Jagtloven

Bekendtgørelse om jagttegn

I medfør af § 23, stk. 4, § 40, stk. 4, § 41, stk. 1, § 43, stk. 2, § 44, stk. 2, § 45, stk. 1, § 49, stk. 1-3 og 6, § 52 b, § 52 c, stk. 1 og 4, § 53 og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 270 af 12. april 2018, og efter forhandling med justitsministeren fastsættes:

Kapitel 1

Jagttegn

Kapitel 6
Indberetning af vildtudbytte
§ 45. Jagttegnsindehavere, der har tilladelse til at gå på jagt, skal senest 31. marts i det efterfølgende jagtår indberette til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, hvor meget vildt vedkommende har nedlagt i det foregående jagtår.
Stk. 2. Vildt nedlagt i Danmark, herunder vildt nedlagt ved regulering, skal indberettes digitalt til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning på »Mit jagttegn«, med mindre den jagttegnsberetti gede er fritaget fra kravet om digital post, jf. lov om offentlig digital post. Kravet om indberetning af vildtudbytte gælder, også selvom udbyttet har været 0. Vildt, nedlagt under hegn, skal ikke indberettes.
Stk. 3. Jagttegnsindehavere, der har bestået jagtprøven i 2014 eller senere, og som ikke har bestået haglskydeprøven, skal ikke indberette vildtudbytte.

Kapitel 7
Om »Mit jagttegn«

Forsikring

§ 47. Personer, der løser jagttegn, tegner samtidig en ansvarsforsikring, som dækker det ansvar, de pågældende måtte pådrage sig under eller i umiddelbar forbindelse med jagt for skader, der forvoldes ved skudafgivelse.

Stk. 2. Ansvarsforsikringen skal som minimum opfylde de betingelser, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 3. Forsikringsselskaber, der udbyder forsikring af den omhandlede art, skal forinden underrette Miljøstyrelsen om forsikringsbetingelserne.

Stk. 3. Miljøstyrelsen har indgået en overenskomst med Tryg Forsikring A/S, hvorefter dette selskab for en årlig præmie på 21 kr., der opkræves af Miljøstyrelsen sammen med jagttegnsafgiften, påtager sig at udrede de erstatninger, som jagttegnsindehaveren måtte blive ansvarlig for, jf. stk. 1. Præmien tilbagebetales ikke, dog tilbagebetales præmien hvis jagttegnsafgiften tilbagebetales jf. § 4 stk. 6.

Stk. 4. En jagttegnsindehaver, der ikke ønsker at tegne ansvarsforsikringen i Tryg Forsikring A/S, kan få tilbagebetalt den erlagte præmie til Tryg Forsikring A/S ved til Miljøstyrelsen at sende bevis for, at den pågældende i et andet selskab har tegnet en forsikring af den art, der er nævnt i stk. 2.

Bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.

I medfør af § 23, stk. 4, § 49, stk. 1 og 3, og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019, og § 30, stk. 2, § 45, stk. 1, og § 59, stk. 4, i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 17. februar 2022, fastsættes:

Skydevåben
§ 1. Følgende skydevåben må, når de er i forsvarlig stand, anvendes til jagt og til regulering efter reglerne i bekendtgørelse om vildtskader:
1) Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm, der højst er af kaliber 12, og som ikke kan indeholde mere end 2 patroner jf. dog stk. 2.
2) Riflede våben, bortset fra helautomatiske rifler. Halvautomatiske rifler må dog højst kunne indeholde 3 patroner, medmindre andet tillades af Naturstyrelsen efter bekendtgørelse om vildtskader jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Haglgeværer, der er konstrueret til at kunne indeholde mere end 2 patroner, må dog anvendes, hvis de forsynes med en permanent anordning, der sikrer, at våbnet højst kan indeholde 2 patroner.
Stk. 3. Halvautomatiske rifler, der er konstrueret til at kunne indeholde mere end 3 patroner, må dog anvendes, hvis magasinet forsynes med en permanent anordning, der sikrer, at våbnet højst kan indeholde 3 patroner. Der må maksimalt lades med 2 patroner i magasinet og 1 patron i kammeret.
Stk. 4. Haglgeværer må anvendes på de vildtarter, der er nævnt i klasse 2-5 jf. bilag 1, dog ikke på sæler. Jagt på råbuk med haglgevær må dog ikke finde sted i perioden 16. maj-15. juli.
Stk. 5. Haglgeværer af kaliber mindre end 20 må alene anvendes på de vildtarter, der er nævnt i klasse 5 jf. bilag 1.
Stk. 6. I riflede våben, hvor drivmidlet er luft, skal projektilet være mindst 5,5 mm i diameter.
Stk. 7. Revolvere og pistoler må ikke anvendes til jagt og regulering.
Stk. 8. Anvendelse af udskiftelige boringer med riffelgange i glatløbede haglgeværer medfører ikke, at geværet betragtes som et riflet våben.
Ammunition
§ 2. Haglpatroner til glatløbede haglgeværer må anvendes til jagt og regulering, når følgende krav er overholdt:
1) Patroner med hagl, der har en vægtfylde på 7g/cm3 eller derover.
2) Patroner med hagl, der har en vægtfylde på 9g/cm3 eller derunder, skal have en udgangshastighed (V1,5) på mindst 400 m/sek.
3) Patroner med hagl, der har en vægtfylde større end 9g/cm3, skal have en udgangshastighed (V1,5) på mindst 375 m/sek.
Stk. 2. Hagl i haglpatroner må maksimalt have en diameter på 4 mm.
Stk. 3. Kuglepatroner i glatløbede haglgeværer må ikke anvendes til jagt eller regulering.
Stk. 4. Haglpatroner med hagl af bly, må ikke:
1) forhandles, medtages eller anvendes til jagt eller regulering, eller
2) medtages eller anvendes til flugtskydning, herunder på skydebaner.
§ 3. Jagtammunition til riflede våben må anvendes til jagt på og regulering af de i bilag 1 anførte arter, når de anførte minimumskrav er overholdt.
Stk. 2. I jagtammunition til riflede våben til jagt på eller regulering af klasse 1 og klasse 2 vildt, jf. bilag 1, skal projektilet være ekspanderende eller fragmenterende.
Stk. 3. Projektiler i jagtammunition til riflede våben indeholdende en koncentration af bly, der er lig med eller større end 1 vægtprocent, må ikke medtages eller anvendes til jagt eller regulering, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Jagtammunition med randtænding eller jagtammunition afskudt fra luft- og fjedervåben er undtaget fra kravet i stk. 3.
Stk. 5. Der må ikke i forbindelse med jagt og regulering anvendes våben, som kan anvende ammunition i kaliber 50 BMG.
Jagt med bue og pil
§ 4. Den, der har bestået buejagtprøven eller tilsvarende prøve, i bekendtgørelse om jagttegn, har ret til at anvende den buetype, der er aflagt prøve med.
Stk. 2. Alle jagtbare arter af pattedyr og fugle, bortset fra kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon og vildsvin, må jages med bue.
Stk. 3. Under buejagt må der kun anvendes bue og pil, som opfylder de krav, der er angivet i § 5.
§ 5. Krav til buen og pilen:
1) Ved jagt på råvildt, ræv, hare og gås skal anslagsenergien (E0) være mindst 40 Joule og pilevægten mindst 25 g. Dog skal anslagsenergien ved brug af pil med mekanisk spids være mindst 70 Joule.
2) Ved jagt på andre vildtarter skal anslagsenergien (E0) være mindst 40 Joule og pilevægten mindst 20 g. Dog skal anslagsenergien ved brug af pil med blunt være mindst 70 Joule.
3) En evt. stabilisator må højst være 35 cm.
4) Pilehylder og andre anordninger, der tillader afskydning af mere end én pil ad gangen, må ikke anvendes.
5) Anordninger, der fungerer ved at forspænde strengen, må ikke anvendes.
6) Ved jagt på flyvende vildt med skarp od skal der anvendes flu-flu pile.
Stk. 2. Krav til jagtodden (pilespidsen):
1) Ved jagt på råvildt, ræv, hare og gås skal jagtodden mindst være 3-bladet og have en skærende diameter på mindst 25 mm.
2) Ved jagt på råvildt, ræv, hare og gås må der ikke anvendes blunt.
3) Ved jagt på andre vildtarter end råvildt, ræv, hare og gås skal jagtodden mindst være 2-bladet og have en skærende diameter på mindst 20 mm eller en blunt med mindst 16 mm på anslagsfladen.
4) Jagtodden skal være fremstillet af stål og må ikke være forsynet med modhager.
5) Jagtodden må ikke være forsynet med eksplosiver eller gift.
Dispensation, straf og ikrafttræden
§ 6. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i § 1, stk. 5, § 2, stk. 2 og 4, nr. 2, § 3, stk. 1, og § 5.
Stk. 2. Miljøstyrelsens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 7. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 1, stk. 4-7, § 2, stk. 3 og 4, eller § 4, stk. 1,
2) til jagt eller regulering anvender andre skydevåben eller anden ammunition end tilladt efter § 1, stk. 1, § 2, stk. 1 og 2, og § 3, stk. 1, 2, 3 og 5,
3) til buejagt anvender anden type af bue eller pil end tilladt efter § 4, stk. 3, eller
4) udøver buejagt på andre vildtarter end tilladt efter § 4, stk. 2.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. juli 2022.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1397 af 22. september 2020 om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v. ophæves, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. For så vidt angår bly i projektiler i jagtammunition til riflede våben jf. § 3, stk. 3, finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 1397 af 22. september 2020 om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v. anvendelse indtil 31. marts 2024.
Miljøministeriet, den 21. juni 2022
Lea Wermelin
/ Anne-Marie Vægter Rasmussen
________________________________________

Bilag 1

Jagtammunition til riflede våben der må anvendes til jagt på og regulering af vildt

1) Fx kaliber 243, 6,5×55, 270, 308, 30-06.

