Disse supplerende tiltag udløser samtidig selvstændige point. Stenbunken kan efter placering kombineres med tiltag 15, 16, 17, 18, 20 og 21 samt tilhørende krav om supplerende tiltag.
Ad 24.
Redekasser er opsætning af redekasser til fuglearter som opfylder kravene i “Vejledning om udarbejdelse af biotopplaner og udsætning af fasaner og agerhøns “.
Ad 25.
Har en biotopplanejendom udarbejdet en naturplan, som i detaljer beskriver ejendommens naturindhold og fremadrettede målsætning og anbefalinger til forbedring af naturindholdet vil en sådan være pointgivende, såfremt biotopplantiltagene søger at understøtte naturplanens målsætninger og anbefalinger. Det er afgørende, at en sådan naturplan søger at fremme naturindholdet på biotopplaneje
Bilag 3
Krav til undervisningsplan for personer, der beskæftiger sig med udsætning af fuglevildt
Ifølge § 12, stk. 5, forudsætter udsætning af fuglevildt (flere end 100 stk. fasaner, agerhøns eller gråænder), at den for udsætningen ansvarlige person/personer skal have gennemgået et af Miljøstyrelsen godkendt kursus i udsætning af fuglevildt, hvis indhold er fastsat af styrelsen efter vejledning fra Vildtforvaltningsrådet.
Kurset skal være gennemført inden den pågældende overtager ansvaret for udsætning af vildtfugle.
Kravet træder i kraft 1. januar 2008 for udsætning af gråænder og 1. januar 2010 for udsætning af fasaner og agerhøns.
Kurset skal som minimum indeholde følgende elementer:
Gennemgang af relevant lovgivning omkring, jagt og regulering, dyrevelfærd, dyre- og jagtetik og natur- og miljøbeskyttelse. (Udsætning af gråænder, fasaner eller agerhøns).
Gennemgang af relevant lovgivning omkring brak og god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). (Udsætning af fasaner eller agerhøns).
Etiske regler vedrørende opdræt og udsætning af fuglevildt. (Udsætning af gråænder, fasaner eller agerhøns).
Markvildtets biologi, herunder vildtets krav til føde og dækning/redeskjul i det åbne land. (Udsætning af fasaner eller agerhøns).
Anvendelse af fælder og deres udformning og brug, herunder tilladelse til og brug af rævefælder. (Udsætning af gråænder, fasaner eller agerhøns).
Relevante regler under Fødevarestyrelsen og Landbrugstyrelsen. (Udsætning af gråænder, fasaner eller agerhøns).
Ekskursion til en ejendom, hvor implementeringen af en biotopplan er iværksat. (Udsætning af fasaner eller agerhøns).
Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt
I medfør af § 30, stk. 1, § 70, stk. 1 og 2, § 71, stk. 2, og § 89, stk. 3, i lov om
naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1578 af 8. december 2015, § 6, stk. 1, 4 og
7, § 6 a, stk. 3, § 12, § 49, stk. 1, § 49, stk. 3, § 52, stk. 2, og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 350 af 26. marts 2016 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter følgende:
1) De fuglearter, som i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, hvor traktaten om Den Europæiske Union finder anvendelse.
2) De pattedyr, krybdyr, fisk, padder og hvirvelløse dyr (invertebrater), der fremgår af bilag 1.
3) De planter, der fremgår af bilag 2.
4) De dyr, der fremgår af bilag 3.
Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter også pattedyr og fugle, som er udsat eller er undsluppet menneskelig varetægt, og som har etableret vildtlevende, reproducerende bestande i naturen, medmindre de traditionelt betragtes som husdyr.
Stk. 3. Bestemmelserne om dyr omfatter disse i alle deres livsstadier samt for dele og produkter af disse.
Stk. 4. Bestemmelserne om planter omfatter planter i alle livsstadier og dele og produkter heraf.
Stk. 5. Bestemmelserne om vildt omfatter pattedyr og fugle, herunder trækfugle, som er naturligt forekommende i den danske natur.
§ 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke:
1) dyr, der er landbrugsmæssigt opdrættet, jf. lov nr. 814 af 14. juli 2012 om hold af dyr, eller
2 ) dyr, som er opdrættet i fangenskab, og som er afkom af dyr, der er lovligt erhvervet.
§ 3. Fredning af de omfattede dyre- og plantearter består af de forbud, som er fastsat i kapitel 2-4.
Stk. 2. Beskyttelse af vildt, der ikke er fredet, er fastsat i kapitel 6.