2) Fx kaliber 22-250, 222, 223.

3) Fx kaliber ·17 Rem, ·22 Hornet, ·221 Rem, ·17 HMR.

4) Fx kaliber ·22 LR.

Bekendtgørelse om våben og ammunition m.v.

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1444 af 1. december 2016 om våben og ammunition m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1452 af 8. december 2017, bekendtgørelse nr. 1750 af 26. december 2017, bekendtgørelse nr. 777 af 12. juni 2018, bekendtgørelse nr. 961 af 28. juni 2018, bekendtgørelse nr. 1100 af 21. august 2018, bekendtgørelse nr. 1132 af 12. september 2018, bekendtgørelse nr. 1699 af 20. december 2018, bekendtgørelse nr. 323 af 27. marts 2019 og bekendtgørelse nr. 413 af 8. april 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 indsættes efter stk. 6, som nyt stykke:

»Stk. 7. En våbentilladelse omfatter alene det eller de konkrete våben, som er angivet i tilladelsen, medmindre andet er bestemt i denne bekendtgørelse.«

2. I § 6 ændres »Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning« til: »Miljøstyrelsen«.

3. I § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 12, 13 eller 14« til: »§§ 13 eller 14«.

4. Efter § 20 indsættes:

»§ 20 a. Erhvervsdrivende, der har tilladelse efter våbenbekendtgørelsens § 42, kan overlade et våben fra sit sortiment til en person, der ikke har tilladelse til det pågældende våben, i forbindelse med prøveskydning, jf. dog stk. 9.

Stk. 2. Overladelse efter stk. 1 må kun ske i salgsøjemed. Den erhvervsdrivende skal påse, at stk. 3 og stk. 4 er opfyldt, forinden våbnet overlades til den pågældende.

Stk. 3. Personen, til hvem overladelse efter stk. 1 sker, skal godtgøre at være fyldt 18 år ved personlig forevisning af original billedlegitimation. Dette gælder dog ikke, hvis det er åbenbart, at den pågældende er fyldt 18 år.

Stk. 4. Personen, til hvem overladelse efter stk. 1 sker, skal forevise gyldigt jagttegn, medlemsbevis til en skytteforening med våbenpåtegning, eller tilladelse eller godkendelse som nævnt i denne bekendtgørelses § 22, stk. 1, og skal godtgøre, at jagttegnet, våbenpåtegningen, tilladelsen eller godkendelsen vedrører den pågældende ved personlig forevisning af original billedlegitimation.

Stk. 5. Den erhvervsdrivende skal føre en logbog, der skal indeholde følgende oplysninger:

1) Dato for overladelsen.

2) Navnet på skydebanen eller -pladsen, hvor overladelsen sker, identifikation af det enkelte våben, der overlades efter stk. 1, ved optegnelse af type, mærke, model, kaliber og fabrikationsnummer eller identifikationsnummer, jf. § 56.

3) Identifikation af den person, til hvem overladelse efter stk. 1 sker, herunder navn og relevant tilladelsesnummer (jagttegn ID.nr., SKV ID eller journal nr. mv.) samt nummeret på den personlige billedlegitimation, der skal fremvises ved overladelsen af våbnet.

Stk. 6. Logbøgerne opbevares af den erhvervsdrivende i minimum fem år efter den seneste optegnelse i logbogen. Opbevarer den erhvervsdrivende logbøgerne på tidspunktet for ophøret af den pågældendes erhvervsvirksomhed eller når tilladelse efter § 42 ophører, overdrages logbøgerne til politiet.

Stk. 7. Overladelse efter stk. 1 må alene ske på en skydebane eller -plads, der må anvendes til skydning med det pågældende våben, og som er godkendt af politiet i overensstemmelse med reglerne i skydebanebekendtgørelsen.

Stk. 8. Ved overladelse efter stk. 1 må der ved detailsalg højst foretages prøveskydning af to skydevåben pr. gang. Samme person må højst få overladt våben tre gange årligt hos samme erhvervsdrivende. Ud over den erhvervsdrivende må der højst deltage to personer under prøveskydningen. Ved en gros salg må der deltage op til otte erhvervsdrivende med tilladelse efter § 42 eller personer, som har et pressekort samt et gyldigt jagttegn eller medlemsbevis med våbenpåtegning.

Stk. 9. Der kan ske overladelse efter stk. 1 af våben og genstande omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 7-10, med undtagelse af:

1) glatløbede haglgeværer med en pibelængde på under 55 cm,

2) pistoler, herunder enkeltskudspistoler, halvautomatiske pistoler og revolvere, bortset fra skydevåben, der er omfattet af skydeprogrammet for en af de tre hovedorganisationer nævnt i § 9,

3) halv- og fuldautomatiske skydevåben, bortset fra halvautomatiske rifler, der anvender ammunition, som opfylder betingelserne for at kunne anvendes til jagt på kronvildt, dåvildt og vildsvin i bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. og halvautomatiske rifler, der er konstrueret til at anvende ammunition med randtænding, og som har en kaliber på højst 5,6 mm., og

4) andre lignende særligt farlige skydevåben.

Stk. 10. Det påhviler den erhvervsdrivende at sikre, at overladelse efter stk. 1 afvikles forsvarligt henset til antallet af skydende og deres kendskab til brug af det pågældende våben. Den erhvervsdrivende skal fastsætte procedurer for forsvarlig afvikling af prøveskydninger efter stk. 1.

Stk. 11. Overladelse efter stk. 1 må forestås af ansatte hos den erhvervsdrivende, jf. § 42, stk. 1, der er over 20 år, og som har relevant våbenerfaring.

Stk. 12. Når et våben er overladt efter stk. 1, skal den erhvervsdrivende eller dennes ansatte være til stede under hele forløbet. Den til hvem et våben overlades, må ikke lades alene med våbenet, og den erhvervsdrivende eller dennes ansatte skal sikre, at våben, der er overladt, ikke fjernes fra skydebanen/plads området.

Stk. 13. Overladelse af våben efter stk. 1, må ikke have karakter af udlejning.

Stk. 14. Det påhviler den erhvervsdrivende at underrette politiet, hvis den person, til hvem våbnet skal overlades, udviser en adfærd, som gør det betænkeligt, at den pågældende kan få overladt våben.«

5. Alle steder i § 21 ændres »Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning« til: »Miljøstyrelsen«.

6. § 26, 1. pkt., affattes således:

»Udstilling af våben og ammunition mv. i museer eller i egne lokaler hos erhvervsdrivende, der har tilladelse efter § 42 eller § 43, skal ske i lokaler, der er godkendt hertil af politiet.«

7. Efter § 26 indsættes:

»§ 26 a. Politiet kan meddele erhvervsdrivende, der har tilladelse efter § 42, tilladelse til udstilling af våben og genstande fra den erhvervsdrivendes sortiment, i forbindelse med afholdelse af våbenmesser, hvor våben indgår som en naturlig del af messens tema, eksempelvis som led i en messe om jagt, fiskeri eller lignende. Messen skal afholdes i lokaler eller på steder, der er godkendt hertil af politiet.

Stk. 2. Der kan kun gives tilladelse efter stk. 1 til udstilling af den mængde våben og genstande efter stk. 1, der er nødvendig for at kunne fremvise den erhvervsdrivendes udvalg.

Stk. 3. Det er en betingelse for meddelelse efter stk. 1, at det efter en konkret vurdering anses for ubetænkeligt at give tilladelse.

Stk. 4. Politiet kan fastsætte vilkår for tilladelser efter stk. 1.

Stk. 5. Tilladelse efter stk. 1 kan gives til våben og genstande omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 7-10, med undtagelse af:

1) glatløbede haglgeværer med en pibelængde på under 55 cm,

2) pistoler, herunder enkeltskudspistoler, halvautomatiske pistoler og revolvere,

3) halv- og fuldautomatiske skydevåben, bortset fra halvautomatiske rifler, der anvender ammunition, som opfylder betingelserne for at kunne anvendes til jagt på kronvildt, dåvildt og vildsvin i bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. og halvautomatiske rifler, der er konstrueret til at anvende ammunition med randtænding, og som har en kaliber på højst 5,6 mm,

4) andre lignende særligt farlige skydevåben, og

5) funktionsdygtig ammunition.

Stk. 6. Bestemmelserne i § 24, stk. 2, 4 og 5, finder ikke anvendelse på våben, der udstilles i medfør af en tilladelse efter stk. 1.«

8. I § 31, stk. 2, tilføjes »konstrueret« efter »fjedervåben, våben«.

9. Alle steder i § 38, stk. 2, ændres »Justitsministeriet« til: »Rigspolitiet«.

10. § 50, affattes således:

»§ 50 Udløber en tilladelse, et samtykke eller en godkendelse efter våbenloven eller denne bekendtgørelse kan det pågældende våben og ammunition mv. efter politiets bestemmelse herom besiddes i 4 uger efter tilladelsens udløb, jf. dog stk. 4 og stk. 5.

Stk. 2. Inden udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist skal der til politiet indgives ansøgning om tilladelse, jf. dog § 5, eller ske afhændelse.

Stk. 3. Tilbagekaldes en tilladelse, et samtykke, en våbenpåtegning eller en godkendelse efter våbenloven eller denne bekendtgørelse kan det pågældende våben og ammunition mv. besiddes i indtil 4 uger efter tilbagekaldelsen, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4. Politiet kan bestemme, at våben og ammunition mv., som er omfattet af stk. 1 eller stk. 3, straks skal deponeres hos politiet eller en anden myndighed.

Stk. 5. Politiet kan under særlige omstændigheder fastsætte en længere frist end anført i stk. 1 og stk. 3.«

11. § 51, 1. pkt., ophæves.

12. I § 51, 2. pkt., udgår »dog«.

13. § 51, nr. 4, affattes således:

»4) Aftagelige magasiner og lyddæmpere.«

14. I § 54, stk. 1 og stk. 2, ændres »våbenlovens § 3 a, stk. 2« til: »våbenlovens § 3 a, stk. 3«.

15. § 59, stk. 1, affattes således:

»Med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år straffes den, der overtræder § 7, stk. 3, § 8, stk. 1, 3 og 4, § 9, stk. 3, § 10, stk. 1, 3 og 5, § 10 a, stk. 1, § 11, stk. 1 og 2, § 13, § 14, stk. 1, 2 og 4, § 15, stk. 1 og 3, § 16, stk. 1, § 17, § 18, stk. 2, § 19, § 20, stk. 1 og 2, § 20 a, stk. 2-14, stk. 9, 10 og 12, § 22, stk. 7-9 og 12, § 23, stk. 2, § 24, stk. 1, 2 og 4-6, § 24 a, § 25, § 26, § 26 a, stk. 1, § 27, § 29, § 30, stk. 4, § 31, stk. 1, § 32, stk. 3-6, § 33, stk. 2-4, § 34, stk. 1, § 35, stk. 4-6 og 9, § 38, § 39, § 44, stk. 1 og 3-5, § 45, § 45 a, § 46, stk. 2, § 47, stk. 1, § 52, § 53 a, stk. 1, § 53 b, stk. 3, § 55, § 55 a, § 61, stk. 5, eller § 62.«

16. § 59, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. På samme måde straffes den, der overtræder et vilkår for en våbentilladelse, vilkår for en udførselstilladelse eller våbenpåtegning mv., der er udfærdiget i medfør af bekendtgørelsen, eller vilkår fastsat i medfør af § 26 a, stk. 4.«

17. Efter § 64 indsættes:

»§ 65. Jagttegnsindehavere, der den 1. juli 2020 har gyldig tilladelse til riflede våben til jagtbrug, kan i hele riffeltilladelsens gyldighedsperiode erhverve, besidde, bære og anvende lyddæmpere til disse våben uden at søge særskilt tilladelse herom.«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.

Bekendtgørelse af lov om våben og eksplosivstoffer

Herved bekendtgøres lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 22. juni 2009, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 538 af 26. maj 2010, § 1 i lov nr. 413 af 9. maj 2011, lov nr. 274 af 27. marts 2012 og §§ 1 og 3 i lov
nr. 564 af 18. juni 2012.

§ 2 a. Indehavere af jagttegn og medlemmer af skytteforeninger, der har en våbenpåtegning til glatløbede haglgeværer på medlemsbeviset, kan uanset forbuddet i § 2, stk. 1, til eget brug erhverve, besidde, bære og anvende følgende genstande:
1 ) Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm, der højst er af kaliber 12, og som ikke kan indeholde mere end 2 haglpatroner,
2) piber, baskyler og aftagelige magasiner til de haglgeværer, der er nævnt i nr. 1,

3) færdigladede haglpatroner til de haglgeværer, der er nævnt i nr. 1, såfremt haglene er løstliggende og har en diameter på højst 4 mm, samt omladehætter og halvladte eller tomme patronhylstre til de nævnte haglpatroner. Blyhaglpatroner er ikke omfattet af bestemmelsen.
Stk. 2. Indehavere af jagttegn og medlemmer af skytteforeninger, der har våbenpåtegning efter stk. 1 på medlemsbeviset, kan endvidere til eget brug erhverve og besidde andre glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm.
Stk. 3. De genstande, der er nævnt i stk. 1 eller stk. 2, må ikke overdrages eller overlades til andre, medmindre erhververen eller modtageren foreviser fornøden tilladelse, jagttegn eller medlemsbevis til en skytteforening med en våbenpåtegning efter stk. 1 og godtgør, at det tilhører den pågældende. Justitsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 4. Tidligere indehavere af jagttegn, der opfylder betingelserne for at erhverve jagttegn, kan fortsat besidde de genstande, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2.

Stk. 5. Efter regler, der fastsættes af justitsministeren, kan skytteforeninger give våbenpåtegning efter stk. 1 på medlemsbeviser.
§ 2 b. Jagttegn kan kun udstedes med samtykke fra justitsministeren eller den, han bemyndiger hertil. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af sager om samtykke til udstedelse af jagttegn.
§ 4. På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære eller besidde kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position.
Stk. 2. Justitsministeren kan udstede regler om forbud mod at indføre, ved overdragelse at erhverve, at besidde, bære eller anvende, at overdrage eller at overlade andre besiddelsen af:
1) Skarpe eller spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm, knive med tværstillet greb beregnet til stød, springknive, springstiletter, faldknive, faldstiletter, enhåndsbetjente foldeknive, der er konstrueret således, at de i normal stand kan foldes ud ved brug af én hånd, foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af én hånd, knive, der er konstrueret til at hænge om hals eller skulder, og som fra denne placering kan trækkes ved brug af én hånd, kastestjerner, kasteknive samt kårdestokke og andre tilsvarende våben, der fremtræder som en anden genstand.

2 ) Andre skarpe eller spidse våben, som ikke kan antages at have noget anerkendelsesværdigt formål.
3) Stoffer, der kan anvendes til fremstilling af de eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1, eller til indfyldning i de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte genstande.
4 ) Våben, der er beregnet til at virke lammende, bedøvende eller blændende ved udladning af elektrisk strøm.
5 ) Laservåben, der er særligt beregnet til som eneste eller som en af flere våbenvirkninger at forårsage permanent blindhed på ubeskyttede øjne.
6) Slag- eller stødvåben, herunder knojern, totenschlægere, gummiknipler og lign.

§ 4 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om forbud mod annoncering med salg af våben, som ikke må besiddes uden tilladelse. Dette gælder dog ikke jagt- og konkurrencevåben.

§ 4 b. Justitsministeren kan fastsætte regler om godkendelse af erhvervsdrivende og disses ansatte i relation til erhvervsmæssig handel med våben, ammunition mv.
§ 4 c. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan efter ansøgning meddele rederier generel tilladelse til at benytte civile bevæbnede vagter om bord på lastskibe, der fører dansk flag.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om vilkår og betingelser for udstedelse og anvendelse af tilladelser efter stk. 1, herunder om ansøgningens form og indhold, krav til våben- og ammunitionstyper og opbevaringen heraf, krav om føring m.v. af en våbenbog, vagternes egnethed, rapportering i tilfælde af overfald eller angreb og tilladelsens gyldighedstid.
§ 5. Det er forbudt at indføre, udføre, transportere, erhverve, overdrage, besidde, bære, anvende, fremstille, udvikle eller med henblik på udvikling at forske i kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare våben og fremføringsmidler, der er specielt udformet eller modificeret til sådanne våben, jf. dog stk. 3 og 4. Det samme gælder dele, der er specielt udformet eller modificeret til at indgå i sådanne våben og fremføringsmidler.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 omfatter med de begrænsninger, der følger af straffelovens
§§ 7, 10, 10 a og 10 b, 2) også handlinger foretaget i udlandet.
Stk. 3. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke transporter, der gennemføres uden for Danmark, herunder om bord på dansk indregistreret fartøj, i det omfang transporten sker i overensstemmelse med internationale aftaler om ikkespredning af masseødelæggelsesvåben.
Stk. 4. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke de i § 1, stk. 1, nr. 5, og § 4, stk. 2, nr. 3, nævnte genstande og stoffer.
Stk. 5. Justitsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet i stk. 1.

§ 6. Det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, i hvert enkelt tilfælde at udføre
1) ) våben af enhver art med undtagelse af jagtvåben, jf. dog stk. 2, samt genstande, der fremtræder som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges hertil,
2) ammunition med undtagelse af ammunition til jagtvåben,

3) materiel til krigsførelse,

4) militært simulations- og træningsudstyr,

5 ) maskiner, instrumenter, apparater og andre produktionsmidler, der er specielt konstrueret eller modificeret til fremstilling eller vedligeholdelse af de under nr. 1-4 nævnte genstande,
6) dele specielt konstrueret eller modificeret til de under nr. 1-5 nævnte genstande,

7) eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1,

8 ) software specielt konstrueret eller modificeret til udvikling, fremstilling eller anvendelse af de under nr. 1-7 nævnte genstande og
9 ) teknologi til udvikling, fremstilling eller anvendelse af de under nr. 1-8 nævnte genstande, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke udførsel af varer, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 af 27. juni 2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, til destinationer uden for EU’s toldområde, jf. forordningens artikel 18.
Stk. 3. Forbuddet i stk. 1, nr. 9, gælder ikke

1) den teknologi, der minimalt kræves til installation, drift, vedligeholdelse (eftersyn) og reparation af genstande, der er opnået udførselstilladelse til efter stk. 1, når teknologien udføres til samme modtager, som i henhold til udførselstilladelsen er modtager af de pågældende genstande,
2) teknologi, der er frit tilgængelig for offentligheden,

3) teknologi, som vedrører grundforskning, og

4) teknologi, som alene omfatter, hvad der som minimum kræves i forbindelse med patentansøgninger.
Stk. 4. Forbuddet i stk. 1 omfatter både fysisk flytning af genstande ud fra dansk område og ikkefysisk overførsel til udlandet ved hjælp af fax, telefon eller andet elektronisk medie. Mundtlig overførsel af teknologi pr. telefon eller lignende kommunikationsmiddel er dog kun omfattet, hvis teknologien er indeholdt i et dokument, hvoraf den relevante del oplæses eller beskrives på en sådan måde, at der i alt væsentligt opnås det samme resultat, som hvis oplæsning havde fundet sted.