Kapitel 2
Fredning af fugle, redetræer m.v. omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet
§ 4. For fugle omfattet af § 1, stk. 1, er der forbud mod forsætligt at dræbe eller indfange dem, uanset hvilken metode der anvendes, og at være i besiddelse af levende fugle.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for fuglearter, som det er tilladt at jage eller indfange i henhold til lov om jagt og vildtforvaltning eller regulere efter reglerne i bekendtgørelse om vildtskader.
§ 5. For fugle, omfattet af § 1, stk. 1, jf. stk. 3, er der forbud mod handel, transport med henblik på handel, opbevaring med henblik på handel, udbud til salg, konservering eller udstilling.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 omfatter tillige genkendelige dele af eller produkter fremstillet af disse fugle.
Stk. 3. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for fugle på bilag 4, forudsat at fuglene er blevet lovligt dræbt eller indfanget eller på anden måde lovligt erhvervet.
§ 6. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar-31. juli.
Stk. 2. Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar-31. august, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Ørnes, sort storks og rød glentes redetræer må ikke fældes.
Stk. 4. Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november-
31. august.
Stk. 5. Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april-31. august.
§ 7. Der er forbud mod import af levende fugle af de arter, der til enhver tid er omfattet af artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), fra lande uden for EU, medmindre importøren kan dokumentere, at de er opdrættet i fangenskab. Tilsvarende gælder for underarter af disse arter, uanset om underarterne ikke er naturligt forekommende i EU-medlemslandene.
Stk. 2. Handel med og forsendelse af levende fugle af de arter, der er nævnt i stk. 1, er kun tilladt, hvis fuglene er opdrættet i fangenskab. Ejeren skal på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings forlangende til enhver tid kunne dokumentere, at fuglene er opdrættet i fangenskab.
Dispensationer
§ 8. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan tillade indfangning af fasaner.
§ 9. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, for at
1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,
2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,
3) imødegå risiko for luftfartssikkerheden,
4) beskytte flora og fauna,
5 ) hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og vandområder,
6 ) tillade, på strengt kontrollerede betingelser, at indfange, besidde eller anvende bestemte arter af fugle i mindre mængder,
7) fremme forskning og undervisning,
8) genoprette en bestand, genudsætte eller opdrætte arter af fugle eller
9) tillade indsamling eller opbevaring af enheder af arter af fugle i et begrænset og specificeret antal og under strengt kontrollerede betingelser.
Stk. 2. I afgørelser om fravigelser efter stk. 1 skal Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning anføre
1) de arter, der er omfattet af undtagelserne,
2) de tilladte fangst- eller drabsmidler, -indretninger eller -metoder,
3) de risikovilkår samt de omstændigheder med hensyn til tid og sted, under hvilke sådanne afgørelser om fravigelser kan meddeles,
4) den myndighed, som har bemyndigelse til at erklære, at de fastsatte betingelser er opfyldt, og til at træffe afgørelse om hvilke midler, indretninger eller metoder, der kan bringes i anvendelse inden for hvilke grænser og af hvilke personer, og
5) den kontrol, der skal føres.
Stk. 3. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan i særlige tilfælde tillade fravigelser fra bestemmelserne i § 6 og § 7. Tilladelsen kan gives på vilkår.
Kapitel 3
Fredning af dyr og planter omfattet af habitatdirektivet, bilag IV
§ 10. For vildtlevende dyr, som er naturligt forekommende i den danske natur, og som er omfattet af bilag IV, jf. bilag 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), er der forbud mod
§ 11. For dyr og planter, der til enhver tid er omfattet af habitatdirektivets bilag IV eller af liste II over strengt beskyttede arter af dyr og planter i konventionen af 19. september 1979 om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder (Bern-konventionen), er der forbud mod opbevaring, transport, handel eller bytte, udbud til salg eller bytte, overdragelse, konservering eller udstilling af enheder, der er indsamlet i naturen.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke, hvis det kan godtgøres, at dyrene og planterne er erhvervet lovligt før den 1. marts 1991, for så vidt angår kamillebladet månerude og stilk-månerude dog før den 7. januar 1998, og for så vidt angår liden najade, tykskallet malermusling, stor ildfugl og mnemosyne dog før den 14. juni 2002.
Bestemmelser for vildt, der ikke er fredet efter kapitel 2-4
§ 25. Bestemmelserne i dette kapitel gælder for følgende:
1) Vildt, for hvilket der er fastsat jagttid efter jagt og vildtforvaltningsloven.
2 ) Vildt, der er omfattet af bekendtgørelse om vildtskader, bortset fra muldvarpe, studsmus og ægte mus, dog ikke brandmus.