Stk. 5. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan udstede en generel, global eller individuel tilladelse til udførsel til EU- eller EØS-lande af genstande, der er omfattet af stk. 1.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om vilkår og betingelser for udstedelse og anvendelse af generelle, globale og individuelle tilladelser efter stk. 5 og om indberetningskrav, dokumentationskrav og pligt til at føre registre over udførsel af genstande omfattet af stk. 1.
Stk. 7. Genstande omfattet af stk. 1, nr. 3-5, 8 og 9, og dele specielt konstrueret eller modificeret til de i stk. 1, nr. 3-5, nævnte genstande, der indføres fra et EU- eller EØS-land for straks at skulle udføres til et andet EU- eller EØS-land (transit), undtages fra kravet om tilladelse efter stk. 1. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om dokumentationskrav for transitti lladelser og om, at andre genstande omfattet af stk. 1 på samme måde kan undtages fra kravet om transittilladelse.
Stk. 8. Justitsministeren kan bestemme, at dolke og knive, hvis klinge overstiger 12 cm, uden tilladelse kan udføres, hvis de er udformet til erhverv, husholdningsbrug, jagt, lystfiskeri eller sportsdykning.
Stk. 9. Justitsministeren kan udstede forbud mod, at der udføres våben og ammunition af enhver art.
§ 6 a. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter personer, der indrejser til landet for at deltage i jagt eller skydekonkurrencer, eller som udrejser herfra med sådant formål, uden tilladelse kan medføre jagt- og konkurrencevåben samt ammunition hertil.
§ 6 b. For indgivelse af ansøgning om tilladelse efter denne lov betales 840 kr., jf. dog stk. 7. For følgende tilladelser betales dog ikke:
1) Tilladelser til ammunition,

2) tilladelser til piber, låsestole, aftagelige magasiner og baskyler,

3 ) tilladelser til lyddæmpere og optisk elektroniske sigtemidler med lysstråle eller med elektronisk lysforstærknings- eller infrarødt udstyr,
4) ind- og udførselstilladelser,

5) tilladelser til genopladning,

6) tilladelser vedrørende de eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1,

7) tilladelser til blankvåben,

8) tilladelser til handlende,

9) tilladelser til signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben,

10) tilladelser til tilskudsberettigede museer i henhold til museumsloven.
Stk. 2. Afgiften nedsættes til det halve, hvis ansøgeren i forvejen har en våbentilladelse, for hvilken der er betalt fuld afgift.
Stk. 3. En våbentilladelse kan kun omfatte ét våben. Justitsministeren kan dog fastsætte regler om, at visse tilladelser kan omfatte flere våben.
Stk. 4. Såfremt indehaveren af en våbentilladelse til et bestemt våben udskifter våbenet, skal der udstedes ny tilladelse.
Stk. 5. Skifter indehaveren af en våbentilladelse navn, adresse eller skytteforening, kan der afgiftsfrit udstedes ny våbentilladelse med samme gyldighed som den oprindelige tilladelse.
Stk. 6. Er en tilladelse beskadiget eller bortkommet, kan der udstedes tilladelse med samme gyldighed som den oprindelige tilladelse mod betaling af 200 kr.
Stk. 7. For meddelelse af tilladelse efter denne lovs § 4 c, stk. 1, betales 5.000 kr.

§ 6 c. Justitsministeren kan fastsætte regler om gebyr for meddelelse af samtykke efter loven eller de i medfør af denne udfærdigede bestemmelser.
§ 6 d. Tilladelse i henhold til lovens § 2, stk. 1, udstedes med en gyldighedstid på 5 år. Vedrørende tilladelse til pistol er gyldighedstiden dog kun 2 år.
Stk. 2. Tilladelser til våbensamlere og til riflede jagtvåben til jægere udstedes dog med en gyldighedstid på 10 år. Tilsvarende gælder tilladelser til signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben.
Stk. 3. Samtykke til udstedelse af jagttegn meddeles for et tidsrum svarende til jagttegnets gyldighedsperiode.
Stk. 4. Tilladelser til genopladning og tilladelse til indkøb af sortkrudt meddeles for 5 år.

Cirkulære om våben og ammunition m.v.

Kapitel 1
Tilladelser til privatpersoner, foreninger, museer mv. Personer under 18 år
§ 16. Til personer under 18 år kan der gives tilladelse til skydevåben, jf. dog stk. 2, hvis ansøgeren:
1) er medlem af en skytte- eller jagtforening og er fyldt 16 år eller

2) har erhvervet jagttegn.
Stk. 2. Erhvervelse af skydevåben ved eget køb kan alene tillades efter stk. 1 for så vidt angår luft- og fjedervåben med en kaliber på 4,5 mm og derunder og hardball- og paintballvåben, uanset drivmiddel.
Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan kun gives til våben, der anvendes i skytte- eller jagtforeningen.
Stk. 4. Tilladelse efter stk. 1 må kun gives, hvis forældremyndighedens indehavere skriftligt giver samtykke dertil og påtager sig at sørge for våbnets opbevaring. Forinden tilladelse gives, skal politiet sikre sig, at forældremyndighedens indehavere har erklæret sig bekendt med de retti gheder og pligter, der er knyttet til en våbentilladelse, og opfylder betingelserne i våbenbekendtgørelsens § 48.
Stk. 5. Tilladelse efter bekendtgørelsen om offentlige forlystelser til teltholdere til afholdelse af skydning ved skydeborde kan indeholde en bestemmelse om, at teltholderen kan overlade luft- og fjedervåben med en kaliber på 4,5 mm og derunder til personer under 18 år, der er under stadigt opsyn.

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.

I medfør af § 3, stk. 2 og 3, § 4, stk. 2, § 20, stk. 4, § 49, stk. 3, og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 26. januar 2017, fastsættes

Generelle jagttider
§ 1. Under hensyntagen til principperne i fuglebeskyttelsesdirektivets 2) artikel 7, habitatdirektivets 3) artikel 12 og 14 og til principperne i kapitel 2 i lov om jagt og vildtforvaltning er der fastsat generelle jagtti der for en række vildtarter. Disse fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Lokale jagttider
§ 2. Uanset bestemmelsen i § 1 er der fastsat lokale jagtti der i en række områder. Disse fremgår af bilag 2-8 til denne bekendtgørelse.

Andre bestemmelser
§ 3. Jagt må kun finde sted i tiden mellem solopgang og solnedgang.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for:

1) Ænder og gæs, der må jages i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.
2) Kronvildt, hvor andet tidsrum er fastsat ved lokal jagttid, der fremgår af bilag 3 til denne bekendtgørelse.
3) Husskade og krage, der må jages i tiden fra 1 time før solopgang til solnedgang.

§ 4. Retten til at jage ande- og vadefugle samt vandhøns, bortset fra skovsnepper og opdrættede gråænder, må ikke overdrages til andre for en periode, der er mindre end 1 år.
§ 5. Miljøstyrelsen kan under iagttagelse af habitatdirektivets art. 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets art. 9 tillade fravigelser fra bestemmelserne i §§ 1-3. Tilladelsen kan gives på vilkår.

Stk. 2. Miljøstyrelsens afgørelser efter bekendtgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt

I medfør af § 11, stk. 2 og 3, § 49, stk. 1, 3 og 5, og § 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 350 af 26. marts 2016 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen:

Kapitel 1
Eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt
§ 1. Såfremt der under jagt på klovbærende vildt konstateres tegn på anskydning af sådant vildt, skal indehaveren/indehaverne af jagtretten, hvis vildtet ikke er fundet inden 6 dagtimer (fra solopgang til solnedgang) efter anskydningen, sørge for, at der med henblik på aflivning af vildtet tilkaldes en hundefører bemyndiget af Naturstyrelsen efter § 2, stk. 1.
Stk. 2. Deltager indehaveren/indehaverne af jagtretten ikke selv i jagten, påhviler forpligtelsen til at tilkalde en hundefører som foreskrevet i stk. 1, den, der har anskudt vildtet.
§ 2. Naturstyrelsen kan bemyndige hundeførere og andre til at eftersøge og aflive anskudt eller på anden måde nødstedt vildt, herunder fugle, der findes indsmurt i olie.
Stk. 2. De personer, der er bemyndiget efter stk. 1, har mod forevisning af behørig legitimation uden retskendelse adgang til privat område, når formålet er at eftersøge og aflive nødstedt vildt, jf. lovens § 11, stk. 1.
Stk. 3. Legitimerede hundeførere bemyndiget efter stk. 1, må under eftersøgning efter § 1, stk. 1, ikke medtage andre hunde end den af legitimationen omfattede schweisshund. Hundeføreren kan medtage jagtvåben samt én ubevæbnet hjælper.

Stk. 4. Naturstyrelsen nedsætter et schweissudvalg, der skal afgive indstilling om udpegning af de hundeførere, der bemyndiges efter stk. 1. Schweissudvalget er endvidere rådgivende i spørgsmål om schweissarbejdet, der forelægges det af Naturstyrelsen, eller som udvalget tager op af egen drift. Udvalget indstiller endvidere, til Naturstyrelsen, hvorledes de i § 6 nævnte retningslinjer bør udformes. Naturstyrelsen fastsætter udvalgets forretningsorden.

§ 3. Naturstyrelsen udfærdiger legitimationskort til de personer, der er nævnt i § 2, stk. 1. Legitimationskortet skal forevises grundejeren eller den jagtberetti gede på forlangende.
§ 4. Inden de hundeførere, der er nævnt i § 2, stk. 1, indleder en eftersøgning efter § 1, stk. 1, og fortsætter denne i et område, hvor den pågældende hundefører eller rekvirent ikke er jagtberetti gede, skal hundeføreren underrette politiet om eftersøgningen.
Stk. 2. Findes det nødstedte vildt ikke, skal hundeføreren sikre, at grundejeren eller den jagtberetti gede, der har været berørt heraf, underrettes om forløbet af eftersøgningen.
Stk. 3. Findes det nødstedte vildt, skal hundeføreren sikre, at grundejeren eller den jagtberetti gede bliver underrettet om, hvor vildtet er eller kan findes med henblik på, at denne kan sætte sig i besiddelse af vildtet.
§ 5. Aflivning af nødstedt vildt skal foregå så smertefrit og så hurtigt som muligt.
Stk. 2. Hundeførere, der er legitimerede til at eftersøge og aflive nødstedt vildt, må anvende glatløbet haglgevær til aflivning også i tilfælde, hvor vildtarten efter reglerne i bekendtgørelsen om våben og ammunition, der må anvendes til jagt, ikke må beskydes med haglgevær.
Stk. 3. Hundeførere, der er legitimerede til at eftersøge og aflive nødstedt vildt, må anvende ammunition til riflede våben, hvor projektilet ikke er ekspanderende til aflivning også i tilfælde, hvor vildtarten efter reglerne i bekendtgørelsen om våben og ammunition, der må anvendes til jagt, kun må beskydes med ekspanderende projektil.
§ 6. Naturstyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for hundeføreres eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt.

Bekendtgørelse om vildtskader1)

I medfør af § 37, stk. 1 og 3, § 49, stk. 3, § 52 c, stk. 1, 2 og 4, og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019, fastsættes:

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Ved regulering forstås i denne bekendtgørelse nedlæggelse eller ombringelse af vildt.

Stk. 2. Regulering i henhold til denne bekendtgørelse skal foregå under overholdelse af reglerne om jagt i lov om jagt og vildtforvaltning og i de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen.

§ 2. Vildt kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelserne om jagttider, reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3, for at

1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,

2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,

3) imødegå risiko for luftfartssikkerheden,

4) beskytte flora og fauna,

5) hindre omfattende skader på afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre vandområder, eller

6) forhindre alvorlig skade på ejendom forvoldt af vildt.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 6, finder ikke anvendelse for regulering af fugle.

Stk. 3. Bortset fra tilfælde, der er omfattet af lovens § 38, er det ejeren eller brugeren af en ejendom, der inden for rammerne af nærværende bekendtgørelse afgør, hvorvidt der på ejendommen skal foretages regulering af vildt, uanset om den pågældende har jagtretten på ejendommen.

Stk. 4. Ud over ejerens/brugerens beslutning efter stk. 3, forudsætter regulering, at de nødvendige tilladelser efter denne bekendtgørelse er udstedt.

Stk. 5. En jagtlejer må kun regulere vildt efter særlig aftale med ejeren eller brugeren af ejendommen. Ejeren eller brugeren kan ikke fraskrive sig retten til regulering.

Stk. 6. Regulering må kun foretages af personer, der er fyldt 18 år. Dog kan regulering foretages af personer under 18 år, der har gyldigt jagttegn, hvis de er i følge med en person over 18 år, der har gyldigt jagttegn.

Kapitel 2

Regulering uden forudgående tilladelse

Hjortevildt og hare

§ 3. I erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler, som er forsvarligt indhegnede, må kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt og hare reguleres hele året.

Husmår og ilder

§ 4. I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle, samt i bebyggelse og i pelsdyrfarme, må husmår og ilder reguleres hele året, herunder ved brug af fælder.

Stk. 2. I en afstand af indtil 10 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, og i en afstand af indtil 10 meter fra bebyggelse, må husmår reguleres ved brug af fælder.

Stk. 3. I en afstand af indtil 25 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, og i en afstand af indtil 25 meter fra bebyggelse nævnt i stk. 1, må husmår reguleres med skydevåben.

Ræv

§ 5. I forsvarlige indhegninger med frilandsgrise og fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle, samt i bebyggelse og i pelsdyrfarme, må ræv reguleres i perioden 1. juni – 29. februar, herunder med fælder.

Stk. 2. I en afstand af indtil 10 meter fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, og i en afstand af indtil 10 meter fra bebyggelse må ræv reguleres i fælde i perioden 1. juni – 29. februar.

Stk. 3. I en afstand af indtil 25 meter fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, og i en afstand af indtil 25 meter fra bebyggelse må ræv reguleres i perioden 1. juni – 29. februar med skydevåben.

Stk. 4. I egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna, må denne reguleres i perioden 1. – 29. februar.

Stk. 5. På ejendomme, for hvilke der er gennemført naturforbedringer i henhold til biotopplaner, jf. § 14, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, kan ræv reguleres i perioden 1. januar – 29. februar ved brug af fælder.

Stk. 6. Rævehvalpe uden for rævegrave må reguleres i perioden 1. juli – 31. august. Dog kan der ikke ske regulering af rævehvalpe uden for rævegrave på ejendomme, for hvilke der er gennemført naturforbedringer i henhold til biotopplaner, jf. § 14, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Rævehvalpene må ikke jages ud af rævegraven ved brug af hund eller på anden måde.

Stk. 7. Regulering af ræv med riflet våben og haglvåben kan ske fra skydetårn eller skydestige, som opfylder betingelserne i § 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Regulering af ræv i medfør af stk. 1, 3, 4 og 6, kan ske i perioden 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang, også fra de nævnte skydetårne og skydestiger.

Vildkanin

§ 6. I egne, hvor vildkanin volder skade, må denne reguleres hele året.

Vildsvin

§ 7. Vildsvin må reguleres hele året. Diegivende søer bør ikke skydes før grisene er skudt.

Stk. 2. Der må ved reguleringen anvendes kunstigt skjul, herunder skydetårne og skydestiger, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, ligesom regulering kan ske hele døgnet. Reglerne i lovens § 28 om udfodring og beskydning på jorden i umiddelbar nærhed af foderplads og forbuddet mod anvendelse af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, jf. § 11, nr. 4, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, finder ikke anvendelse ved regulering efter denne bestemmelse.

Særlige arter

§ 8. Følgende arter må reguleres hele året:

1) Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, herunder mink.

2) Fugle og pattedyr på bilag 1 til den til enhver tid gældende kommissionsforordning (EU) 2016/1141 af 13. juli 2016 om vedtagelse af en liste over invasive ikke hjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014, herunder blandt andet nilgås, bisamrotte, amerikansk skarvand, muntjak, vaskebjørn, mårhund og sumpbæver.

Stk. 2. Ved regulering efter stk. 1, må anvendes fælder. Der må desuden anvendes kunstigt skjul, herunder skydestiger og skydetårne, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, og reguleringen må finde sted fra hus (beboelse, udhuse og lignende). Regulering kan ske i tidsrummet fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang, også fra de nævnte skydestiger og skydetårne. Reglerne i lovens § 28, om udfodring og beskydning på jorden i umiddelbar nærhed af foderplads, forbuddet mod anvendelse af elektronisk kommunikationsenhed, f.eks. mms-sender, jf. § 11, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber og forbuddet mod anvendelse af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, jf. § 11, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, finder ikke anvendelse ved regulering efter stk. 1-6.

Stk. 3. Regulering af mårhund og vaskebjørn kan ske hele døgnet, og der kan medbringes og anvendes glatløbet haglgevær i skydestiger og skydetårne, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.

Stk. 4. Ved regulering af mårhund og vaskebjørn kan elektronisk lysforstærket- og termisk håndholdt kikkert anvendes til lokalisering af vildtet.

Stk. 5. Ved regulering af mårhund og vaskebjørn på anlagte foderpladser kan elektronisk lysforstærkende sigtemidler anvendes på riflede våben. Termiske sigtemidler må ikke anvendes.

Stk. 6. I forbindelse med bukkejagt kan mårhund og vaskebjørn reguleres med bue, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, og stk. 2, nr. 1, 2, 4 og 5, i bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.

§ 9. Regulering af muldvarpe, rotter, mosegrise og mus, bortset fra de musearter, der er nævnt i stk. 2, kan foretages uden hensyn til bestemmelserne i denne bekendtgørelse og i lov om jagt og vildtforvaltning.

Stk. 2. Retten til regulering af mus omfatter ikke: Brandmus, hasselmus, havesyvsover og birkemus. Spidsmus må ikke reguleres.

Stk. 3. Udlægning af gift til regulering af de arter, der er nævnt i stk. 1, skal så vidt muligt ske således, at andre pattedyr eller fugle ikke kan få adgang til giften.

Kapitel 3

Regulering efter forudgående tilladelse

§ 10. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering efter reglerne i dette kapitel, når de i § 2, stk. 1 og 2, anførte betingelser er opfyldt.

Flyvepladser

§ 11. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at pattedyr og fugle kan reguleres hele året på offentligt godkendte flyvepladser, herunder ved brug af fælder og til, at æg, fugleunger og fuglereder kan fjernes inden for flyvepladsens område.

Stk. 2. Ved fældefangst af fugle skal rovfugle, ugler og andre arter, der ikke er fastsat jagttid for, så vidt muligt flyttes mindst 10 km væk og slippes fri.

Gartnerier m.v.

§ 12. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at ringdue, krage og råge, der optræder i flok i erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager, planteskoler og på marker med erhvervsmæssig produktion af grøntsager, må reguleres hele året.

Råge

§ 13. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge, der optræder i større flokke på ikke høstede og nysåede marker, må reguleres i perioden 1. juli – 30. september.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge i rågekolonier må reguleres inden redebygning og æglægning, samt til at rågeunger i rågekolonier må reguleres uden for reden i perioden 1. maj – 15. juni.

Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af rågeunger på ikke høstede marker i perioden 1. maj – 30. juni.

Stk. 4. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at der ved reguleringen efter stk. 2, kan anvendes salonrifler, der kan indeholde mere end 2 patroner, herunder halvautomatiske salonrifler.