§ 26. Der er forbud mod indfangning i naturen af vildt, der er omfattet af § 25.
§ 27. Handel med og transport af pattedyr, omfattet af § 25, er tilladt under forudsætning af, at de er lovligt nedlagt eller ombragt.
Stk. 2. Handel med og forsendelse af levende vildt, der er omfattet af § 25, må kun ske efter tilladelse fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.
§ 28. Den, der erhvervsmæssigt køber vildt, skal på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings forlangende kunne dokumentere, hvad der inden for de sidste 2 år er købt og fra hvem.
Kapitel 7
Pleje af tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel
§ 29. Tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel må uanset bestemmelserne i kapitel 2-4 plejes med henblik på genudsætning. Genudsætning skal ske, så snart det skønnes, at vildtet kan klare sig selv.
Stk. 2. Såfremt pleje ikke må antages at kunne føre til genudsætning inden for en periode på 6 måneder, skal vildtet aflives så hurtigt som muligt.
Stk. 3. Genudsætning af tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel skal så vidt muligt ske på artens oprindelige levested.
Stk. 4. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan i særlige tilfælde tillade fravigelser fra bestemmelserne i stk. 1 og 2. Tilladelsen kan gives på vilkår.
§ 30. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan bemyndige personer og virksomheder til at pleje tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel.
Stk. 2. Personer eller virksomheder, der har tilladelse til hold af fugle og pattedyr i medfør af regler udstedt efter § 6 i lov om jagt og vildtforvaltning, kan ikke bemyndiges til at pleje tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel efter stk. 1.
Stk. 3. Tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel af de arter, der er nævnt i bilag 6, som ikke omgående aflives, må kun plejes af en person eller virksomhed, der er bemyndiget i medfør af stk. 1.
§ 31. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan tilbagekalde bemyndigelsen efter
§ 30, stk. 1, hvis reglerne i lov om jagt og vildtforvaltning eller de regler, der er fastsat i medfør af loven, ikke overholdes. Det samme gælder, hvis Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning skønner, at det ikke længere er formålstjenligt at opretholde bemyndigelsen.
Bekendtgørelse om æg fra vilde fugle og registrering af ægsamlinger
I medfør af § 6, stk. 1 og 3, § 49, stk. 1 og 3, § 53 og § 54, stk. 3, i lov om jagt og
vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, og § 70, § 72, § 73, stk. 3 og 7, og § 89, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1578 af 8. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 350 af 26. marts 2016 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen:
Anvendelsesområde
§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter æg fra vilde fugle, som er naturligt forekommende i den danske natur, og æg fra andre vilde fugle, der til enhver tid er omfattet af artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (2009/147/EF), samt underarter af disse arter, uanset om underarterne ikke er naturligt forekommende i EU-medlemslandene.
Stk. 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse gælder også tomme æg samt dele og produkter af æg.
Stk. 3. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om æg fra arter omfattet af stk. 1.
Stk. 4. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan, når der er tvivl om, hvorvidt et æg er omfattet af stk. 1 eller af bilag 1 beslutte, at ægget skal anmeldes til registrering i Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.
Stk. 5. Bekendtgørelsen omfatter ikke æg omfattet af reglerne om landbrugsmæssigt opdræt af visse dyrearter.
Forbudsbestemmelser
§ 2. Æg omfattet af § 1, stk. 1, må ikke indsamles i naturen, opbevares eller på anden måde besiddes, modtages, købes, sælges, overdrages, udlånes, transporteres eller udstilles, medmindre det er tilladt efter anden lovgivning.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke
1) indsamling m.v. af æg fra gråand i kunstige rugepladser,
2 ) æg fra ødelagte fasan-, gråande- eller agerhønsereder med henblik på opdræt, samt
3 ) æg fra fasaner, som er indfanget i henhold til særlig tilladelse fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.
Stk. 3. Det påhviler den, som besidder æg fra fangenskabsopdrættede fugle af de arter, som er omfattet af § 1, at godtgøre, at der er ikke er tale om æg fra vilde fugle.
Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse
Herved bekendtgøres lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 121 af 26. januar 2017, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 668 af 8. juni 2017 og lov nr. 681 af 8. juni 2017.
Kapitel 2
Generelle beskyttelsesbestemmelser Beskyttede naturtyper m.v.
Søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v.
§ 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljø- og fødevareministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.
Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af
1) heder,
2) moser og lignende,
3) strandenge og strandsumpe samt
4) ferske enge og biologiske overdrev,
når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal.
Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1.