Canadagås

§ 14. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at canadagås reguleres på dyrkede marker i perioden 1. februar – 29. februar.

Skarv

§ 15. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af skarv til opfyldelse af de i nr. 1-6 angivne formål i følgende områder og perioder:

1) I perioden 1. august – 31. marts til ejeren af aktivt fiskende bundgarn eller ruser inden for en afstand af 1 km fra redskabet. Tilladelse kan dog kun gives til regulering på fiskeriterritoriet i områder, hvor den frie jagtret efter lovens § 15 kan udøves. Tilladelse kan gives for at undgå skader på fiskeri.

2) I perioden 1. august – 31. marts i kystområder, der er udpeget som vigtige for fiskeri og fiskebestande, jf. bilag 1. Tilladelse kan gives for at beskytte fisk i vigtige opvækstområder.

3) I perioden 1. august – 31. marts ved vandløb og søer. Tilladelse kan gives for at beskytte bestande af stalling, ål, snæbel, laks og ørred.

4) I perioden 1. april – 31. maj. Tilladelse kan gives for at beskytte udtræk af smolt af snæbel, laks og ørred.

5) I perioden 1. august – 31. maj i fredningsbælter for vandrefisk. Tilladelse kan gives for at beskytte vandrefisk.

6) I perioden 1. august – 31. marts på dag- og natrastepladser for skarv. Tilladelse kan gives for at beskytte bestande af stalling, ål, snæbel, laks og ørred.

Stk. 2. Tilladelser efter stk. 1, nr. 2-6 kan gives til ejeren eller brugeren af arealet, samt til foreninger, der organiserer lyst-, fritids- eller erhvervsfiskere, jf. dog § 2, stk. 3.

Stk. 3. Naturstyrelsen kan endvidere med henblik på at undgå, at nye kolonier etablerer sig, begrænse antallet af reder i en eksisterende koloni eller fjerne eksisterende kolonier, give tilladelse til at oliere æg eller ødelægge æg og reder.

Stk. 4. Tilladelse efter stk. 1, nr. 6, kan gives til regulering af skarv i tidsrummet fra 1 ½ time før solopgang til 1 ½ time efter solnedgang, uanset lovens § 4, stk. 1.

Stk. 5. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 1, nr. 1, må finde sted uanset reglerne i § 8 og § 9 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Under reguleringen må motordrevet fartøj dog højst fremføres med 5 km/t (ca. 2,7 knob). Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at motordrevet fartøj under regulering på fiskeriterritoriet må fremføres med indtil 18 km/t (ca. 9,7 knob).

Stk. 6. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 1, nr. 3, 4 og 6, kan ske ved anvendelse af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle.

Sølvmåge

§ 16. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af sølvmåge hele året, herunder til ødelæggelse af reder og æg, jf. lovens § 46, stk. 2, nr. 1, med henblik på at beskytte anden fauna og at imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ved regulering af sølvmåge give tilladelse til at anvende riflede våben, hvor drivmidlet er luft, jf. § 1, stk. 5, i bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v., samt fravige krav i § 3, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.

Husskade og krage

§ 17. I egne, hvor husskade og krage forvolder skader på markafgrøder eller den øvrige fauna, kan Naturstyrelsen give tilladelse til, at disse arter reguleres med skydevåben og fælder i perioden 1. februar – 15. april. Regulering kan finde sted fra 1 time før solopgang til solnedgang. Dog kan regulering med fælder ske hele døgnet.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering af krage og husskade kan ske ved brug af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle.

Stk. 3. På ejendomme, for hvilke der er udarbejdet og gennemført naturforbedringer i henhold til biotopplaner, jf. § 14, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af krage ved brug af fælder i perioden 16. april – 30. april.

Stk. 4. Regulering ved brug af fælder i henhold til stk. 1 og stk. 3, må kun foretages af personer, der har gyldigt jagttegn.

Ringdue

§ 18. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ringdue i flok,

1) på rapsmarker i perioden 1. februar – 30. april,

2) på ærtemarker, kålmarker og i nysåede marker i perioden 1. marts – 30. april,

3) på nysåede marker i perioden 1. august – 31. august, og

4) på ikke høstede marker i perioden 1. juli – 31. august.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ringdue i perioden 1. september – 9. november i egne, hvor ringdue forvolder omfattende skade på markafgrøder.

Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 2 kan ske ved anvendelse af kunstige skjul og lokkefugle.

Grågås, blisgås, og kortnæbbet gås

§ 19. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af grågås i flok på ikke høstede marker i perioden 1. juli – 31. juli. Regulering må kun finde sted fra solopgang til solnedgang.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at regulere grågås, blisgås, og kortnæbbet gås i flok på dyrkede marker i perioden 1. februar – 29. februar.

Bramgås

§ 20. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af bramgås i flok på dyrkede marker i følgende perioder:

1) Fra den 1. januar til den 29. februar.

2) Fra den 1. marts til den 31. maj.

3) Fra den 1. september til den 31. december.

Stk. 2. Tilladelser givet efter stk. 1, nr. 2, kan af hensyn til ynglende fugle og pattedyr kun gives for 1 måned.

Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 1, nr. 1 og 3, kan ske ved anvendelse af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle. Dette gælder dog ikke i februar måned.

Hjortevildt

§ 21. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af kronvildt, dåvildt, sikavildt og råvildt i disse vildtarters jagttid i skove og have- eller markafgrøder i tiden fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af kronkalv i perioden 16. juli – 30. september og i tiden fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang på marker, hvor kronvildt udøver omfattende skade på afgrøder.

Vildkanin

§ 22. Naturstyrelsen kan ud over bestemmelsen i § 6, i jagttiden give tilladelse til regulering af vildkanin i skove og i have- eller markafgrøder i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.

Spættet sæl

§ 23. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af spættet sæl ved faststående, fungerende fiskeredskaber på fiskeriterritoriet i perioden 1. august – 31. maj.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan desuden i perioden 1. august – 31. maj give tilladelse til regulering af spættet sæl i vandløb for at beskytte pressede fiskebestande og for at undgå skader på fiskeri.

Stk. 3. Tilladelser efter stk. 2, kan gives til ejeren eller brugeren af arealet, samt til foreninger, der organiserer lyst-, fritids- eller erhvervsfiskere, jf. dog § 2, stk. 3.

Ræv

§ 24. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ræv i forsvarlige indhegninger med fårehold i fårenes læmningsperiode.

Stk. 2. I forsvarlige indhegninger med frilandsgrise og fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns og andefugle, samt i bebyggelse og i pelsdyrfarme, kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af ræv i perioden 1. marts – 31. maj, herunder ved brug af fælder.

Stk. 3. I en afstand af indtil 10 meter fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1 og i en afstand af indtil 10 meter fra bebyggelse kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af ræv i fælde i perioden 1. marts – 31. maj. I en afstand af indtil 25 meter fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1 og i en afstand af indtil 25 meter fra bebyggelse kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af ræv i perioden 1. marts – 31. maj med skydevåben.

Stk. 4. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at regulering af ræv kan ske med riflet våben eller haglvåben fra skydetårn eller skydestige, som opfylder betingelserne i § 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering af ræv i medfør af stk. 1-3, kan ske i perioden 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.

Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til mark- og vejfredsloven, mårhund, mink, vaskebjørn, sumpbæver og bisamrotte

§ 25. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til mark- og vejfredsloven, mink, sumpbæver og bisamrotte i tidsrummet fra 1½ time efter solnedgang til 1½ time før solopgang, herunder til regulering fra kunstigt skjul, herunder skydestiger og skydetårne og til brug af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, jf. kap. 1 og § 11, nr. 4, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til udfodring og beskydning på jorden i umiddelbar nærhed af foderplads.

Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til anvendelse af motorkøretøj ved regulering af de i stk. 1, nævnte arter samt ved regulering af mårhund og vaskebjørn efter § 8, stk. 3.

Kapitel 4

Andre særlige grunde

§ 26. Under iagttagelse af habitatdirektivets art. 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets art. 9 kan Naturstyrelsen, udover det i kapitel 2 og 3 anførte og når særlige grunde taler herfor, give tilladelse til regulering ud over det oven for anførte, herunder til brug af andre metoder end de anførte indenfor rammerne af kapitel 1, 6 og 7.

Stk. 2. Ved tilladelse efter stk. 1, til regulering skal betingelserne i § 2, stk. 1 og 2, være opfyldt.

Stk. 3. Naturstyrelsen kan, såfremt der ikke findes nogen anden tilfredsstillende løsning, give tilladelse til regulering og indfangning af fugle i forsknings- eller undervisningsøjemed for at genoprette og forny bestanden eller for at muliggøre opdræt i forbindelse med de her nævnte formål.

Stk. 4. Naturstyrelsen kan, såfremt der ikke findes nogen anden tilfredsstillende løsning, på strengt kontrollerede betingelser tillade selektiv indfangning, besiddelse eller enhver anden fornuftig anvendelse af bestemte fuglearter i mindre mængder.

Kapitel 5

Ansøgning om forudgående tilladelse m.v.

§ 27. Ansøgning om forudgående tilladelse efter reglerne i kapitel 3 og 4 til regulering skal indgives digitalt til Naturstyrelsen. Afgørelse i anledning af ansøgningen meddeles på mail. Ejeren/brugeren af en ejendom skal oplyse:

1) Navn.

2) Adresse.

3) Mailadresse.

4) Evt. telefonnummer.

5) Art(er) der ønskes reguleret.

6) Hvor reguleringen skal ske.

7) I hvilken periode reguleringen skal ske.

8) Med hvilke metoder regulering skal ske.

9) Årsag til den ønskede regulering.

10) Om der er forsøgt andre løsninger, som har vist sig ikke at være tilfredsstillende.

Stk. 2. Kommuner kan søge digitalt på vegne af borgerne, jf. dog § 2, stk. 3.

Stk. 3. En kopi af tilladelsen skal medbringes i forbindelse med udøvelsen af den tilladte regulering og på forlangende vises til politiet.

§ 28. Det er et vilkår for forudgående tilladelse, at der til Naturstyrelsen sker indberetning af omfanget af reguleringen senest 4 uger efter den tilladte reguleringsperiodes udløb.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan stille andre vilkår til tilladelsen, herunder at vildtafværgemidler anbefalet af Naturstyrelsen har været anvendt og stadig anvendes i forbindelse med reguleringen.

Kapitel 6

Reguleringens udøvelse

§ 29. Regulering af vildt skal ske med glatløbet haglgevær eller riflet våben. Regulering kan dog ske ved fangst af vildt i fælder eller ved anvendelse af bue, hvor dette fremgår af denne bekendtgørelse. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde give tilladelse til anvendelse af bue ud over det, der fremgår af § 8, stk. 6.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering kan ske uden at medbringe egnet apporterende hund, uanset reglen i lovens § 24.

Stk. 3. Ved regulering af klovbærende vildt finder reglerne i bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt ligeledes anvendelse.

Stk. 4. Ved regulering, der har til formål at sikre dæmninger, diger eller byggeri mod underminering, kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering med gas.

§ 30. Ved regulering må kunstigt skjul, kunstige lokkefugle eller kunstigt lys ikke anvendes uden tilladelse fra Naturstyrelsen, medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse. Reguleringen må ikke ske på foderpladser eller fra motorkøretøjer uden tilladelse fra Naturstyrelsen, medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan ved regulering af fugle give tilladelse efter stk. 1, når de i § 2, stk. 1, nr. 1-5, eller § 26, stk. 3 og stk. 4, nævnte betingelser er opfyldt.

§ 31. Regulering efter denne bekendtgørelse kan ske uanset følgende regler i lov om jagt og vildtforvaltning:

1) § 18, stk. 1, om forbud mod jagt på arealer, der er mindre end 1 ha.

2) § 19, stk. 1, om forbud mod under jagt at afgive skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger.

3) § 19, stk. 2, om forbud mod jagt på fiskeriterritoriet inden for en afstand af 100 m fra arealer, der har status som sommerhusområde, og 500 m fra arealer, der har status som byzone.

4) § 22, stk. 1, nr. 3, om forbud mod haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads.

Kapitel 7

Brug af fælder

§ 32. Fælder til brug ved regulering af pattedyr og fugle skal indrettes således, at fangne dyr ikke skades eller dræbes. Fælden skal konstrueres således, at fangne dyr ikke kan komme i fysisk kontakt med hinanden. Fangne dyr skal kunne besigtiges i fælden, når denne er lukket.

Stk. 2. Fælden må anvendes hele døgnet og skal efterses hver dag morgen og aften, jf. dog § 34, stk. 2. Når fælden efterses, skal fangne dyr straks udtages. Dyr, som ikke må reguleres ved fangst i fælde, eller som ikke må reguleres ved fangst i den pågældende fælde, eller på det pågældende sted eller tidspunkt, skal straks frigives jf. dog § 33, 5. pkt. Dyr, som ikke straks slippes fri, skal aflives i fælden eller umiddelbart efter udtagelsen af fælden.

Stk. 3. Fælden må ikke nedgraves. Fælden skal være tydeligt forsynet med den ansvarliges kontaktoplysninger. Fælden skal være deaktiveret for fangst på steder og i perioder, hvor fældefangst af de dyr, som fælden er beregnet til, ikke må fanges.

Stk. 4. Fælden skal være flytbar og kasseformet med faste, solide hjørner.

§ 33. For fælder til brug ved regulering af pattedyr gælder, at fælden udvendigt ikke må være større end 60 (H) x 60 (B) x 250 (L) cm. Indgangsåbninger skal være placeret i enden af fælden. For fælder til fangst af ræv og mårhund må indgangsåbningen maksimalt være 60 (H) x 60 (B) cm. For fælder til fangst af andre pattedyr må indgangsåbningen maksimalt være 30 (H) x 30 (B) cm. Ved bifangst af pattedyr, som nævnt i § 8, stk. 1, i en fælde med en indgangsåbning på mellem 30 (H) x 30 (B) cm. og 60 (H) x 60 (B) cm., gælder kravet i § 32, stk. 2, 3. pkt., om frigivelse, ikke. Fælder til brug ved regulering af pattedyr skal være overdækkede, således at lokkemad ikke kan ses gennem fældens overside og sider, men kun gennem fældens ender.

§ 34. For fælder til brug ved regulering af fugle gælder, at fælden udvendigt ikke må være større end 60 (H) x 60 (B) x 250 (L) cm. Indgangsåbninger skal være placeret oven på fælden eller skråtstillet med en hældning på 40-50 grader. Indgangsåbninger placeret oven på fælden må maksimalt være 40 (H) x 40 (B) cm., og skråtstillet maksimalt 60 (H) x 40 (B) cm. Til fangst af fugle må ikke anvendes kød og ådsler.

Stk. 2. Eftersyn morgen og aften, jf. § 32, stk. 2, 1. pkt., kan erstattes af en elektronisk kommunikationsenhed (f.eks. sms sender), der giver besked, så snart fælden er udløst. Fra beskeden er sendt, må der maksimalt gå 12 timer, inden fælden tilses fysisk. Kommunikationsenheden skal foretage et elektronisk fældeopsyn morgen og aften, således at det sikres, at kommunikationsenheden virker efter hensigten, og fælden ikke er udløst (statusbesked). Såfremt en statusbesked udebliver eller melder om fejl, må der maksimalt gå 12 timer, inden fælden tilses fysisk. Ved opsætning af en fælde med elektronisk kommunikationsenhed skal fælden tilses fysisk minimum en gang dagligt de første tre dage med henblik på at sikre, at kommunikationsenheden er aktiv og fungerer korrekt.

§ 35. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter betingelserne i § 26, gøre undtagelse fra reglerne i §§ 32-34.

Kapitel 8

Andre bestemmelser

§ 36. Ved regulering bør det tilstræbes at regulere unger før moderdyr. Dræbes et moderdyr, skal ynglen så vidt muligt også dræbes. Befinder ynglen sig på et areal, hvor den pågældende ikke er jagtberettiget, skal den jagtberettigede eller ejeren snarest muligt underrettes om ynglens tilstedeværelse.

§ 37. Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 38. Naturstyrelsen påser overholdelsen af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Naturstyrelsen påser, at forbud og påbud efter bekendtgørelsen efterkommes, og at vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes.

Stk. 3. Miljøstyrelsen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

Kapitel 9

Straf, ikrafttræden m.v.

§ 39. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 2, stk. 5 og 6, § 17, stk. 4, § 27, stk. 3, § 29, stk. 1, 2. pkt., § 30, stk. 1, §§ 32-34, eller § 36,

2) foretager regulering i strid med kapitel 2,

3) overtræder tilladelser til regulering meddelt efter kapitel 3 og 4,

4) i strid med § 28, stk. 1, undlader at fremsende underretning om, i hvilket omfang regulering har fundet sted, eller

5) overtræder vilkår i en tilladelse udstedt i medfør af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 40. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 971 af 27. juni 2018 om vildtskader ophæves.

Bilag 1

Områder i saltvand, som er udpegede som vigtige for fiskeri og fiskebestande, jf. § 15, stk. 1, nr. 2.

1. Vadehavet: Udpeget af hensyn til snæbel samt stam- og stavsild som findes i hele Vadehavsområdet. Herudover udpeget af hensyn til de oprindelige laksebestande som findes i vandløb med udløb i Vadehavet.

2. De Vestjyske fjorde: Udpeget af hensyn til, at de oprindelige laksebestande i vandløb med udløb i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord er særligt udsatte for skarvprædation.

3. Læsø: Udpeget af hensyn til beskyttelse af vigtigt opvækstområde for fladfisk.

4. Limfjorden: Udpeget af hensyn til fiskebestandene i Limfjorden, som de senere år har været alvorligt formindskede. Skarver vurderes at være en medvirkende faktor til, at fiskebestandene har svært ved at genetablerer sig.

5. Ålborg bugt: Udpeget af hensyn til, at Ålborg bugt er et vigtigt opvækstområde for rødspætte, skrubbe og tunge.

6. Sydfyn/Als: Udpeget af hensyn til hyppige iltsvind i området, der kan medvirke til at presse fiskeyngel ind mod land, hvilket kan gøre fiskebestandene sårbare for prædation af skarv.

7. Nordsjælland/Isefjord/Holbæk Fjord/Roskilde fjord: Udpeget på baggrund af den store artsdiversitet og sjældne arter som stam- og stavsild i fjordene. Det lavvandede område nord for Sjælland er desuden et vigtigt opvækstområde for rødspætte, tunge og pighvar.

8. Mariager Fjord: Udpeget af hensyn til, at fiskebestandene i Mariager Fjord de senere år har været alvorligt formindskede. Skarver vurderes, at være en medvirkende faktor til, at fiskebestandene har svært ved at genetablerer sig.

9. Nordlige del af Guldborgsund: Udpeget af hensyn til, at Guldborgsund er et vigtigt opvækstområde for gule ål.

Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt

I medfør af § 30, stk. 1, § 70, stk. 1 og 2, § 71, stk. 2, og § 89, stk. 3, i lov om
naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1578 af 8. december 2015, § 6, stk. 1, 4 og
7, § 6 a, stk. 3, § 12, § 49, stk. 1, § 49, stk. 3, § 52, stk. 2, og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 350 af 26. marts 2016 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen:

Kapitel 1

Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter følgende:

1) De fuglearter, som i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, hvor traktaten om Den Europæiske Union finder anvendelse.
2) De pattedyr, krybdyr, fisk, padder og hvirvelløse dyr (invertebrater), der fremgår af bilag 1.
3) De planter, der fremgår af bilag 2.

4) De dyr, der fremgår af bilag 3.
Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter også pattedyr og fugle, som er udsat eller er undsluppet menneskelig varetægt, og som har etableret vildtlevende, reproducerende bestande i naturen, medmindre de traditionelt betragtes som husdyr.
Stk. 3. Bestemmelserne om dyr omfatter disse i alle deres livsstadier samt for dele og produkter af disse.
Stk. 4. Bestemmelserne om planter omfatter planter i alle livsstadier og dele og produkter heraf.

Stk. 5. Bestemmelserne om vildt omfatter pattedyr og fugle, herunder trækfugle, som er naturligt forekommende i den danske natur.
§ 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke:

1) dyr, der er landbrugsmæssigt opdrættet, jf. lov nr. 814 af 14. juli 2012 om hold af dyr, eller
2 ) dyr, som er opdrættet i fangenskab, og som er afkom af dyr, der er lovligt erhvervet.
§ 3. Fredning af de omfattede dyre- og plantearter består af de forbud, som er fastsat i kapitel 2-4.
Stk. 2. Beskyttelse af vildt, der ikke er fredet, er fastsat i kapitel 6.

Kapitel 2

Fredning af fugle, redetræer m.v. omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet
§ 4. For fugle omfattet af § 1, stk. 1, er der forbud mod forsætligt at dræbe eller indfange dem, uanset hvilken metode der anvendes, og at være i besiddelse af levende fugle.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for fuglearter, som det er tilladt at jage eller indfange i henhold til lov om jagt og vildtforvaltning eller regulere efter reglerne i bekendtgørelse om vildtskader.
§ 5. For fugle, omfattet af § 1, stk. 1, jf. stk. 3, er der forbud mod handel, transport med henblik på handel, opbevaring med henblik på handel, udbud til salg, konservering eller udstilling.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 omfatter tillige genkendelige dele af eller produkter fremstillet af disse fugle.
Stk. 3. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for fugle på bilag 4, forudsat at fuglene er blevet lovligt dræbt eller indfanget eller på anden måde lovligt erhvervet.
§ 6. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar-31. juli.

Stk. 2. Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar-31. august, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Ørnes, sort storks og rød glentes redetræer må ikke fældes.
Stk. 4. Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november-
31. august.
Stk. 5. Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april-31. august.

§ 7. Der er forbud mod import af levende fugle af de arter, der til enhver tid er omfattet af artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), fra lande uden for EU, medmindre importøren kan dokumentere, at de er opdrættet i fangenskab. Tilsvarende gælder for underarter af disse arter, uanset om underarterne ikke er naturligt forekommende i EU-medlemslandene.
Stk. 2. Handel med og forsendelse af levende fugle af de arter, der er nævnt i stk. 1, er kun tilladt, hvis fuglene er opdrættet i fangenskab. Ejeren skal på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings forlangende til enhver tid kunne dokumentere, at fuglene er opdrættet i fangenskab.

Dispensationer
§ 8. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan tillade indfangning af fasaner.

§ 9. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, for at
1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,

2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,

3) imødegå risiko for luftfartssikkerheden,

4) beskytte flora og fauna,

5 ) hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og vandområder,
6 ) tillade, på strengt kontrollerede betingelser, at indfange, besidde eller anvende bestemte arter af fugle i mindre mængder,
7) fremme forskning og undervisning,

8) genoprette en bestand, genudsætte eller opdrætte arter af fugle eller

9) tillade indsamling eller opbevaring af enheder af arter af fugle i et begrænset og specificeret antal og under strengt kontrollerede betingelser.
Stk. 2. I afgørelser om fravigelser efter stk. 1 skal Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning anføre
1) de arter, der er omfattet af undtagelserne,

2) de tilladte fangst- eller drabsmidler, -indretninger eller -metoder,

3) de risikovilkår samt de omstændigheder med hensyn til tid og sted, under hvilke sådanne afgørelser om fravigelser kan meddeles,
4) den myndighed, som har bemyndigelse til at erklære, at de fastsatte betingelser er opfyldt, og til at træffe afgørelse om hvilke midler, indretninger eller metoder, der kan bringes i anvendelse inden for hvilke grænser og af hvilke personer, og
5) den kontrol, der skal føres.
Stk. 3. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan i særlige tilfælde tillade fravigelser fra bestemmelserne i § 6 og § 7. Tilladelsen kan gives på vilkår.

Kapitel 3

Fredning af dyr og planter omfattet af habitatdirektivet, bilag IV
§ 10. For vildtlevende dyr, som er naturligt forekommende i den danske natur, og som er omfattet af bilag IV, jf. bilag 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), er der forbud mod
§ 11. For dyr og planter, der til enhver tid er omfattet af habitatdirektivets bilag IV eller af liste II over strengt beskyttede arter af dyr og planter i konventionen af 19. september 1979 om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder (Bern-konventionen), er der forbud mod opbevaring, transport, handel eller bytte, udbud til salg eller bytte, overdragelse, konservering eller udstilling af enheder, der er indsamlet i naturen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke, hvis det kan godtgøres, at dyrene og planterne er erhvervet lovligt før den 1. marts 1991, for så vidt angår kamillebladet månerude og stilk-månerude dog før den 7. januar 1998, og for så vidt angår liden najade, tykskallet malermusling, stor ildfugl og mnemosyne dog før den 14. juni 2002.

Bestemmelser for vildt, der ikke er fredet efter kapitel 2-4
§ 25. Bestemmelserne i dette kapitel gælder for følgende:

1) Vildt, for hvilket der er fastsat jagttid efter jagt og vildtforvaltningsloven.

2 ) Vildt, der er omfattet af bekendtgørelse om vildtskader, bortset fra muldvarpe, studsmus og ægte mus, dog ikke brandmus.
§ 26. Der er forbud mod indfangning i naturen af vildt, der er omfattet af § 25.

§ 27. Handel med og transport af pattedyr, omfattet af § 25, er tilladt under forudsætning af, at de er lovligt nedlagt eller ombragt.
Stk. 2. Handel med og forsendelse af levende vildt, der er omfattet af § 25, må kun ske efter tilladelse fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.
§ 28. Den, der erhvervsmæssigt køber vildt, skal på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings forlangende kunne dokumentere, hvad der inden for de sidste 2 år er købt og fra hvem.

Kapitel 7

Pleje af tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel
§ 29. Tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel må uanset bestemmelserne i kapitel 2-4 plejes med henblik på genudsætning. Genudsætning skal ske, så snart det skønnes, at vildtet kan klare sig selv.
Stk. 2. Såfremt pleje ikke må antages at kunne føre til genudsætning inden for en periode på 6 måneder, skal vildtet aflives så hurtigt som muligt.
Stk. 3. Genudsætning af tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel skal så vidt muligt ske på artens oprindelige levested.

Stk. 4. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan i særlige tilfælde tillade fravigelser fra bestemmelserne i stk. 1 og 2. Tilladelsen kan gives på vilkår.
§ 30. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan bemyndige personer og virksomheder til at pleje tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel.
Stk. 2. Personer eller virksomheder, der har tilladelse til hold af fugle og pattedyr i medfør af regler udstedt efter § 6 i lov om jagt og vildtforvaltning, kan ikke bemyndiges til at pleje tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel efter stk. 1.
Stk. 3. Tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel af de arter, der er nævnt i bilag 6, som ikke omgående aflives, må kun plejes af en person eller virksomhed, der er bemyndiget i medfør af stk. 1.
§ 31. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan tilbagekalde bemyndigelsen efter
§ 30, stk. 1, hvis reglerne i lov om jagt og vildtforvaltning eller de regler, der er fastsat i medfør af loven, ikke overholdes. Det samme gælder, hvis Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning skønner, at det ikke længere er formålstjenligt at opretholde bemyndigelsen.

Bekendtgørelse om æg fra vilde fugle og registrering af ægsamlinger

I medfør af § 6, stk. 1 og 3, § 49, stk. 1 og 3, § 53 og § 54, stk. 3, i lov om jagt og
vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, og § 70, § 72, § 73, stk. 3 og 7, og § 89, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1578 af 8. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 350 af 26. marts 2016 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen:

Anvendelsesområde
§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter æg fra vilde fugle, som er naturligt forekommende i den danske natur, og æg fra andre vilde fugle, der til enhver tid er omfattet af artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (2009/147/EF), samt underarter af disse arter, uanset om underarterne ikke er naturligt forekommende i EU-medlemslandene.
Stk. 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse gælder også tomme æg samt dele og produkter af æg.
Stk. 3. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om æg fra arter omfattet af stk. 1.
Stk. 4. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan, når der er tvivl om, hvorvidt et æg er omfattet af stk. 1 eller af bilag 1 beslutte, at ægget skal anmeldes til registrering i Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.
Stk. 5. Bekendtgørelsen omfatter ikke æg omfattet af reglerne om landbrugsmæssigt opdræt af visse dyrearter.

Forbudsbestemmelser
§ 2. Æg omfattet af § 1, stk. 1, må ikke indsamles i naturen, opbevares eller på anden måde besiddes, modtages, købes, sælges, overdrages, udlånes, transporteres eller udstilles, medmindre det er tilladt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke

1) indsamling m.v. af æg fra gråand i kunstige rugepladser,

2 ) æg fra ødelagte fasan-, gråande- eller agerhønsereder med henblik på opdræt, samt
3 ) æg fra fasaner, som er indfanget i henhold til særlig tilladelse fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.
Stk. 3. Det påhviler den, som besidder æg fra fangenskabsopdrættede fugle af de arter, som er omfattet af § 1, at godtgøre, at der er ikke er tale om æg fra vilde fugle.